Herunder finder du diverse materialer til brug for undervisningen i Holocaust og andre folkedrab i ungdomsuddannelserne
Herunder findes fire videooplæg om forskellige cases og under disse er der diverse andet materiale med relevans for forskellige temaer.
Video-oplæg: Folkedrabets gerningsmænd - om forskningen i gerningsmænd til Holocaust
Siden anden verdenskrigs afslutning har historikere, filosoffer, sociologer og psykologer diskuteret, hvorfor gerningsmændene medvirkede til jødeudryddelserne. Var de voldspsykopater drevet af had? Eller var de almindelige mennesker, der befandt sig i ualmindelige situationer, hvor grænsen for, hvordan man behandlede andre mennesker, hele tiden rykkede sig? Studier af gerningsmændene har givet indsigt, men ingen endegyldige svar.
Denne video (40 min) giver et overblik over gerningsmandsforskningen og diskuterer udfordringerne forbundet med forståelsen af folkedrabets gerningsmænd.
Ditte Marie Munch-Jurisic, studielektor ved KU, og forsker i den sociale, moralske og politiske betydning af følelser som afsky, ubehag og stress. Hun er blandt andet forfatter til bogen "Perpetrator Disgust: The Moral Limits of Gut Feelings" (2022).
Video-oplæg: Oktober 1943: Er vi stadig helte?
Hvad siger forskningen om redningen af de danske jøder i oktober 1943? Historien om de danske jøders redning under Holocaust er ikke bare verdensberømt. Det er en begivenhed, som stadig har stor betydning for vores selvforståelse som
danskere, og som stadig bruges - og misbruges - intens i den politiske debat. Men hvad er fakta og myter i historien? Og har de 80 år gamle begivenheder stadig et budskab til os i dag? Historiker Sofie Lene Bak gør status over forskningen i
de danske jøders skæbne under 2. Verdenskrig og fortæller om heltemod og solidaritet, men også om svigt og misbrug og om årsagerne til, at det lykkedes hovedparten af danske jøder at undslippe Holocaust.
Denne video (1 time 18 min) giver et overblik over status på forskningen om historien om redningen af de danske jøder 1943.
Er vi stadig helte? Oktober 1943
Sofie Lene Bak, historiker og lektor ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om de danske jøders historie, bl.a. "Ikke noget at tale om: Danske jøders krigsoplevelser 1943-45" (2010) og "Da krigen var forbi" (2012).
Video-oplæg: Hvad er folkedrab?
Det 20. århundrede bliver kaldt 'folkedrabets århundrede', og i perioden blev millioner af mennesker myrdet på grund af ideen om, at de ikke tilhørte fællesskabet. Eksemplerne tæller blandt andre det armenske folkedrab, Holocaust, folkedrabene i Cambodja, Rwanda og Bosnien. Også i dag finder etnisk udrensning og folkedrab sted rundt om i verden. Det 21.århundrede blev indledt med folkedrabet i Darfur, og aktuelt diskuteres det, om overgrebene mod yazidierne i Irak og rohingaerne i Myanmar har karakter af folkedrab. Solvej Berlau tager fat i folkedrabskonventionen og en række af de grundlæggende spørgsmål, der kan rejse sig i undervisningen: Hvad er folkedrab, og hvordan går en befolkning fra sameksistens til udryddelse?
Denne video (30 min) giver en introduktion til, hvad der ligger i folkedrabsdefinitionen.
Solvej Berlau, lektor i historie og samfundsfag ved Slagelse Gymnasium. Hun er medforfatter til bogen "Vejen til folkedrab" (2023).
Video-oplæg: Krig og folkedrab i Bosnien-Herzegovina og Srebrenica
Krigen i Bosnien-Herzegovina 1992-1995 og folkedrabet i Srebrenico er tæt på os, både i tid og geografisk. Dette oplæg giver et bud på, hvordan vi kan forsøge at forklare forudsætningerne for krigen og folkedrabet. Hvilke aktører og processer vor centrale for krigen, og hvordan fungerede de som kontekst for folkedrabet? Og hvilke kilder hor vi til at forsøge at forstå, hvad der skete i Bosnien-Herzegovina og i Srebrenica?
Denne video (41 min) giver en oversigt over forudsætninger og rammerne for krigen i Bosnien-Herzegovina og Srebrinca
Krig og folkedrab i Eksjugoslavien
Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropastudier ved Københavns Universitet og arbejder især med Jugoslaviens nyeste historie, historiebrug og kulturel og kollektiv erindring.
Holocaust og andre folkedrab - materialer og ressourcer til undervisningen.
Denne materiale- og ressourcesamling er udarbejdet med henblik på, at understøtte undervisningen om det nye kernestofområde, styrke lærernes kendskab til et udvalg af eksisterende undervisningsmaterialer om folkedrab og samtidig inspirere til faglig fordybelse i nye emner.
I materialepakken henvises til et udvalg af bøger, artikler, øvelser, film, samt podcast om Holocaust og andre folkedrab.
Jævnfør vægtningen i læreplanen præsenteres materialerne i to overordnede kategorier: 1) Holocaust og 2) andre folkedrab.
Du finder dette her: Samlet materiale- og ressourcesamling til ungdomsuddannelserne.(PDF)
Hyrdebrevet - film og undervisningsmateriale
Filmen ”Hyrdebrevet” (ca. 59 min) og et tilhørende undervisningsmateriale, som omhandler biskop Hans Fuglsang-Damgaards modstand mod nazismens jødeforfølgelse
Et af de emner, der har været fokus på i 80-året for aktionen mod de danske jøder i oktober 1943 har været den meget vigtige rolle Københavns biskop Hans Fuglsang-Damgaard spillede i modstanden mod nazismen og specielt den rolle, Hyrdebrevet spillede – altså den skrivelse af landets biskopper, der blev læst op i alle danske kirker den 3.oktober 1943.
Dette spørgsmål belyser Casper Høyberg i sin nye film ”Hyrdebrevet og i det tilhørende undervisningsmateriale ligger kilder til de problemstillinger som filmen rejser, eller der henvises til, hvor der nemmest kan findes kilder. Flere af spørgsmålene lægger op til flerfagligt samarbejde med religion.
Se undervisningsmaterialet her: Undervisningsmateriale til Hyrdebrevet - Biskoppens kamp mod nazismen
Filmen kan ses på CFU og også på DR her: Hyrdebrevet af Casper Høyberg
Dilemma-spil
”En fremtid i Tyskland efter Krystalnatten 1938-1939” og ”Rwanda 1994 - Borgerkrig eller folkedrab?”
Vi kender de tyske jøders forfærdelige skæbne efter Krystalnatten mellem 9. og 10. november 1938, og vi har hørt om ekstremistiske hutuers brutale massemord på tutiser i Rwanda i 1994. Men hvilke forestillinger kan tyske jøder have gjort sig om deres fremtid lige efter Krystalnatten, og hvilke prioriteringer og valgmuligheder havde centrale aktører for at kunne forhindre, at konflikten i Rwanda udviklede sig til et folkemord?
Disse spørgsmål får eleverne mulighed for at leve sig ind i og forholde sig til i to historiske scenarier, ”En fremtid i Tyskland efter Krystalnatten 1938-1939” og ”Rwanda 1994 - Borgerkrig eller folkedrab?” der er udformet som dilemmaspil.
Hver af spillene kan gennemføres på tre-fire lektioner, og kan anvendes både i 8.-9. klasse og ungdomsuddannelserne.
Spillene hentes her:
Dilemmaspil: Krystalnatten
Dilemmaspil: Rwanda