NSDAP er en forkortelse for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei. Partiet blev grundlagt i januar 1919 som DAP (Deutsche Arbeiterpartei). Hitler blev medlem i september samme år og i 1920 arrangerede partiet sin første store masseforsamling med 2.000 mennesker. Her ændrede partiet navn til NSDAP og præsenterede sit partiprogram med 25 punkter (se nedenfor).
Billedet viser et NSDAP-møde i München. Man regner med at billedet stammer fra 1923. Mødestedet på billedet hedder “Bürgerbraukeller”. Her mødtes NSDAP-medlemmerne regelmæssigt. Efter 1925 fandt mødet sted årligt den 8.november for at minde det mislykkede kup i 1923. Det var også i Bürgerbraukeller at Hitler den 8. november 1939 blev forsøgt dræbt ved et attentat. Attentatet mislykkedes.
I 1921 blev Hitler valgt til formand for partiet og fik diktatoriske beføjelser, da flertalsbeslutninger blev afskaffet og et såkaldt førerprincip indført. Holdningen var, at ledelsesstrukturen og den enkelte leders autoritet ikke skulle være demokratisk bestemt, men at autoriteten lå hos de enkelte ledere, fordi de havde naturgivne føreregenskaber. Forbilledet til NSDAP var bl.a. Partito Nazionale Fascista (PNF) ledet af den fascistiske Benito Mussolini. Hitler forsøgte i stil med Mussolinis ‘March til Rom’, som gav Mussolini magten i Italien, at kuppe den tyske regering i München natten mellem den 8. og 9. november 1923. Kuppet mislykkedes dog, NSDAP blev forbudt og Hitler blev idømt den mindste straf på fem års fængsel med udsigt til prøveløsladelse. Hitler sad kun kort tid fængslet, da han blev prøveløsladt i 1924. I februar 1925 blev NSDAP på ny gjort lovligt og medlemstallet steg nu kraftigt. Under Hitlers frihedsberøvelse startede han på at skrive bogen “Mein Kampf”, som da 1. bind var færdig i 1925, stod som en programerklæring for Hitlers politiske mål. 2. bind udkom i 1927. “Mein Kampf” solgte omkring 300.000 eksemplarer frem til magtovertagelsen i 1933, og i 1945 var bogen blevet trykt i 10 mio. eksemplarer. “Mein Kampf” giver en idealiseret beskrivelse af Hitlers liv og hvordan ideerne bag nationalsocialismen er opstået hos ham. Når man læser den, giver den et godt billede af Hitlers verdensanskuelse, som bygger på nationalisme, anti-internationalisme, antisemitisme, antimarxisme, “folket og racen”. “Mein Kampf” blev en bestseller i Tyskland og også solgt til udlandet, idet den blev oversat til 11 sprog.
Udviklingen i NSDAPs medlemstal fra før og efter kupforsøget i november 1923.
| År | Medlemstal |
|---|---|
| 1923 | 20.000 |
| 1925 | 27.000 |
| 1930 | 130.000 |
Fascisme i Europa
Den voksende nationalsocialisme i Tyskland efter 1. verdenskrig var ikke udelukkende et tysk fænomen. I flere europæiske lande dannedes fascistiske grupperinger som en reaktion på den voldsomme krig man netop havde overstået, og politiske kriser. Måske var det et ønske om at stå sammen, være stærke og at udpege en syndebuk for de tab man havde lidt i de enkelte lande.
Grupperingerne lignede hinanden i deres antikommunistiske holdninger, deres radikale nationalisme og deres afvisning af en borgerlig liberal samfundsform. I deres øjne skulle et samfund ledes af en stærk leder. Den italienske fascist Benito Mussolini, der var kommet til magten i Italien i 1922, var et forbillede for mange europæiske fascister.
Mussolinis sortskjorter marcherer i Rom i 1922.
Tyskland efter 1. verdenskrig
Versaillestraktaten er navnet på den fredsaftale, som undertegnedes af bl.a. Tyskland efter den 1. verdenskrig. Aftalen indbefattede, at Tyskland mistede visse af sine tidligere besiddelser. Fx kom området Alsace-Lorraine under fransk besiddelse og Nordslesvig under dansk. Derudover mistede Tyskland samtlige kolonier. Men det vigtigste punkt i aftalen, og det der fik størst indflydelse på historiens forløb, var den krigsskadeerstatning, som Tyskland skulle betale til de allierede sejrherrer. Beløbet lød på 138 mia. mark i guld, som skulle betales over en årrække indtil 1962, hvilket man allerede dengang vidste var urealistisk. Der blev ligeledes vedtaget en begrænsning for det tyske militær, som fx ikke måtte blive større end 100.000 mand og hverken måtte eje ubåde, fly eller kampvogne.
Versaillestraktaten var upopulær hos mange politiske grupperinger i Tyskland. For tilhængere af dolkestøds-legenden var Versaillestraktaten et bevis på, at Tyskland ikke havde tabt krigen militært. Opgøret med Versaillestraktaten var en vigtig del af nazisternes politiske udspil og selve ophævelsen indgik i NSDAPs partiprogram. Nazisternes kraftige modstand mod traktaten fandt mange tilhængere i den tyske befolkning.
I NSDAPs partiprogram: “25 Punkte Programm”, fandt man blandt andet disse punkter, som tydeligt viser dette.
Punkter fra partiprogrammet:
- ophævelse af Versaillestraktaten
- udelukkelse af jøder fra det tyske samfund
- etableringen af et stortysk rige
- en stærk centralstat samt tyske kolonier (Versaillestraktaten havde tvunget Tyskland til at opgive alle kolonier)
Antisemitismens rolle i NSDAPs politiske program
Over 7 millioner flyveblade, næsten 5 millioner foldere og ca. 8 millioner klistermærker med antisemitisk og antidemokratisk propaganda, blev alene i 1920 uddelt i Tyskland – en propaganda, som de tyske nationalister stod bag. Propagandaen havde som overordnet formål at udnytte det tyske nederlag efter 1. verdenskrig og revolutionen i 1918-19. Propagandaen var rettet mod venstreorienterede repræsentanter for Weimarrepublikken samt mod den jødiske befolkning, som nu havde fået fri adgang til de højeste statslige embeder. De tyske nationalister benyttede sig af denne ændring i det politiske system og jødernes rettigheder i deres propaganda og påstod, at der eksisterede en konspiration mellem jøder og de venstreorienterede politikere for et “jødisk verdensherredømme”. Deres vigtigste bevis var citater fra de forfalskede “Zions vises protokoller”. I propagandamaterialet var der derfor en kraftig opfordring til at modarbejde demokratiet. Man mente, at dette var “jødificeret” med folkevalgte venstreorienterede politikere, der var jødernes allierede. Den omfattende propaganda førte til en væsentligt udbredelse af en racistisk ideologi i brede sociale kredse allerede i 20’ernes Tyskland.
Se desuden Antisemitismen i Danmark og Europa under Grundmaterialer.