FAQ
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er folkedrab?
Ifølge FN’s folkedrabskonvention fra 1948 er et folkedrab et bevidst forsøg på helt eller delvist at tilintetgøre nationale, etniske, racemæssige eller religiøse grupper. Folkedrab identificeres som enhver af nedenstående handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en af de fire grupper:
- at dræbe medlemmer af gruppen
- at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade
- med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse
- at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen
- med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe
På undervisningssiden Folkedrab.dk kan du læse mere detaljeret om, hvad begrebet ‘folkedrab’ dækker over.
Hvad er Holocaust?
Holocaust bliver brugt som betegnelse for nazisternes systematiske udryddelser af jøder i Tyskland samt i de tyskbesatte områder under 2. Verdenskrig. Holocaust kostede omkring seks millioner jøder livet. Selv kaldte nazisterne folkedrabet for “den endelige løsning på det jødiske spørgsmål”, mens ”Shoah” er den nutidige jødisk-hebraiske betegnelse for folkedrabet.
Ordet Holocaust kommer af græsk og bliver i Biblen brugt med betydningen ”fuldstændig brændt” (om brændoffer).
På undervisningssiden Folkedrab.dk kan du læse mere detaljeret om, hvad begrebet ‘Holocaust’ dækker over.
Hvad er Auschwitz-dag?
Auschwitz-dag den 27. januar er Danmarks minde- og mærkedag for ofre for Holocaust og andre folkedrab.
Formålet med Auschwitz-dag er at bevare mindet om ofrene og sikre, at viden om historiens folkedrab bliver videregivet til yngre generationer. Refleksion og diskussion om folkedrabenes mekanismer skal lede til, at flere i fremtiden vil stoppe op og stille spørgsmål i mødet med racistiske ideologier og totalitære regimer.
I forlængelse heraf danner Auschwitz-dag rammen om en række undervisningsaktiviteter, der året rundt søger at styrke elevernes kendskab til emnet og inspirere lærene i deres undervisning. Auschwitz-dag støtter også op om lokale initiativer, der sætter Holocaust og andre folkedrab på dagsordenen.
Læs mere om baggrunden for Auschwitz-dag i Danmark samt en diskussion af mindedagens fokus, navn og formål: “Auschwitz under et tæppe af sne” (PDF)
Hvad er formålet med Auschwitz-dag?
Formålet med Auschwitz-dag er at mindes ofre for historiens folkedrab. Dagen skal dels sikre erindring og viden om folkedrab, men er også en påmindelse om, at folkedrab ikke blot er et overstået og mørkt kapitel fra historiebøgerne.
Folkedrab og folkedrabslignende forbrydelser finder også sted i dag. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på mekanismer som racisme, udskillelse og dehumanisering, som i sidste ende kan være medvirkende faktorer til folkedrab.
En vigtig del af Auschwitz-dagens formål er at fremme viden om Holocaust og andre folkedrab – både blandt unge mennesker og i den brede offentlighed. Derfor markeres Auschwitz-dagen både i skoler og via folkeoplysende aktiviteter. Tanken er, at dagen i bred forstand skal sætte folkedrab på dagsordenen og anspore til debat om de etiske, samfundsmæssige og politiske udfordringer, som folkedrab og lignende forbrydelser stiller os overfor.
Hvorfor hedder dagen Auschwitz-dag?
Den 27. januar 1945 befriede sovjetiske tropper udryddelseslejren Auschwitz, der i perioden 1941-45 var åsted for mishandling og drab på mere end én million mennesker. Den brutale historie har gjort Auschwitz til et centralt symbol på de lidelser, som totalitære regimer gennem tiden har udsat mennesker for – og det er på den baggrund, at Danmark markerer den 27. januar under navnet Auschwitz-dag.
Hvorfor skal man mindes folkedrab?
Når man mindes folkedrab, mindes man de utallige ofre, der er blevet dræbt under historiens folkedrab. Og ved at erindre disse mennesker og samfund, sikrer man, at mindet om dem og om forbrydelsen ikke forsvinder. Mennesker og institutioner verden over arbejder for at mindes ofre for folkedrab, og for mange af dem handler det om at give de døde deres navn og identitet tilbage. På den måde modarbejder de på sin vis en væsentlig del af selve folkedrabets logik: At udrydde en særlig gruppe af mennesker og at fjerne beviserne på, at de nogensinde eksisterede. Det er en af årsagerne til, at Holocaustmuseet Yad Vashem i Israel arbejder for at identificere alle ofre for Holocaust for på den måde at give dem deres navn tilbage. Det er også derfor, at lokale Rwandere hænger billeder op af dem, de har mistet, på Kigali Genocide Memorial Centeret i Rwanda.
