Hop til indhold

Tiden læger alle sår, men de sår man får efter at have været udsat for folkedrab og at være overlever, læges aldrig.

I dette tema kan du møde mennesker, der er flygtet, har været deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt eller har været gemt barn under nazisternes jødeforfølgelser i Danmark under 2. verdenskrig. De overlevede, men har altid måtte bære skyldfølelsen over, at de var de heldige, mens mange andre døde.

Hvordan kommer de overlevende videre? Hvad med de næste generationer, “arver” de forældrenes og bedsteforældrenes traumer? Og hvordan undgår man at blive bitter og hævntørstig over sine og sin gruppes bødler? Vil hævn ikke bare skabe en tilsvarende situation med modsat fortegn? Og hvad får mennesker til at overskride alle etiske og moralske grænser og gøre andre ondt?

Film

Tre af temaets film er generationssamtaler, hvor overlevere taler med deres børnebørn.

Derudover er der fem korte interviewfilm, hvor de overlevende fortæller om deres erindringer fra hhv. forfølgelse, flugt, deportation og livet efter.

Se filmene her.

Tekster

Find tekster, der fortæller om jødeforfølgelsen fra det nazistiske styre kom til magten i 1933, tekster om socialpsykologiske forskningsresultater, som forsøger at finde forklaringer på, hvad der gør almindelige mennesker til bødler, og Gregory Stantons teori om de 10 stadier i folkedrab, der får en til at tænke: “Når nu tegnene var så tydelige på, at noget var helt galt, hvorfor var der så ingen der gjorde noget?” Vi kan måske ikke finde de eksakte svar på dette spørgsmål, men beskrivelsen af de 10 stadier kan hjælpe os i fremtiden. Med teorien ved hånden kan vi forsøge selv at være de bedst tænkelige versioner af os selv. Vi kan bekæmpe diskrimination og negativ propaganda mod grupper i befolkningen, for at sikre at noget, der kunne ligne Holocaust, ikke kommer til at ske igen, fordi vi gør vores indflydelse gældende.

Gå til samme tema med lette tekster. Her kan du finde andre tekster, som evt. kan give dig baggrundsviden eller støtte dig i at arbejde problemorienteret.

Materialer

Blandt andet materialer som du, din gruppe eller hele klassen kan anvende supplerende til at reflektere over nogle af de spørgsmål og dilemmaer, som filmene rejser.

Gå til et fuldt tilrettelagt forløb med lette tekster

Til eleven
Foreslåede mål og problemformuleringer
Øvrige
Til læreren
Sidst opdateret: 7. november 2023