Tænk hvis det skete for mig ... - tilrettelagt forløb

Hvad vil du gøre, hvis en som du kender, bliver udstødt eller forfulgt uden grund? Og hvad vil du gøre, hvis det er dig, som pludselig står uden for fællesskabet?

I Danmark har vi tillid til hinanden, det er vigtigt for den måde det danske samfund fungerer på. Vi er alle lige, og vi har alle lige ret til at være her. Det danske samfund er et demokrati, og vi føler at der hersker retfærdighed i landet.

Men hvad nu, hvis det ikke var tilfældet? Hvad nu hvis samfundet var i krise? Hvis vi alle var under pres? Hvordan ville du reagere? Og hvilke valgmuligheder har vi, når vi skal handle i en krisesituation?

Og hvordan sikrer vi at fællesskabet og solidariteten ikke forsvinder, så det er alles kamp mod alle? Ved du, hvad du selv kan gøre for at være et godt menneske, som støtter op om retfærdigheden og demokratiet i det Danske samfund?

Sommerferien er slut og 5 meget forskellige unge er af deres lærer blevet sat i samme projektgruppe. Det er irriterende. Nogen er dovne og nogen er mærkelige. Men så varsles det, at der skal foretages en national test …

I skal arbejde problemorienteret, når I arbejder med temaerne på aldrigmere.dk.

De 5 faser når man arbejder problemorienteret

I jeres problemorienterede arbejde skal I gennem 5 faser:

Hver fase kan indeholde flere underfaser. For eksempel kan der være mange ressourcer, og de skal alle analyseres.

1 Orienteringsfasen

Når I ser filmene til temaet igennem første gang, kan I i grupper arbejde med dilemmakort og dialogspørgsmål. Saml gerne op i klassen, og afslut med Priviledge walk i fællesskab. Skriv gerne noter undervejs.

Når I efterfølgende læser ressourcerne til temaet, er det en god ide at skrive et lille resume til hver. Skriv også hvad I undrer jer over, eller hvilke associationer I får til andet, I har arbejdet med tidligere.

Inden I går videre til næste fase

På baggrund af jeres noter kan I lave et mindmap over temaet. Her må I gerne skrive både det I ved, og det I kunne tænke jer at vide. Farvelæg de dele af mindmappet, som I alle synes er de mest interessante.

2 Problemformuleringsfasen

Læs den foreslåede problemformulering grundigt igennem. Overvej om den passer til jeres interesser i jeres brainstorming. Kom med forslag til, hvordan problemformuleringen kan tilpasses jeres forestillinger og interesser, eller skriv en ny fra bunden af. Husk, at en problemformulering ikke blot må kunne besvares med et ja eller nej; den skal sikre at I kommer til at diskutere. Få jeres forslag godkendt af jeres lærer.

Inden I går videre til næste fase

Tjek at jeres problemformulering indeholder alle de elementer, som i finder i Hjælp til problemformulering under Hjælpetekster.

3 Analysefasen

Jeres hjælpespørgsmål kan I anvende, når I arbejder videre med jeres ressourcer og materiale, for at uddybe jeres forståelse af dem inden næste fase.

Når der skal analyseres, kan man også bruge modeller. Det kan fx være en model, der beskriver, hvordan man beskriver trin man skal igennem for at løse en konflikt på en generel måde. Ved at bruge modellen kan man vurdere, hvor langt man er nået i at løse konflikten, og man kan komme med forslag til, hvad der skal til, for at den bliver løst helt. Andre modeller kan hjælpe jer til at vurdere andre forhold, fx om et samfund kan kaldes for et demokrati.Til hver af kilderne under temaet kan I finde forslag til, hvilke modeller I kan bruge i jeres analyse.

Inden I går videre til næste fase

Inden I skal videre til produktfasen, skal I svare på jeres problemformulering. Men I skal også finde svar på de spørgsmål, der er dukket op undervejs. Det kan I gøre i jeres grundbøger eller ved at søge på biblioteket eller på nettet. Husk at I skal skrive ned, hvilke materialer I bruger, og at I også skal lave kildekritik af dem.

Nogle spørgsmål kan man ikke finde svar på. De er dog stadigvæk vigtige. I kan skrive dem ind i jeres perspektivering for at fortælle andre, hvad der også kunne være interessant at vide eller undersøge ved en anden lejlighed.

4 Produktfasen

Når I skal lave et produkt til et tema, kan det være en god ide at vælge en produktform, som I også har arbejdet med undervejs. Til Tænk hvis-temaet er I stødt på fiktions-filmgenren. Under Grundmaterialer og Hjælpetekster er der beskrivelser af, hvad der er særligt ved en fiktionsfilm, og hvordan I kan arbejde med denne som produkt.

Uanset om I vælger at lave en film, et skuespil, en rapport eller noget helt fjerde, så er det vigtigt at svaret/konklusionen på jeres problemformulering fremgår af jeres produkt, sammen med den viden, der ligger til grund for konklusionen. Med andre ord, så kan I kun anvende argumenter i jeres svar, som I tidligere har nævnt i jeres analyse. Der må ikke dukke komplet ny viden op til sidst.

Gennem handlingen i en film må man altså både vise den viden man har skaffet sig, og den konklusion, som man har draget på baggrund af denne viden. På den måde viser man indirekte, hvordan man er nået frem til sine svar.

5 Afslutning

Sammen med jeres lærer skal I aftale, på hvilken måde I kan afslutte jeres arbejde. Det kan være I skal vise jeres film og besvare spørgsmål, det kan være I skal lave et lille oplæg før I viser filmen, eller noget helt tredje.

Når I ser jeres kammeraters produkter, er det vigtigt at I ser efter, hvordan de besvarer deres problemformulering, og ikke om kostumerne kunne være flottere. På den måde kan I hjælpe med til, at der kommer fokus på, hvad man får lært om det tema man arbejder med.

Læs teksten At give feedback under Grundmaterialer. Her er der gode råd til, hvordan både de der giver og modtager feedback, kan få en god og lærerig oplevelse.