Den 3. august 2014 blev yazidierne i Sinjar i Irak udsat for overgreb af Islamisk Stat. Mænd blev slået ihjel, kvinder og børn taget til fange, og nogle undslap ved at flygte op på Sinjarbjerget. Overgrebet er siden blevet kaldt Sinjar-massakren.
Men er overgrebene et decideret folkedrab? FN har anerkendt det som et folkedrab, mens regeringer i verdens lande tøver med at anerkende det.
Og hvorfor skal vi interessere os for et lille folk med en anderledes kultur og religion? Har det overhovedet noget med os at gøre? Ligger svaret i, at vi skal værne om menneskerettighederne for alle – for at sikre dem for os selv? Eller handler det om demokrati?
Få gennem materialer som tekster, film og lyd et dybere kendskab til, hvem der har taget ansvar i tilknytning til konflikten. Har vidner til overgrebet taget det ansvar, man kunne forvente?
Gå til samme tema med svære tekster
Her kan du finde andre tekster, som du evt. kan anvende, hvis du vil gå lidt mere i dybden med dele af temaet.
Rejsen tilbage til Sinjar
Jawat Nazir er yazidi og flygtede i august 2014 fra Islamisk Stats angreb. I dag bor han i flygtningelejren Bersivy 2, som ligger 150 kilometer fra hans hjem. I lejren bor der over 20.000 mennesker i telte. Det er 40-45 grader varmt og de har kun få timers elektricitet hver dag. Jawat drømmer om sammen med sin kone og deres syv børn at kunne vende tilbage til deres landsby tæt på Sinjar-bjerget, som nu er befriet. Det er fortsat farligt at rejse i området, men Jawat indvilliger i at gøre forsøget og se, om han kan vende tilbage. I denne film følger vi ham, mens han tager igennem områder med ruiner, massegrave og forladte landsbyer.
Huset – hvor flygtningene bor
Alene i Dohuk-provinsen i Nordirak bor der mere end 700.000 flygtninge. Men der er ikke plads til alle i flygtningelejrene. En del af ofrene for krigen bor udenfor lejrene. Kom med ind hos en familie som har oplevet Islamisk Stats forfølgelser på egen krop.
Hvad gjorde IS?
En journalist, en forfatter og en NGO-leder giver deres syn på, hvad der skete i august 2014, og om hvorfor Islamisk Stat startede deres forfølgelser af yazidierne. Hvad foregik der, hvilke intentioner havde IS, og kan man kalde det et folkedrab?
Statsadvokaten
En journalist, en forfatter og en NGO-leder giver deres syn på, hvad der skete i august 2014, og om hvorfor Islamisk Stat startede deres forfølgelser af yazidierne. Hvad foregik der, hvilke intentioner havde IS, og kan man kalde det et folkedrab?
Yazdas dokumentationscenter
Yazda er en interesseorganisation, som arbejder for yazidiernes sag. I den nordirakiske provinsby Dohuk ligger deres dokumentationscenter. Her arbejder de på at samle beviser sammen, for at dokumentere overgrebene på yazidierne og afsløre, at Islamisk Stat forsøgte at begå et decideret folkedrab. Dokumentationscentret arbejder både med mundtlige interviews med overlevende, indsamling af foto- og videomateriale, samt gennemgang af udvalgte dokumenter. I denne film tager vi dig med ind i dokumentationscentrets maskinrum og ser, hvordan Yazda forsøger at afdække forbrydelserne.
Hvad har IS imod yazidierne?
Jakob Lindgaard, forsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, forklarer yazidiernes religiøse og kulturelle baggrund, som ligger til grund for, at Islamisk Stat har forfulgt dem særligt hårdt.
Var det et forsøg på folkedrab?
Jakob Lindgaard, forsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, fremlægger omstændigheder omkring begivenhederne i august 2014. Både dem der taler for at det var et forsøg på folkedrab – og dem der taler imod.
Den Internationale Straffedomstol
Cecilie Felicia Stokholm Banke, forsker fra Dansk Institut for Internationale Studier, fortæller om muligheder for at yazidierne kan få anerkendt begivenhederne i august 2014 som et folkedrab ved den internationale straffedomstol.