I marts 1942 begyndte nazisterne systematisk at deportere – altså at flytte med tvang – jøder til Auschwitz. Ankom man til Birkenau med tog, endte man ikke på en banegård. I stedet førte togskinnerne direkte til lejren. Når folk steg ud af togene, var det ikke fra passagervogne, som man ville forvente det, men fra kreaturvogne.
Koncentrationslejrene var under kontrol af SS og når togene ankom, åbnede SS-mændene dørene til kreaturvognene. Efter flere dage i mørke faldt der nu for første gang lys ind i vognene, og folk blev beordret til at komme ud. Der var langt ned fra kreaturvognenes bund til jorden udenfor. Nogen hjalp hinanden med at komme ned, men andre faldt nærmest ud, da de var trætte og udmattede af sult og tørst efter transporten.
De ankomne var overvejende jøder fra mange forskellige lande, som alle var besat af Nazityskland, fx Polen, Tyskland, Holland og Ungarn. Men nazisterne sendte også andre typer af fanger til Auschwitz. Romaer, som man dengang kaldte for sigøjnere, sovjetiske krigsfanger, Jehovas vidner, homoseksuelle, polakker, politiske modstandere og andre, som ikke passede ind i nazisternes racistiske verdensbillede, risikerede at blive sendt til koncentrationslejrene.
Se videoen om skiltet, der mødte de nyankomne herunder.
Historien bag Auschwitz - Arbeit macht frei skilt
Om skiltet i Auschwitz, der mødte de nyankomne.