Af Gitte Jakobsen, Journalist
Sort-gul-rød. Flagviftende foldboldtilskuere, stribede trøjer og kasketter, ansigter malet med de tre tyske farver. I Tyskland er det blevet normalt at vise flaget ved de store landskampe. Sådan har det ikke altid været. Faktisk var flaget næsten gemt væk, indtil Tyskland i 2006 var vært for VM i fodbold. I dag er det mere almindeligt at vise flaget.
Det betyder dog ikke, at diskussioner om flaget er forstummet, for på grund af Tysklands nazistiske fortid ser mange en tæt forbindelse mellem nationale symboler og racisme. Og netop fodboldbanen er en kampplads for holdninger. En stor del af spillerne i den tyske Bundesliga har anden etnisk oprindelse, og modsat er der højrenationalistiske fan-grupper, der gerne vifter med det tyske flag, og skælder ud på de mørke spillere i Bundesligaen.
De bakkes op af nationalkonservative politikere som for eksempel Alexander Gauland, der i maj 2016 gjorde opmærksom på sig selv ved at frabede sig at have ”en Boateng” som nabo. Jérôme Boateng er en succesrig tysk fodboldspiller af ghanesisk afstamning. Udtalelsen skabte stor debat, og mens Baoteng sagde, at han ”blev ked af” udtalelsen, kaldte regeringen den ”en nederdrægtig og trist sætning”. http://www.zeit.de/politik/deutschland/2016-05/gauland-rundschreiben-afd
Flaget er symbolsk, og i dagens Tyskland er der kamp om symbolerne. Under fodbold-EM i 2016 opfordrede den anti-fascistiske gruppe ”Antifa” til at stjæle både flag og merchandise. ”De der stjæler de fleste flag, tørklæder og trøjer, får en kasse øl som belønning”, lovede de.
Merkel og flaget
Tysklands Angela Merkel har i sin tid som kansler ved flere lejligheder undskyldt Tysklands rolle i historien, og i Europa er hun en af de stærkeste fortalere for en fælles europæisk identitet snarere en mange nationale identiteter. Internationalt bliver hun rost for sit opgør med Tysklands forbrydelser i fortiden og sit utrættelige arbejde for, at alle skal forstå nazisternes ”ultimative forræderi mod alle civiliserede værdier”.
Men i Tyskland bliver hun også kritiseret for ikke at fremme en tysk identitet, og på et meget omdiskuteret klip på You Tube, ser man Merkel skynde sig at slippe af med et tysk flag, som hun har fået stukket i hånden. https://www.youtube.com/watch?v=u2HHgY59lGI
Yngre generationer
Willi Christiansen er vokset op i Sydslesvig med forældre, der ikke kunne drømme om at hejse det tyske flag. ”Blot en smal vimpel med de tyske farver var nok til at få mine forældre til at dømme ejeren som nationalkonservativ og racistisk,” fortæller han.
Det er i gang med at ændre sig, mener han, for yngre generationer er glade for at kunne være tyskere og vise flaget. ”Der er mindre skyldfølelse blandt yngre generationer. Det ser man både i Tyskland og i forholdet til den israelske regering, som Tyskland nu kan tillade sig at være uenig med,” fortæller han.
Willi Christiansen bor i dag i Danmark og har vænnet sig til, at det danske flag altid er med til festlige lejligheder. Alligevel tvivler han på, at han kan få sig selv til at hejse det tyske flag. ”Jeg tror godt, jeg kan hejse det danske, men at hejse det tyske flag er nok stadig svært,” erkender han.
Nationalisme i Europa
Tyskland står ikke alene med en nationalistisk bølge. Fra Ungarn og Polen til Østrig, Frankrig og England oplever det europæiske kontinent et ønske om nationale identiteter. De franske bliver mere franske, polakkerne mere polske og briterne mere britiske. Men der er også mange advarsler.
En af dem, der råber op, er forfatter Niklas Frank, hvis far var Hans Frank, en af Hitlers mest betroede mænd og ansvarlig for drab på flere millioner jøder og andre mindretal i det besatte Polen under 2. verdenskrig. Han blev dømt og henrettet for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ved Nürnberg-processen i 1946, da Niklas Frank var syv år. https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
Niklas Frank afskyr sin fars ugerninger, og han har brugt en stor del af sit liv på at diskutere sin fars og nazismens ansvar. I dag ser han med bekymring på Brexit og andre nationalistiske bevægelser, der får EU til at smuldre. For ham er et stærkt europæisk samarbejde den bedste forhindring for, at tyskere igen vil kaste sig ud i et racistisk mareridt.
”Så længe, vi har en god økonomi er alt godt. Så længe vi tjener penge, er det hele meget demokratisk. Men hvis vi får 5-10 år med store økonomiske problemer, bliver sumpen til et hav, der vil opsluge alt,” fortæller han I et interview med BBC (26/04/2017). http://www.bbc.co.uk/programmes/p050gzz7
Modsat mener Willi Christiansen, at Tyskland i dag står godt rustet til at bekæmpe racisme. ”Holocaust har altid været et vigtigt tema i Tyskland, og i skolen lærte vi om det, til vi var ved at brække os. Men netop den store opmærksomhed betyder, at faren fra de højreradikale ikke er stor,” mener han.
Læs mere: https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust