Forslag til forløb
Skæbner fra Auschwitz præsenteres gennem vidnesbyrd fra overlevere både i artikelform og som TV-dokumentar. Kun én overlever – Arlette Andersen – giver sit vidnesbyrd på dansk. De øvrige er primært engelsksprogede. I tilknytning til disse vidnesbyrd på youtube er der en række fagtekster, som giver viden om koncentrationslejre og de liv, de tilfangetagne levede der. Der findes også et interaktivt kort over Auschwitz-Birkenau og Monowitz, hvor udvalgte steder præsenteres af Peter Langwithz Smith.
Til temaet er der en række fagtekster til elevernes rådighed, som dels bidrager til deres viden om koncentrationslejre op til og under 2. verdenskrig og dels mere generelle fagtekster, som blandt andet redegør for Stantons teori om de ti stadier på vej mod et folkedrab eller den psykosociale forskning, der handler om, hvorfor helt almindelige mennesker bliver bødler, fx under totalitære styrer. Disse fagtekster er ment som støtte til at analysere og forstå de bagvedliggende mekanismer i et folkedrab.
Temaets undervisningsmæssige perspektiver
Temaet giver mulighed for at arbejde med især overleveres oplevelser op til, under og efter deres internering i Auschwitz. På den måde kan eleverne få et “personligt” forhold til en eller flere personer, som har været udsat for Nazitysklands forfølgelser. Forventningen er, at eleverne netop gennem disse personlige vidnesbyrd lettere kan begribe, at grufuldhederne faktisk har fundet sted. Dermed er der åbnet op for at undersøge diskurser, som gik forud for Holocaust og sætte historiske hændelser i relation til aktuelle tendenser i nutiden – fx den skærpede tone i flygtninge- og indvandrerdebatten. For hvornår er det anvendte sprogbrug rimeligt, og hvornår krænker det udvalgte befolkningsgruppers ligeværd og demokratiske rettigheder?
Eleverne bør før eller i relation til arbejdet med temaet have arbejdet med kanonpunktet om jødeaktionen i Danmark i oktober 1943. På aldrigmere.dk findes dette som et tema under overskriften Oktober ‘43. Dertil bør eleverne have en overordnet viden om begivenhederne op til og under 2. verdenskrig. Dette link giver adgang til tekster mv. om Holocaust i et historisk tilbageblik: Link.
Det vil være naturligt at arbejde med verdenssamfundet, FN og internationale konventioner som fx Stockholm-konventionen i forlængelse af temaet.
Arbejde med vidnesbyrd fra og portrætter af tidligere Auschwitz-fanger
Forslag til undervisningens mål ud fra arbejde med vidnesbyrd og portrætter:
- Gennem arbejdet skal eleverne bevidstgøres om, at ofre for Holocaust var individer, som dem selv.
- De skal få forståelsen af, at nazisterne dehumaniserede/umenneskeliggjorde de forfulgte mindretal og ikke mindst jøderne for at få den almindelige tysker til at acceptere forfølgelserne.
- De skal opnå forståelse af, at de selv let bliver en del af denne dehumaniseringsforståelse, hvis de alene opfatter ofrene som “store tal” – enhver myrdet person har fortjent at gerningsmanden bliver fundet og retsforfulgt.
- De skal skærpe deres kritiske syn og blive bedre til at spotte, når politikere forsøger at dele samfundet/marginalisere bestemte befolkningsgrupper.
Forslag til spørgsmål, der kan bringe eleverne tættere på overleverne i temaets ressourcer:
- Hvordan har de indsatte oplevet forholdene i lejren?
- Hvad gjorde, at de indsatte udholdt forholdene i lejren?
- Hvilke personlige egenskaber har de personer, der overlevede opholdet i Auschwitz?
- Hvad betød held, og hvad betød personlighed for en specifik overlevers overlevelse?
Forslag til undervisningens tilrettelæggelse
Orienteringsfasen, ca. 3 lektioner
Nysgerrigheden vækkes, den første gryende forståelse opnås, fx ved at eleverne på klassen ser filmen Jeg er Arlette – og jeg overlevede Auschwitz.
Tal gerne om, hvilke spørgsmål filmen åbner for. Eleverne kan i 2-3-mandsgrupper skrive deres spørgsmål og sortere dem i fakta-spørgsmål og analyse- og vurderingsspørgsmål.
Klassens samlede analyse- og vurderingsspørgsmål kan noteres i et fælles dokument til senere brug.
Eleverne kan herefter finde svar på fakta-spørgsmålene, fx gennem temaets kilder og fagtekster. Hvis det bliver nødvendigt at søge kilder uden for temaet, så skal eleverne være opmærksomme på, at Holocaustfornægtere har en del misinformerende sider på nettet, og det er derfor ikke “et trygt sted” at færdes.
Problemformuleringsfasen, ca. 1 lektion
Elevernes søgning efter svar på deres egne fakta-spørgsmål skulle gerne have givet eleverne en gryende fornemmelse for temaets muligheder. Med dette udgangspunkt og ud fra de fælles analyse- og vurderingsspørgsmål kan grupperne nu indkredse problematikker, som de vil arbejde videre med og derudfra skrive en reel problemformulering med støtte fra temaets hjælpetekster.
Analysefasen, minimum 2 lektioner
Lad eleverne udvælge ressourcer, som kan besvare deres problemformulering. De kan arbejde med kildekritik (kildearbejde), men de kan også fokusere på historiebrug samt kronologi og sammenhæng, som i denne sammenhæng – hvor det i høj grad handler om mundtligt overleveret historiefortælling – er mere nærliggende.
Produktfasen, minimum 2 lektioner
Det er oplagt at lade eleverne udarbejde produkter i direkte forlængelse af de produkttyper de er optaget af i arbejdet – den mundtlige fortælling på film eller i artikelform. Men biodigte, fiktive dagbøger, breve til slægtninge eller andet er også relevante og i mange tilfælde hurtigere gennemførlige formater.
Afslutningsfasen, ca. 2 lektioner
For at sikre, at alle grupper får mulighed for at formidle resultatet af deres arbejde, kan man lave en udstilling, lyrikcafé, avis eller lignende, hvor alle ikke nødvendigvis skal lytte på en gruppe ad gangen, men hvor klassen selv og evt. inviterede kan gå rundt og få forskellige oplevelser, alt efter hvilken gruppe de besøger.