En gruppe eller organisation står stærkest, hvis der er en følelse af samhørighed hos medlemmerne. Men hvordan opnås dette ”bedst muligt”?
Faktorer der giver samhørighed
En gruppering/organisation er etableret gennem en forståelse af et fælles udgangspunkt, som kan brydes ned til historiske, kulturelle, visionære og handlende/missionerende faktorer:
- Historie – facts om gruppens opståen og vigtige milepæle, vendepunkter eller mærkedage
- Kultur – særlige samværsformer, gruppemarkører, loyalitet, ansvarsfølelse, hierarki, regler og love
- Vision – hvad er grupperingens mål? Fx udbredelse af en lære, opnåelse af magt
- Mission/handlinger – hvordan opnås målet/visionen? Fx væbnet kamp, missionering, infiltrering osv.
Socialt accepterede grupperinger
Gruppedannelser er ikke nødvendigvis dårlige, og der er mange typer af accepterede og respekterede grupperinger. De har typisk en samhørighed, som er skabt på baggrund af ligeværd for gruppemedlemmerne. Samtidig er grupperingerne kendetegnet ved, at deres visioner og aktiviteter ikke diskriminerer eller forulemper andre personer eller grupper.
Socialt accepterede grupper er fx sportsklubber og offentlige foreninger.
Ikke-socialt accepterede grupperinger
Nogle grupperinger eksisterer på kanten af normerne i samfundet. Det kan fx være nogle bander, rockergrupper eller nynazister. Disse grupperinger er kendetegnet ved i gruppen at acceptere kriminelle handlinger som fx handel med stoffer eller diskrimination af andre gennem hate speech og vold.
Kommunikation skaber image
Specielt ikke-socialt accepterede grupperinger kan have en anden selvforståelse end den forståelse de bliver mødt med fra omverden – deres image. Hvor tæt imaget er på selvforståelsen afhænger af grupperingens evne til at kommunikere. Fx har Islamisk Stat haft evnen til gennem de sociale medier at kommunikere, at de var mere magtfulde, end de nok i virkeligheden har været. Dette har de opnået gennem at demonstrere voldshandlinger og udråbe trusler mod omverden/”de vantro” i videoer.