Denne praktiske guide er primært til underviseren på grundskoleniveau eller ungdomsuddannelsesniveau i de tilfælde hvor eleverne skal have støtte til og lære, hvordan man arbejder problemorienteret. Materialerne er relativt konkrete og understøttet af hjælp i form af opgaver og lignende, og dertil er forløbet fuldt struktureret.
Målgruppe og undervisningsform
Temaet kan anvendes til et fælles forløb på klassen eller til gruppearbejde med udgangspunkt i en problemorienteret arbejdsform på 7.-9. klassetrin. Det er oplagt at arbejde på tværs af fagene dansk, historie og samfundsfag. Bemærk, at hvis man som underviser skal anvende materialet i slutningen af 8. eller i 9. klasse, så kan man gå til det ikke tilrettelagte forløb med lette tekster, fra forsiden til grundskoleforløbene, så er de samme materialer tilrettelagt, så eleverne selv kan strukturere deres projektarbejde.
Materialer
Til temaet hører en række ressourcer, der fungerer som kilder i form af dokumentarfilm, tilknyttede grundtekster, som svarer til tekster man kan finde i en historiebog, hjælpetekster, der kan understøtte elevernes selvstændige arbejde eller anvendes som oplæg til refleksioner i klassen og links, som kan bidrage med baggrundsviden samt relevant viden om Holocaust, når eleverne skal sammenligne og finde både ligheder og forskelle til denne centrale og ikoniske historiske begivenhed.
Før undervisningen
Som underviser er det en god ide at overveje, om de foreslåede problemformuleringer matcher de krav eleverne forventes at kunne leve op til. Hvis ikke, kan man før temaet introduceres for eleverne, selv give et eller flere forslag til problemformuleringer eller tilpasse de eksisterende.
Derudover skal man gøre sig klart, hvordan eleverne skal arbejde, fx fælles i klassen med makkerarbejde undervejs eller i projektgrupper, og hvad undervisningen skal munde ud i: hvordan skal der konkluderes og perspektiveres? Da de centrale kilder til dette materiale er dokumentarfilm, er det oplagt at arbejde med denne genre i en produktfase. Her kan eleverne i en narrativ form vise, at de har fået indsigt i, at mennesker har valgmuligheder og at ændrede valg kan ændre historiens gang – hvis man tør. Fx kan de arbejde med en fiktiv happy ending på yazidiernes forfølgelser og derigennem komme med forslag til handlinger, der kan lede frem til denne.
Selve undervisningen
Før selve analysen af en hændelse kan påbegyndes er det vigtigt, at eleverne har skabt sig et billede af den. I dette tema er der to begivenheder: forfølgelsen af yazidifolket og Holocaust. Hvis I tidligere har arbejdet med Holocaust, kan der trækkes på elevernes forforståelse, ellers må der arbejdes billedskabende med begge hændelser. Dette kan fx gøres gennem elevernes identifikation med personer, som har været til stede under begivenhederne, fx ofre, overgrebspersoner, redningsfolk/hjælpere, øjenvidner. De kan opfordres til at skrive, hvilke tanker de gør sig i deres rolle og diskutere disse i grupper, hvor der er en af hver type, så de får nuanceret deres tanker om, hvorfor folk handler som de gør – eller undlader at handle. Dette kan I arbejde med under orienteringsfasen nedenfor.
Den konkrete plan
Orienteringsfase
- Se de tre dokumentarfilm sammen i klassen og diskuter indholdet af dem, fx i par/projektgrupper og derefter i plenum. Anvend evt. de tilknyttede hjælpetekster.
- Skab et begyndende billede af hændelsen - hvem gør hvad og hvorfor? Se ovenfor.
- Skab et mindmap over det I ved nu, og det I er blevet nysgerrige på (evt. i projektgrupper).
Problemformuleringsfase
- Undersøg i fællesskab problemformuleringen (evt. i projektgrupper). Hvordan passer den med jeres viden og undren? Hvorfor nævnes Holocaust, og hvad kan viden om denne historiske begivenhed bruges til? Hvad ved I i forvejen om Holocaust? Lad evt. eleverne arbejde i makkerpar, hvor de skriver stikord om, hvad de ved om Holocaust, inden en fælles opsamling i klassen.
- Hvis ikke eleverne har arbejdet med Holocaust tidligere, så bør de arbejde med at skabe et begyndende billede af denne hændelse inden arbejdet fortsætter. Se ovenfor.
- Tilpas problemformuleringen, så den passer med klassens undren og intentioner med arbejdet (evt. i projektgrupper).
