Ankomsten til Auschwitz

I marts 1942 begyndte nazisterne systematisk at deportere – altså at flytte med tvang – jøder til Auschwitz. Ankom man til Birkenau med tog, endte man ikke på en banegård. I stedet førte togskinnerne direkte til lejren. Når folk steg ud af togene, var det ikke fra passagervogne, som man ville forvente det, men fra kreaturvogne.

SS-vagter medvirker til at sortere (selektere) nyankomne ungarske jøder ved  ankomstområdet Auschwitz-II- Birkenau sommeren 1944. (www.yadvashem.org).

Der kunne være mellem 80-90 mennesker i hver kreaturvogn, og dørene var låst, så ingen kunne flygte. I vognene var der hverken lys eller vinduer og der var heller ingen siddepladser, så man stod op, og med 80-90 personer i vognen var pladsen trang. Der var intet toilet, men kun én spand, og man fik hverken mad eller drikke undervejs, selvom turen ofte varede i 4-5 dage. Transporten var derfor en fysisk anstrengende og mentalt ydmygende oplevelse, hvor folk følte sig sidestillet med dyr. Anstrengelserne tærede voldsomt på folks kræfter og mange døde derfor undervejs på grund af de kummerlige forhold i de mørke, stinkende kreaturvogne.

Ungarske jøder ankommer til Auschwitz, sommeren 1944. Foto: Ernst Hofmann eller Bernhard Walte (www.yadvashem.org).

Koncentrationslejrene var under kontrol af SS og når togene ankom, åbnede SS-mændene dørene til kreaturvognene. Efter flere dage i mørke faldt der nu for første gang lys ind i vognene, og folk blev beordret til at komme ud. Der var langt ned fra kreaturvognenes bund til jorden udenfor. Nogen hjalp hinanden med at komme ned, men andre faldt nærmest ud, da de var trætte og udmattede af sult og tørst efter transporten.

Jøder, fra det vi i dag kender som Vestukraine, ankommer til lejren i maj 1944. Foto: Stanislaw Mucha (Det tyske statsarkiv (bild.bundesarchiv.de).)

De ankomne var overvejende jøder fra mange forskellige lande, som alle var besat af Nazityskland, fx Polen, Tyskland, Holland og Ungarn. Men nazisterne sendte også andre typer af fanger til Auschwitz. Romaer, som man dengang kaldte for sigøjnere, sovjetiske krigsfanger, Jehovas vidner, homoseksuelle, polakker, politiske modstandere og andre, som ikke passede ind i nazisternes racistiske verdensbillede, risikerede at blive sendt til koncentrationslejrene.

Foto af indgangen til Auschwitz kort efter befrielsen 27. januar 1945 (Det tyske statsarkiv (bild.bundesarchiv.de)).

Se videoen om skiltet, der mødte de nyankomne herunder.

Historien bag Auschwitz - Arbeit macht frei skilt

Om skiltet i Auschwitz, der mødte de nyankomne.