I Danmark gælder danske love, dvs. dansk ret. Når vi taler om international ret, så er det love, der gælder i flere lande. International betyder: gældende på tværs af flere nationers grænser. Euroen er fx. en international valuta, da den bruges i Tyskland, Frankrig, Polen og 16 andre europæiske lande.
Det internationale får en voksende betydning. Det er meget almindeligt, at man rejser til andre lande, måske studerer man på et universitet i et andet land eller de varer, man køber kommer måske fra udlandet. Dermed vokser også den betydning, som international ret har i vores samfund og for den enkelte.
International ret kaldes også for folkeretten (ordene anvendes ofte synonymt). Folkeretten er et retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem flere parter. Det kan være
Det sker i form af traktater og konventioner, dvs. aftaler, som flere stater skriver under på.
Ifølge præsidenten for den Internationale Domstol, Rosalyn Higgins, er folkeretten et sæt regler (et normativt system), som er skabt på grundlag af en række fælles værdier, der gælder alle mennesker, hvad enten de er rige eller fattige, sorte eller hvide og uafhængigt af religion og nationale tilhørsforhold.
Der findes folkeretlige regler om snart sagt alle livsområder, der har et grænseoverskridende element: telekommunikation, krigsfanger, miljø, politisamarbejde, handel, hvaler, patenter, olie, våben, osv.
Mange af folkerettens konventioner forhandles i de Forenede Nationer (FN), som er den centrale internationale organisation i det internationale retssamfund. Lige nu er 193 stater medlem i FN.
Det nyeste inden for international ret er, at man nu kan straffe de mest alvorlige forbrydelser internationalt. Siden 1990’erne, efter krigen i det land, der tidligere hed Jugoslavien, blev det internationale samfund, dvs. mange stater, enige om at retsforfølge personer, der begår krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.
En vigtig begivenhed i forbindelse med dette var oprettelsen af den Internationale straffedomstol i 1998.
Der findes to slags domstole, der begge er internationale, nemlig den Internationale Domstol og den Internationale Straffedomstol. Begge domstole har deres hovedsæde i den hollandske by Den Haag og derfor kan man let forveksle dem. Men de to domstole har forskellige opgaver.
Den Internationale Domstol er FN’s første domstolsorgan og har eksisteret siden FN’s grundlæggelse i 1945. Dens to hovedfunktioner er:
Kun de stater, som frivillig og udtrykkelig har accepteret den Internationale Domstol som myndighed, er bundet til dens afgørelser.
Den Internationale Straffedomstol er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner, der er anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Domstolen kan kun tage en sag, hvis de nationale myndigheder i det land, hvor forbrydelserne er blevet begået, ikke selv har viljen eller evnen til at retsforfølge lovovertræderen. Dette kaldes komplementaritetsprincip, fordi den Internationale Straffedomstol derved komplementerer – altså fuldstændiggør – et lands mangelfulde retssystem.
