Yazidi - på kanten af et folkedrab? - tilrettelagt forløb

Den 3. august 2014 blev yazidierne i Sinjar i Irak udsat for overgreb af Islamisk Stat. Mænd blev slået ihjel, kvinder og børn taget til fange, og nogle undslap ved at flygte op på Sinjarbjerget. Overgrebet er siden blevet kaldt Sinjar-massakren.

Mange blev vidende om konflikten gennem de sociale medier. Men hvem tog ansvar? Er overgrebet at regne for et reelt folkedrab? Og hvilket ansvar giver det så det internationale samfundet?

Hvorfor skal vi interessere os for et lille folk med en anderledes kultur og religion? Har det overhovedet noget med os at gøre? Ligger svaret i, at vi skal værne om menneskerettighederne for alle – for at sikre dem for os selv? Eller handler det om demokrati?

Jawat Nazir er yazidi og flygtede i august 2014 fra Islamisk Stats angreb. I dag bor han i flygtningelejren Bersivy 2 som ligger 150 kilometer fra hans hjem. I lejren bor der over 20.000 mennesker i telte. Det er 40-45 grader varmt og de har kun få timers elekstricitet hver dag. Sammen med hans kone og deres syv børn, drømmer familien om at vende tilbage til deres landsby tæt på Sinjar-bjerget som nu er befriet. Det er fortsat farligt at rejse i området, men Jawat indvilliger i at gøre forsøget og se om han kan vende tilbage. I denne film følger vi ham, mens han tager igennem områder med ruiner, massegrave og forladte landsbyer.

I skal arbejde problemorienteret, når I arbejder med temaerne på aldrigmere.dk.

De 5 faser når man arbejder problemorienteret

I jeres problemorienterede arbejde skal I gennem 5 faser:

Hver fase kan indeholde flere underfaser. For eksempel kan der være mange ressourcer, og de skal alle analyseres.

1 Orienteringsfasen

Når I ser og læser jeres ressourcer til temaet igennem, er det en god ide at skrive et lille resume til hver. Skriv også, hvad I undrer jer over, eller hvilke associationer I får til andet, I har arbejdet med tidligere.

Inden I går videre til næste fase

På baggrund af jeres noter kan I lave et mindmap over temaet. Her må I gerne skrive både det I ved, og det I kunne tænke jer at vide. Farvelæg de dele af mindmappet, som I alle synes er de mest interessante.

2 Problemformuleringsfasen

Læs den foreslåede problemformulering grundigt igennem. Overvej om den passer til jeres interesser i jeres brainstorming. Kom med forslag til, hvordan problemformuleringen kan tilpasses jeres forestillinger og interesser, eller skriv en ny fra bunden af. Husk, at en problemformulering ikke blot må kunne besvares med et ja eller nej; den skal sikre at I kommer til at diskutere. Få jeres forslag godkendt af jeres lærer.

Inden I går videre til næste fase

Tjek at jeres problemformulering indeholder alle de elementer, som i finder i Hjælp til problemformulering under Hjælpetekster.

3 Analysefasen

For at kunne besvare jeres problemformulering skal I lave en analyse. Det gør I ved at arbejde med alle de ressourcer, som giver jer viden, og uddybe den ved at anvende de tilhørende grundmaterialer. For at sikre at I kommer godt i gang, kan I anvende jeres hjælpespørgsmål, når I arbejder videre med jeres ressourcer, for at uddybe jeres forståelse af dem inden næste fase.

På dette niveau skal I også gennemføre kildekritik. Til det formål kan I anvende dokumentet Viden om historien bygger på kilder under Grundmaterialer nedenfor.

Når der skal analyseres kan man også bruge modeller. Det kan f.eks. være en model, der generelt beskriver trin man skal igennem for at løse en konflikt. Ved at bruge modellen kan man vurdere, hvor langt fra eller tæt på en konflikten er i forhold til at blive løst. Ud fra modellen kan man desuden komme med forslag til, hvad der skal til, for at komme tættere på en løsning. Andre modeller kan være en hjælp til at vurdere andre forhold, fx om et samfund kan kaldes for et demokrati eller ej.

Inden I går videre til næste fase

Inden I skal videre til produktfasen, skal I svare på jeres problemformulering. Men I skal også finde svar på de spørgsmål, der er dukket op undervejs. Det kan I gøre i jeres grundbøger eller ved at søge på biblioteket eller på nettet. Husk at I skal skrive ned, hvilke materialer I bruger, og at I også skal lave kildekritik af dem.

Nogle spørgsmål kan man ikke finde svar på. De er dog stadigvæk vigtige. I kan skrive dem ind i jeres perspektivering for at fortælle andre, hvad der også kunne være interessant at vide eller undersøge ved en anden lejlighed.

4 Produktfasen

Når I skal lave et produkt til et tema, kan det være en god ide, at vælge en produktform, som I også har arbejdet med undervejs, Til yazidi-temaet er I blandt andet stødt på både dokumentarfilmgenren og reportagegenren. Under Grundmaterialer og Hjælpetekster er der beskrivelser af, hvad der er særligt ved en dokumentarfilm og en reportage, og hvordan disse kan laves som et produkt.

Uanset om I vælger at lave en film, en reportage, en rapport eller noget helt fjerde, så er det vigtigt, at svaret/konklusionen på jeres problemformulering fremgår af jeres produkt, sammen med den viden der ligger til grund for konklusionen. Med andre ord, så kan I kun anvende argumenter i jeres svar, som I tidligere har nævnt i jeres analyse. Der må ikke dukke komplet ny viden op til sidst.

I en film må man altså både vise den viden man har skaffet sig og den konklusion, som man har draget på baggrund af denne viden. På den måde viser man, hvordan man er nået frem til sine svar.

5 Afslutning

Sammen med jeres lærer skal I aftale, på hvilken måde I kan afslutte jeres arbejde. Det kan være I skal vise jeres film og besvare spørgsmål, det kan være I skal lave et lille oplæg før I viser filmen, eller noget helt tredje.

Når I ser jeres kammeraters produkter, er det vigtigt at I ser efter, hvordan de besvarer deres problemformulering, og ikke om kostumerne kunne være flottere. På den måde kan I hjælpe med til, at der kommer fokus på, hvad man får lært om det tema man arbejder med.

Læs teksten At give feedback på et produkt under Grundmaterialer. Her er der gode råd til, hvordan både de der giver og modtager feedback, kan få en god og lærerig oplevelse.