Hanna Skop blev født i 1932 i den sydtyske by Darmstadt. Her boede hun med sine forældre og to søskende. I 1938 oplevede hun pogromen kaldet Krystalnatten, hvor hendes forældres manufakturforretning blev ødelagt og hendes far anholdt, afhørt og løsladt. Dagen efter løsladelsen blev han anholdt igen og deporteret til koncentrationslejren Buchenwald.
Første gang Hanna flygtede fra nazisternes forfølgelse i 1939, kom Hanna med sin mor og sine to brødre til København. Her ventede Hannas far, som var flygtet fra Buchenwald, på dem. Der var lagt planer for den videre flugt: de skulle til Amerika, og både papirer og penge var på plads. Men da Tyskland besatte Danmark i april 1940 og USA endvidere gik ind i krigen i december 1941, røg planen i vasken.
Da den danske samarbejdspolitik med Tyskland ophørte i 1943, fik Hannas familie besked om den forestående jødeaktion. Forældrene lagde en ny plan, der i første omgang gik ud på at sprede familien. Det skulle øge chancen for, at så mange som muligt overlevede. Hanna blev skjult hos veninden Tove, indtil hun skulle genforenes med brødrene og moren ved ombordstigningen på den fiskekutter, som skulle bringe dem til Sverige.
De nåede til Sverige med livet i behold trods et voldsomt vejr, og her opholdt de sig indtil krigen sluttede. Hanna vendte ikke tilbage til Tyskland. I stedet flyttede hun tilbage til Danmark og forsøgte at glemme rædslerne. Men hun blev plaget af mareridt om natten og kan stadig tydeligt huske angsten for og uvisheden om, hvad der skulle ske med hendes far. Det var først på Auschwitz-dagen i 2001, at Hanna fortalte andre om sin flugt og de forfærdelige oplevelser, hun havde som jødisk barn under 2. verdenskrig.