- Lad igen eleverne arbejde i makkerpar (evt. i projektgrupper) og skrive arbejdsspørgsmål til problemformuleringen. Anvend evt. disse spørgsmål som igangsætning, for at vise eleverne, hvordan arbejdsspørgsmål kan se ud: Hvem er Yazidierne? Hvorfor forfølger IS yazidierne? Hvordan er ISs forfølgelse af yazidierne forløbet (kronologi)? Hvem blev forfulgt under Holocaust og af hvem? Hvorfor blev jøder/sigøjnere/homoseksuelle … forfulgt af nazisterne? Hvordan forløb nazisternes forfølgelse af udvalgte befolkningsgrupper (kronologi)? Saml op ved tavlen.
Analysefase
- Gense kilderne/dokumentarfilmene og lav en analyse af dem (kildekritik):Hvem er afsender? Hvilket budskab kommunikerer kilden? Hvem er budskabet henvendt mod (modtager)? Hvad er formålet med kilden? Passer budskabet med elevernes egen opfattelse af begivenheden? Og hvorfor/hvorfor ikke? (evt. i projektgrupper).
- Hold jeres viden op mod jeres problemformulering og hjælpespørgsmål og afdæk, hvad I endnu ikke ved nok om (evt. i projektgrupper).
Før produktfasen
- Søg efter flere kilder/mere viden, som kan understøtte besvarelsen af hjælpespørgsmålene. Lad eleverne i makkerpar vælge områder, som de vil gøre sig til eksperter på (kun hvis arbejdet ikke foregår i projektgrupper, ellers arbejder de med alle områder i gruppen). De kan evt. anvende de links, der er i den foreslåede problemformulering eller de analysemodeller som foreslås samme sted og findes under hjælpetekster. Derudover kan historiebøger give baggrundsviden om Holocaust. Lad makkerparrene analysere/lave kildekritik hvis det giver mening.
- Saml op på den opnåede viden i klassen eller gennem cafefremlæggelser (eller i projektgrupperne). Her kan det være godt at understøtte elevernes formidling med en taleseddel:
- hvad skulle makkerparret/gruppemedlemmet finde ud af?
- hvor er oplysningerne fra?
- hvad er omstændighederne til det beskrevne? (tid, sted …)
- hvilke grupper omhandler kilden/teksten/andet?
- hvilket hændelsesforløb/hvilken sag beskrives?
- Gennemfør en kildekritik (Hvem er afsender? Hvilket budskab kommunikerer kilden? Hvem er budskabet henvendt mod (modtager)? Hvad er formålet med kilden? Passer budskabet med elevernes egen opfattelse af begivenheden? Og hvorfor/hvorfor ikke?)
- Hvilke spørgsmål kan denne kilde/tekst/andet hjælpe med at besvare?
- Besvar problemformuleringen i fællesskab (eller internt i projektgrupperne) og sørg for at fremhæve hvilke kilder der underbygger de enkelte svar (argumentation).
Produktfase
Uanset om valget for produktet falder på at lave en dokumentarfilm (fx i grupper på 4-6 elever/projektgrupper) eller et mere traditionelt produkt som fx en planche (fx i makkerpar eller projektgrupper), så skal en konklusion på problemformuleringen fremgå tydeligt, ligesom der skal være en perspektivering. Perspektiveringen må gerne være handleanvisende i forhold til at redde yazidibefolkningen og kan evt. beskrives ud fra analysemodellerne: Konfliktnedtrapning og Retfærdighedsfølelse i konfliktløsning, som findes under hjælpetekster. Følgende punkter kan evt. understøtte arbejdet:
- Et resume af, hvad der er hændt for yazidierne.
- Evt. et kronologisk skema.
- En beskrivelse af, hvordan hændelsen ligner, og hvordan den er forskellig fra hændelser under Holocaust.
- En analyse af hvorfor det kunne ske.
- Et forslag til, hvad der kan gøres for at hjælpe yazidierne, og hvad der kommer til at ske, hvis de ikke får hjælp.
Afslutning på forløbet
Find evt. i fællesskab ud af, hvordan forløbet skal afsluttes. Det kan være med en planche-session, hvor elever/projektgrupper på skift fremlægger deres plancher for et mindre publikum, eller det kan være visning af en optaget dokumentarfilm for forældrene eller en anden klasse. Hvis der laves planchefremlæggelser kan det igen være en hjælp for eleverne med en taleseddel, så de får hjælp til at sige de vigtigste ting og ikke fristes til at læse op fra planchen. Hvis de skal vise deres film kan der være brug for hjælp til, hvordan en film præsenteres.