Om kilder til temaet
Danmarks samarbejdspolitik og tysk besættelse
Tidligt om morgenen den 9. april 1940 krydsede tysk militær den tysk-danske grænse samtidig med, at den danske regering blev stillet over for et tysk ultimatum: overgivelse eller nedkæmpelse af de danske styrker. Regeringen kapitulerede klokken 6, og i løbet af dagen blev befolkningen informeret om besættelsen gennem flyveblade, plakater, radio og aftenaviser. Den daværende statsminister Thorvald Stauning gav også rigsdagen en orientering om situationen.
I de første tre år af besættelsen opretholdt danskerne en nogenlunde almindelig hverdag. Dette var muligt, fordi den danske regering indgik en samarbejdsaftale med de tyske myndigheder. Samarbejdspolitikken gik ud på at opretholde Danmarks politiske selvstændighed. Det lykkedes også på flere områder, for eksempel fungerede politiet frem til 1944 og Folketinget mødtes og lovgav frem til 1943. Den danske samarbejdspolitik beskyttede også de danske jøder, da nazisternes antisemitiske love ikke blev indført som i de andre besatte lande.
I sommeren 1943 led tyskerne imidlertid militære nederlag på flere fronter. Det opildnede danskerne til at gøre oprør mod besættelsesmagten, og i troen på at krigen snart ville slutte steg antallet af sabotageaktioner. Den 29. august 1943 krævede Tyskland, at den danske regering skulle erklære undtagelsestilstand, forbyde de foregående strejker og indføre dødsstraf for sabotage. Men partierne bag samlingsregeringen afviste kravene. Regeringen, Rigsdagen og kongen nedlagde deres arbejde og tyskerne indførte militær undtagelsestilstand. Dermed var grundlaget for samarbejdsaftalen væk
Werner Best, der var besættelsesmagtens øverste myndighed i Danmark, fik den 17. september via Udenrigsministeriet i Berlin en såkaldt førerordre om, at Adolf Hitler havde godkendt en aktion mod de danske jøder. Aktionen havde som mål at deportere jøderne til de nazistiske koncentrationslejre, hvor jøder fra andre besatte lande allerede befandt sig.
I realiteten spillede Best et dobbeltspil, da han ved siden af at planlægge og gennemføre jødeaktionen, informerede G.F. Duckwitz om, hvad der var i vente. Duckwitz lod oplysningerne gå videre til de danske socialdemokrater, så de danske jøder blev advaret. På den måde lykkedes det Werner Best at stå bedre, da det retslige efterspil fra krigen skulle gøres op.
Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen 1940-1945 (danmarkshistorien.dk)
Den danske udgave af telegrammet fra Best-sagen (danmarkshistorien.dk)
Københavns Byrets, Østre Landsrets og Højesterets domme, Særtryk af Højesteretstidende 1948, Gad (1950)
Samt kildeintroduktion på danmarkshistorien.dk
Rigsdagens Protest mod Jødeforfølgelserne, 26. nov. 1943 (folkedrab.dk)
De danske jøder var blevet advaret (folkedrab.dk)
Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943
Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 iværksatte den tyske besættelsesmagt aktionen mod de danske jøder. Efter planen skulle jøderne deporteres til den tyske koncentrationslejr Theresienstadt. Gestapo tog i alt 481 danske jøder til fange (1). Gennem en storstilet redningsaktion, udført af andre danskere, lykkedes det i dagene op til og umiddelbart efter aktionen at redde ca. 95 % af de danske jøder, svarende til ca. 7.000 mennesker.
Jøderne blev hjulpet over Øresund i både og fiskekuttere til sikkerhed i det neutrale Sverige. Der var 1.200 børn blandt de flygtende. Heraf blev ca. 10 % ikke taget med til Sverige (148 børn i alt – heraf var ca. 85 % under 5 år gamle (2)). I stedet for at blive udsat for en traumatiserende flugt blev de anbragt i pleje hos slægtninge, barnepiger, venner eller helt fremmede danske familier og på den måde gemt for den tyske besættelsesmagt.
Der var således overordnet set tre skæbner for jøderne i forbindelse med jødeaktionerne: deportation, flugt eller gemt barn.
Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943 (danmarkshistorien.dk)
Flugt
Jøderne fik underretninger om, at den tyske besættelsesmagt planlagde en aktion mod dem. Med hjælp fra andre danskere lykkedes det for rigtig mange mennesker at flygte. De blev skjult rundt omkring i Danmark, blandt andet i Gilleleje, inden de blev bragt i sikkerhed i Sverige. Kun 22 jøder døde under flugten (1).
Deportation fra Gilleleje
Nogle af jøderne holdt sig skjult på Gilleleje Kirkes kirkeloft og i det tilhørende menighedshus, inden de skulle videre til Sverige. Desværre fik tyskerne kendskab til dette gemmested, og om natten mellem den 6. og 7. oktober blev kirkeloftet og menighedshuset bestormet af tyske soldater og gestapofolk i civil. 81 mennesker, både børn og voksne, blev taget til fange og ført til Horserødlejren.
Transport 3 og 4 (folkedrab.dk)
Om de jøder, der blev taget til fange i Gilleleje natten til den 7. oktober 1943.
Deportation
For omkring 470 personer lykkedes flugten ikke. De blev fanget af tyskerne og ad fire omgange sendt til Horserødlejren i Nordsjælland. Lejren var oprindelig opført til at huse krigsfanger under 1. verdenskrig, men de danske jøder blev herfra deporteret til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet.
Transport 1 (folkedrab.dk)
Om deportation fra Aalborg til Theresienstadt
Transport 2 (folkedrab.dk)
Om deportation fra København til Theresienstadt
Afgang til Theresienstadt (folkedrab.dk)
Af Benzion Epelmann, bragt i avisen Jødisk Samfund, side 4. Dato ukendt.
Om afgangen fra Horserød mod Theresienstadt (folkedrab.dk)
Livet i Theresienstadt
I Theresienstadt levede i alt 481 danske jøder (1) i trange kår blandt tusindvis af andre jødiske fanger, hentet rundt omkring i Europa. Mange døde på grund af sult, kulde, sygdomme og hårdt arbejde, heraf 53 danske jøder (1).
Om livet i Theresienstadt (folkedrab.dk)
Fotos fra Theresienstadt som kz-lejr (folkedrab.dk)
Tilbage til Danmark
De overlevende jøder og andre danske fanger blev i vinteren 1944-45 hentet af “De hvide busser” fra tyske koncentrationslejre. Aktionen er også kendt under navnet “Bernadotte-aktionen”. Den svenske greve Folke Bernadotte havde været aktiv på forskellige måder for at hjælpe danskere og nordmænd i koncentrationslejrene. Turen gik op gennem det sønderbombede og efterhånden temmelig forarmede Tyskland til Danmark og videre til Sverige. Her opholdt de danske jøder sig, indtil krigen sluttede den 5. maj 1945.
Fotos af de hvide busser (folkedrab.dk)
Hjem med de hvide busser (natmus.dk)
Interne kilder på siden:
- Jerichow, Anders (2013): Oktober’43 - Danske jøders flugt til Sverige eller deportation til Theresienstadt. Humanity in Action og Syddansk Universitetsforlag
- Jewmus.dk