Rwanda - fra fortid til fremtid

Folkedrabet i Rwanda på landets tutsi-befolkning brød ud den 6. april 1994. Da blev et fly med landets præsident, Juvenal Habyarimana, skudt ned. I 100 dage blev op mod 1 million mennesker dræbt. Ofrene var primært de personer i befolkningen, der fik et tutsi-stempel i deres identitetspapirer, dengang belgierne var koloniherrer i landet – eller disse personers efterkommere. Men også hutuer, der ønskede at hutuer og tutsier kunne leve fredeligt sammen i Rwanda, blev dræbt eller måtte flygte.

I mange år havde hutu- og tutsi-befolkningerne kæmpe om magten i landet. I sidste ende var det landets præsidentfrue og hendes støtter, der planlagde folkedrabet. Ved hjælp fra landets radiostationer fik de hutuerne til at opfatte tutsierne som fjender, og da folkedrabet brød ud greb de deres macheter og udførte planen.

Drabsmænd og ofre havde i mange tilfælde været tidligere naboer og venner. Dette efterlod de overlevende i befolkningen med dybe ar på sjælen – for hvem skal man stole på, hvis ens naboer og tidligere venner kan finde på at dræbe ens familie?

Efter folkedrabet er der begået flere voldshandlinger, som fx hævndrab. Men der er også gennemført rettergange for at straffe de skyldige, så de overlevende kan få retfærdighed.

Mange gerningsmænd har undskyldt deres handlinger, og mange overlevende familiemedlemmer har tilgivet. For det at undskylde og tilgive og derigennem opnå forsoning ses som det eneste håb for en fredelig fremtid i landet.

Hvordan er rwanderne kommet videre? Hvilke sår har svært ved at hele? Og hvordan opnår man forsoning, der bringer befolkningen fra fjendskab til venskab eller i det mindste bare til fordragelighed og fred?

Kunne folkedrabet have været undgået? Hvordan kunne man have grebet ind mod magtdemonstrationer, diskrimination, ondsindet propaganda og planlægning af drab? Hvem synes du har ansvaret i folkedrabet i Rwanda, og hvem har ansvaret for at forebygge fremtidige folkedrab?

Gennem temaets ressourcer kan du få forståelse af tiden lige inden, under og efter folkedrabet i Rwanda. Fx viser en række korte dokumentarfilm, hvor galt det gik i Rwanda, fordi befolkningen ikke fik løst tidligere konflikter på en varig måde. Du vil møde personer, der lever i Rwanda i dag og kæmper for at komme videre; beder om tilgivelse, tilgiver, forsoner sig og forsøger at glemme de overgreb, der er blevet begået mod familie, venner og folk de kender. Du vil se klip der fortæller, hvordan man arbejder for at undgå at konflikten bryder ud igen, fx gennem dans, men også ved at regeringen holder befolkningen i “en stram snor”. Men kan man undertrykke utilfredshed, og er landet så et reelt demokrati?

I fagteksterne kan du læse om Rwandas historie, om hvad der kendetegner et demokrati samt om psykologiske og sociologiske teorier, som måske kan give dig forståelse for, hvordan så ondskabsfulde handlinger, som et folkedrab er, kan finde sted.

Temaets modeller kan du bruge til at analysere på de tegn, der viser, at et folkedrab måske er på vej. Det kan også give dig en forståelse for, hvorfor konflikter, som man tror er løst, let blusser op igen.

Gå til samme tema med svære tekster

Her kan du finde andre tekster, som du evt. kan anvende, hvis du vil gå lidt mere i dybden med dele af temaet.