Livet i det demokratiske samfund
I dag lever vi i Danmark i et demokratisk samfund, som beskytter borgernes rettigheder. Alle lande, som er en del af EU, er demokratiske samfund med en grundlov, der garanterer landets borgere nogle grundlæggende rettigheder.
Forskellige rettigheder fra stat til stat
Borgerrettigheder er knyttet til ens statsborgerskab, mens menneskerettigheder er universelle og gælder alle mennesker i alle lande. Som dansker har du borgerrettigheder i Danmark, men det kan betyde, at disse borgerrettigheder er forskellige fra dem, der gælder for andre borgere i et andet land.
De danske borgerrettigheder er formuleret i den danske grundlov. De tyske borgerrettigheder er formuleret i den tyske grundlov.
Grundloven: Gammel og ny på samme tid
Sådan har det ikke altid været. Danmarks første grundlov blev indført i 1849 og sikrede basale rettigheder som ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed og alle borgeres lighed for loven. Det var et fremskridt. Dog havde alle borgere stadig ikke de samme rettigheder. I grundloven fra 1915 fik kvinder og tyende stemmeret, men først fra 1953 blev man ikke længere frataget sin stemmeret, hvis man modtog fattigdomsydelser eller hvis man var blevet straffet for kriminalitet.
Se filmen om “De syv F’er“
1915: demokrati og valgret - historien om “de syv F’er”
Ved indførelsen af Grundloven i 1849 blev en række befolkningsgrupper udelukket for politisk deltagelse. Disse grupper er blevet kaldt "de syv F'er": fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. I denne film fortæller p.hd.-stipendiat Anne Engelst Nørgaard historien om "de syv F'er" fra 1849 og frem til i dag.