Undervisningen i folkedrab kan give anledning til et fællesfagligt eller tværfagligt forløb i fag som historie, samfundsfag, dansk mm. (se forslag til relevante fagsamspil under de enkelte undervisningsforløb). Samtidig kan undervisningen understøtte selve formålsparagraffen for folkeskolen, da arbejdet uundgåeligt vil føre til refleksioner over og samtaler om medansvar, rettigheder og pligter, demokrati, ligeværd og handlemuligheder.
Før man går i gang med undervisningen, må man gøre sig nogle overvejelser af etisk og moralsk karakter i forhold til, hvilket indhold undervisningen tager udgangspunkt i. Eleverne må ligeledes i deres formidling lade sig vejlede af ’deres etiske kompas’.
Formålet
Undervisningen i folkedrab understøtter folkeskolens formål:
- 1 Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
- 1 Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Med andre ord skal undervisningen udvikle eleverne som demokratiske borgere på en måde, så de kan tage stilling til, udvise ansvar for og føle de har mulighed for at bidrage til et demokratisk samfund.
Etik og moral i forhold til undervisningens indhold
Det er fristende at vise elever voldsomme billeder, som man tænker vil få dem til straks at se, at her sker der uretfærdigheder. Men Totten et al. advarer mod en sådan svælgen i voldsomme billeder; det kan føre til en forråelse, hvor eleverne bliver immune over for andres lidelser eller det kan føre til traumer og angst. Man kan fint tage stilling til menneskerettigheder, ligestilling og demokrati uden at få alle detaljer med af forbrydelser mod grupper eller folkeslag, så fokus bør i stedet for lægges på, hvilke rettigheder der bliver krænket og hvad stater eller det internationale samfund gør eller bør gøre, for at sikre gruppen, folket eller det enkelte individ mod overgreb. På den måde fokuseres der desuden på, hvilke handlemuligheder vi som enkeltindivider har, og hvor vi skal være særligt opmærksomme på at understøtte samfundets demokratiske fundament.
På aldrigmere.dk er det tilsigtet at give en sober fremstilling af problemstillinger i forbindelse med forfølgelse af folkeslag og folkedrab. Men som underviser er det vigtigt også selv at tage stilling til, om det materiale, som man tænker at anvende i undervisningen, egner sig til ens egne elever. Eventuelt kan man tage særlige forholdsregler og fx advare særligt følsomme elever mod at se og læse de mest traumatiserende filmsekvenser, billeder eller tekster.
Der er truffet en række valg i forhold til de materialer, som er udvalgt til elever på grundskoleniveau. Dette er gjort for at tage hensyn til, at eleverne måske for første gang møder nutidige og voldsomme konflikter og derfor er de film, der er sværest at begribe udeladt for dette publikum. Som underviser skal man dog være opmærksom på, at der er film rettet mod ungdomsuddannelserne, som kan virke meget voldsomme og som der kan findes adgang til, hvis man går ind på siderne der er møntet på dette uddannelsesniveau.
Den diskursive tilgang - sprogbrug i undervisningen
Sproglige kategoriseringer er vigtige komponenter i vores mentale skemaer, der bærer vores viden og erindringer. Diskursen i forhold til emnet folkedrab er derfor vital for, hvordan vi i sidste ende kommer til at kunne genkalde os brugbar viden, som ikke virker stødende eller normbunden, men som er ligestillende og inkluderende. Man kan søge at undgå og nedkæmpe uhensigtsmæssigt sprogbrug af fx nedsættende eller voldsforherligende karakter, samtidig med, at man fremmer anvendelsen af diskurs, der rummer forståelsen af, at overgreb mod menneskeheden og folkedrab reelt finder sted. For hvis man modsat fremhæver disse katastrofer som ufattelige eller uforståelige, så bliver der lagt en distance ind, som gør, at man risikerer, eleven ubevidst tænker, at når det er ufatteligt, så er det også umuligt at få noget ud af at beskæftige sig med emnet. At give udtryk for at folkedrab aldrig må ske igen er også et distanceskabende udsagn. For hvilke personlige handlinger er der så behov for, hvis det alligevel er så sjælden og umenneskelig en hændelse, at det aldrig skal ske igen? Folkedrab sker! Det er sket i fortiden, og det sker i nutiden, så det er overordentligt vigtigt, at vi alle kæmper for en human tilgang til alle folk i verden og søger at udbrede de demokratiske frihedsrettigheder, uanset hvor overgreb er på vej til eller allerede finder sted.
Den diskursive tilgang er ligeledes relevant på baggrund af dette års tematiske fokus “Viden og ansvar”. Ved at give eleverne de diskursive redskaber, der gør det muligt at forholde sig til folkedrab og de foreliggende mekanismer, bidrager undervisningen aktivt til at uddanne eleverne i at afkode eksluderende og marginaliserende diskurser og være med til at erstatte dem med mere neutralt sprogbrug.
1-2) Teaching and studying the Holocaust, Chapter 1. Totten, S., Feinberg, S., & Fernekes, W. Allyn and Bacon, USA 2001.