Bevidst eller ubevidst
Som vi var inde på tidligere, så bruger vi ofte en bestemt diskurs ubevidst. Det behøver derfor heller ikke være meningen, at afsenderen, af et budskab vi modtager, har valgt de brugte metaforer og diskursen med vilje. Ofte kan afsenderen benytte sig af en dominant diskurs, fordi den regnes som en slags hverdagsdiskurs, dvs. diskursen er en del af hverdagen og har præget vores holdning, uden at vi bevidst har taget stilling til det.
Formålet med den kritiske diskursanalyse er at afdække eventuelle ubevidste ordvalg. Typisk medvirker disse til at opretholde et magtforhold mellem grupperinger. I eksemplet om den nationale diskurs som en familie opretholdes en ide om ‘os’ og ‘dem’, hvor nogle bliver ekskluderet fra gruppen af andre. Hvis vi aktiv vil bryde denne sociale praksis, må vi i første omgang afdække magtforholdene i diskursen og skabe en alternativ diskurs.
Om at analysere en tekst
Når vi analyserer en tekst, deler vi den op i mindre dele. Afhængigt af genren har vi med forskellige tekstlængder at gøre og det kan give god mening at inddele den i mindre afsnit som fx indledning, argumentation og afslutning.
En diskursanalyse fokuserer på brugen af bestemte begreber i hele teksten. I en tekst vil der altid være ord, som har mere betydning for indholdet end andre. Disse ord og begreber udgør kernen i en tekstanalyse. Det kan være meget svært at finde frem til de centrale ord og begreber, men et trick er at lede efter billedsprog/metaforer.
I det tidligere nævnte eksempel blev den danske nation beskrevet med ord/begreber/metaforer som ‘familien Danmark’ og ‘modersmål’ – se, om du ikke kan finde ord, som egentligt beskriver noget andet end det, teksten beskriver. Marker disse ord og se, om du kan finde en sammenhæng mellem metaforerne. Det er ikke nødvendigvis alle metaforer, som danner kernen i din analyse, men finder du dem alle kan du evt. kategorisere dem og finde den kategori, som giver mest mening ift. indholdet – så er du kommer et godt skridt nærmere.
Ud fra de fundne ord kan du overveje, om man kunne have brugt andre begreber. Gennemgå sætning for sætning og tænk over, hvilket synonym/andet ord med samme betydning, som kunne have været anvendt. Hvordan ville disse valg have påvirket indholdet i tekstens budskab?
Et godt eksempel er de fremherskende/dominerende diskurser om nationalt tilhørsforhold, dvs. den måde vi taler om nation og nationalitet på i samtaler, fortællinger, avisartikler og andet.
Når vi taler om Danmark som nation, kan vi bruge begreber som ‘fædreland’ og ‘familien Danmark’. Disse begreber indgår i en diskurs, der beskriver nationen som et familiært fællesskab – en familie-analogi. En familie bliver du født ind i, og man er del af den samme slægt – det er ‘blodet’, der forbinder medlemmerne. Indenfor denne diskurs om nationen vil danskere fremstå som et beslægtet fællesskab.