Samtidig kan erindringen af folkedrab også pege fremad og give perspektiver på vores samfund i dag. Ved at mindes mennesker, der har bekæmpet folkedrab, kan man bl.a. sætte fokus på medansvar og medmenneskelighed. Og ved at belyse etiske og moralske spørgsmål kan man diskutere, hvordan man kan modarbejde og forhindre fremtidige folkedrab.
På undervisningssiden Folkedrab.dk kan du læse mere detaljeret om, hvad begrebet ‘folkedrab’ dækker over, og om benægtelse af folkedrab, og hvad der ligger til grund for benægtelsen.
Kan man stoppe folkedrab?
Folkedrab finder ofte sted under krig og konflikter, der har splittet befolkninger efter etniske eller religiøse skel. Det kan være meget svært at afgøre, hvornår der er tale om folkedrab – og at gribe ind, når folkedrab finder sted. For selvom det internationale samfund har en række redskaber, der muliggør interventioner, så er det ofte svært at finde politisk enighed og vilje til at reagere. Samtidig kan beslutningen om intervention være en meget langvarig proces. Det kan bl.a. skyldes de omgivende landes forskellige interesser eller manglende viden om krigsparterne. Langt fra alle konflikter kan løses med militære midler, og fredsbevarende styrker har i nogle tilfælde stået magtesløse under et folkedrab.
Internationale aktører har gennem tiden grebet til handling, når krav om at stoppe folkedrab har været på dagsordenen. Hvornår man reelt forhindrer eller stopper folkedrab, kan være meget svært at sige. Det kan illustreres med NATO’s intervention i Libyen i 2011, der fulgte efter en tid, hvor bekymringer om folkedrab havde genlydt i den danske presse. Det var dog ikke – teknisk set – et folkedrab, der fandt sted i Libyen, men derimod en række forbrydelser mod menneskeheden.
Også forebyggelse og retsopgør kan være relevant, når man taler om at stoppe folkedrab. Nogle organisationer arbejder eksempelvis med forebyggelse af konflikter – eller med at overvåge tidlige tegn på, at et folkedrab kan være på vej. Disse organisationer arbejder for, at samfund ikke udvikler sig i så polariserede og fjendtlige retninger, at folkedrab bliver mulige. Nogle forskere og observatører peger på vigtigheden af retsopgør. De mener, at nye standarder for retsopgør kan medvirke til, at fremtidige konflikter ikke udvikler sig til folkedrab. For hvor nogle af historiens største gerningsmænd tidligere er gået fri fra straf, arbejder man nu for, at gerningsmænd skal stilles til ansvar ved en international straffedomstol for deres forbrydelser. Det, håber man, vil kunne sende et budskab om, at folkedrab er en forbrydelse, der aldrig accepteres og aldrig kan betale sig.
På undervisningssiden Folkedrab.dk kan man læse mere om folkedrabets stadier, om de internationale domstole og mere generelt om begrebet ‘folkedrab’.
Hvorfor sker folkedrab?
Folkedrab bliver ofte begået inden for rammerne af en tilspidset konflikt eller egentlig krig. Det vil sige, at samfundet er præget af et særligt klima af organiseret vold og ødelæggelse, der sætter folk under et ekstremt psykisk pres. Det påvirker også menneskers handlinger.
Den amerikanske folkedrabsforsker Gregory H. Stanton fik den ide at se på folkedrab som en fremadskridende proces bestående af en række faser. De forskellige faser eller stadier viser den fremdrift, som tit opleves op til og under et folkedrab. Ved at nedbryde et folkedrab i forskellige stadier, kan man få en forståelse af de mekanismer, som gør folkedrabet mulig. Denne forståelse er et redskab til at identificere de signaler, der advarer om, at en situation er ved at udvikle sig i en meget negativ retning. Stantons model gennemgår otte stadier, som alle folkedrab i større eller mindre grad gennemgår:
- Klassificering
- Symbolisering
- Dehumanisering
- Organisering
- Polarisering
- Forberedelse
- Udryddelse
- Benægtelse
Hvor kan jeg få mere viden om folkedrab?
På siden “Undervisningsmaterialer” kan du finde henvisninger til undervisningssiden Folkedrab.dk og andre hjemmesider, materialer og apps, der alle behandler emner vedrørende folkedrab.
Hvor kan jeg tilmelde mig Auschwitz-dags arrangementer?
Hold øje med kalender-funktionen her på siden. Den vil løbende blive opdateret med detaljer om arrangementer i forbindelse med Auschwitz-dag.
Undervisere skal holde øje med menupunktet “Tilbud til skoler”
