I den nordlige del af Myanmar lever der et folk, som kaldes rohingya. De er et af Myanmars mange etniske mindretal. Rohingyaerne har deres eget sprog, og størstedelen er muslimer. Flertallet af landets befolkning er ellers buddhister. Delstaten Rakhine, hvor rohingyaerne har levet i århundreder, er et af de fattigste områder i Myanmar. Rakhine ligger tæt på grænsen til Bangladesh.
En ikke-ligestillet befolkningsgruppe
Selvom rohingyaerne har levet i flere hundrede år i Myanmar, har de ikke de samme rettigheder som resten af landets befolkning. Den myanmarske stat anerkender ikke gruppens navn, og siden 1982 har rohingyaerne fået frataget deres statsborgerskab. De er det man kalder statsløse. Det har stor betydning. Fx har de siden 2015 fået frataget deres ret til at stemme og de har heller ikke adgang til andre almindelige borgerrettigheder i landet. De har svært ved at få adgang til uddannelse, jobs og hospitaler.
Forfulgt
Rohingyaerne er en af verdens mest forfulgte minoriteter, fordi de i flere årtier har været diskrimineret og forfulgt. De er gentagne gange blevet angrebet af militærstyret. Angrebene er blevet kaldt forsøg på etnisk udrensning (altså at nogen med vilje har villet fjerne hele denne etniske gruppe) og forbrydelser mod menneskeheden. I dag regner man med, at op mod 80 % af rohingya-befolkningen lever som flygtninge i lejre i Bangladesh, som er naboland til Myanmar.
To forskellige historier om rohingyaernes oprindelse
Der er to historier om, hvorfor rohingyaerne lever i Myanmar. Historierne er forskellige, alt efter hvilken gruppe man spørger.
Den ene historie fortælles af de buddhistiske nationalister, der ser muslimer som fjender (de er det man kalder anti-muslimske, anti betyder at være imod). De siger at rohingyaerne er indvandret ulovligt til landet. Derfor mener de, at rohingyaerne ikke har ret til at bo i Myanmar. Den anden historie fortæller, at rohingyaerne altid har levet i regionen og på et tidspunkt blev muslimer, fordi de konverterede til islam.
Men uanset hvilken historie der er sand, så er det et faktum, at der har levet rohingyaer i flere hundrede år i Myanmar. Men desværre har hadet mod dem slået rod i den ikke-muslimske del af samfundet, godt hjulpet på vej af propaganda gennem fx skræmmekampagner og hate speech. Diskrimination og chikane, senest gennem de sociale medier, har været en fast del af rohingyaernes hverdag.
Buddhistiske nationalister
Gruppen af buddhistiske nationalister i Myanmar mener, at det er rimeligt at ønske et rent buddhistisk samfund. Denne holdning bliver opfattet som en reaktion på den tvang, som landet oplevede, da befolkningen under det britiske kolonistyre var nødt til at leve side om side med landets mange etniske grupper – godt hjulpet på vej af briterne, der fx hentede indere til landet som arbejdskraft.
De buddhistiske nationalister tegner et skræmmebillede af rohingyaerne ved at fortælle, at buddhisterne kan komme til at tabe magten til den muslimske gruppe og derved miste noget af deres oprindelige kultur. Den frygt, der på den måde bliver plantet hos buddhisterne, er flere gange blevet udnyttet af militæret og visse politiske grupper til at skabe fjendtlighed over for rohingyaerne og har fået den buddhistisk nationalisme til at vokse i befolkningen.
Under militærdiktaturet i 1982 trådte en lov i kraft, der fratog rohingyaerne deres statsborgerskabet i Myanmar. Det medførte at denne befolkningsgruppe blev gjort statsløs. Derudover afviste regimet betegnelsen rohingya og omtalte i stedet for gruppen som bengalis, dvs. nogle som er indvandret fra Bengalen. Alt dette bidrog til at rohingyaerne fik begrænsninger på, hvor de måtte færdes i landet, hvilken uddannelser de måtte tage og hvilke jobs de kunne bestride. Desuden blev de frataget deres politiske rettigheder. Disse forhold gælder fortsat den dag i dag.