Af Mary Kayitesi Blewitt, formand for Survivors Fund, i I skyggen af et folkedrab (DIIS 2004)
Oversat af Anna De Laine.
På trods af begivenhederne i Rwanda synes verdenssamfundet stadig ikke at forstå. Darfur er blot et enkelt nutidigt eksempel. Det internationale samfund siger en masse og debatterer vidt og bredt behovet for at handle, men gør tilsyneladende meget lidt. Beklageligvis forekommer det som om historien får lov til at gentage sig – nu, hvor vi begynder at høre alt for velkendte historier fra Sudan om etnisk udrensning og massevoldtægt.
Ikke alene har verden tilsyneladende ikke lært af handlingslammelsen i løbet af det rwandiske folkemords 100 dage; den har heller ikke forstået følgerne af de sidste ti års ineffektivitet efter folkemordet. Som vist ovenfor tilsidesættes de efterladte fra folkemordet fortsat.
De overlevendes budskab er:
Det er den røde tråd i hele SURF’s arbejde; ønsket om at sikre, at de overlevendes stemmer bliver hørt, at erindringen om folkemordet bliver holdt ved lige, og at ofrene aldrig bliver glemt – i særdeleshed dem, der stadig lever med arrene efter folkemordet i Rwanda. Ulykkeligvis stoppede folkemordet ikke, da myrderierne hørte op. Det fortsætter den dag i dag. Manglen på handling bidrager til forestillingen om straffrihed, som igen fremmer nye forbrydelser mod menneskeheden. Men vi har alle et ansvar for at forhindre menneskelig lidelse. Hver og en af os må løfte vores del af ansvaret og give vores mening til kende.