Menu
Menu

Ord- og begrebsliste – Signs undervejs

Ord- og begrebsliste

samt korte biografier over udvalgte personer

Ord, begreber, person- og gruppenavne er mærket med tal fra 1-3 efter, hvornår i forløbet de er relevante at arbejde med: 1 – inden gennemførelsen af SIGNS, 2  – inden det videre arbejde med optakten til Holocaust i Tyskland og 3 – inden arbejdet med jødeforfølgelser i en dansk sammenhæng:

Antisemitisme
Begrebet anvendes i to sammenhænge, når vi taler om 2. verdenskrig: som et navn på en operation og et navn på en forordning.

Operationsnavnet Barbarossa anvendtes for det tyske angreb på Sovjetunionen d. 22. maj 1941. Her fungerer navnet Barbarossa som et tidsmæssigt, geografisk og militærisk orienteringspunkt i forløbet.

Barbarossa-forordningen er en tysk forordning, som trådte i kraft samtidig med Barbarossa-operationen. Det var en radikal og retsstridig ordre om kollektiv afstraffelse eller skydning af civile i Sovjetunionen.

“Arisk tysker”
Navn for en aktion mod SA, styret af Hitler, for at sikre sin egen rolle som magthaver. I de lange knives nat, d. 30. juni 1934, blev i alt 86 mennesker slået ihjel. Efterfølgende mistede SA både indflydelse og medlemmer. Baggrunden var, at SA havde spillet en central rolle i nazisternes magterobringsfase ved at slå al politisk modstand brutalt ned. Men efter Hitler officielt overtog magten, besluttede han i sommeren 1934 at dræbe de ledende SA-folk, da han var bekymret for at SA ville underminere ham som nazistisk leder. Frygten for SA var så stor i befolkningen, at likvideringen af SA-lederne blev anset som et skridt på vejen til en normalisering af samfundet.

Augustoprøret

Dehumanisering (1) 

Blandt andet betegnelsen for det fjerde stadie i Stantons teori om de 10 stadier i udviklingen mod et folkedrab. Dehumanisering betyder også umenneskeliggørelse. Når man sammenligner mennesker med fx sygdomme, skadedyr og snavs, så siger man samtidig at man ikke opfatter dem som rigtige mennesker og de bliver derfor dehumaniserede.

Diskriminering (1)
Blandt andet betegnelsen for det tredje stadie i Stantons teori om de 10 stadier i udviklingen mod et folkedrab. Hvis to personer ikke har ens muligheder og rettigheder er den der er dårligst stillet diskrimineret. Diskriminering kan ske gennem sociale mekanismer i samfundet eller gennem lovgivningen. Fx kan man statistisk set se, at kvinder tjener langt mindre end mænd i job der er ens, selvom de har lige meget erfaring. Derfor er kvinder diskrimineret på det danske arbejdsmarked. I Nazityskland indførte man det der kaldes Nürnberglovene, som fratog jøder rettigheder i forhold til andre tyskere. Jøder blev på den måde diskrimineret gennem lovgivningen.

“Dolkestødslegenden”(2)
Højrenational myte om, at Tyskland tabte 1. verdenskrig pga. hjemmefrontens manglende opbakning. Kort efter de tyske styrkers kapitulation i november 1918 bredte en myte sig i højrenationale aviser om, at Tyskland ikke var blevet militært besejret, men derimod “dolket i ryggen” af hjemmefrontens demokrater og jøder. Kritikken rettede sig især mod den demokratiske Weimarrepublik og mod jøder – en kritik, der kom til at spille en vigtig rolle i nazismens ideologi.

Eufemisme (2)
Når man anvender ord for at få noget til at lyde bedre end det er. Eufemismer anvendes i særlig grad af personer, der planlægger folkedrab for at dække over deres onde hensigter. Fx kalder de mord på udvalgte grupper for etnisk udrensning eller bare udrensning i stedet for folkedrab, da det at rense normalt opfattes som noget positivt. I ordet etnisk udrensning ligger der også en dehumanisering (se dette) af ofre for folkedrab, da man på baggrund af deres etnicitet ligestiller dem med snavs, som man renser ud i.

Fordom (2)
En fordom (at dømme folk på forhånd for noget man ikke kender til) er en negativ, ubevist og generaliserende påstand eller folkelig enighed, hvis rigtighed der ikke argumenteres nærmere for. Med fordomme mener man sædvanligvis noget nedsættende, men der kan også være fordomme, der har karakter af beundring. Generelt forekommer fordomme overalt, hvor man foretrækker at tro på noget frem for at undersøge tingene og indhente troværdig viden.

Eugenik

Da 2. verdenskrig sluttede og det gik op for folk, hvilke grufulde forbrydelser der var blevet begået af folk under det nazistiske regime, fik kriminologien nye udfordringer. For hvordan kunne disse forbrydelser finde sted? Til at starte med brugte man den viden man havde fra den almindelige kriminologi, og mange mennesker mente derfor, at gerningsmændene måtte være vaneforbrydere, sadister og utilpassede afvigere.

Folkedrab (1)

Når en gruppe med fælles kultur, etnicitet eller religion udsættes for forfølgelser og voldshandlinger, der har til hensigt at ødelægge gruppens eksistens. Folkedrab kan blandt andet ske ved mord af hele gruppen, mord på gruppens mænd i den kampdygtige alder, voldtægt af gruppens kvinder for at ændre gruppens genetiske arv ved at sørge for, at gruppen ikke får børn gennem tvangssterilisation eller tvungen abort, tvangsfjernelse af gruppens børn, hindre at gruppen får mad, vand eller andre livsnødvendigheder eller tvangsforflyttelse af gruppen fx til områder, hvor de vanskeligt kan overleve.

Forfatning (2)

En stats eller et lands regler for, hvordan samfundet er bygget op og magten skal forvaltes. Ofte er forfatningen skrevet ned i en forfatningstekst, som danner et lands grundlov. Et andet ord for forfatning er konstitution.

Holocaust (1)
Anvendes som betegnelse for det nazisternes folkemord på jøder. Ordet stammer fra det græske ord “holókauston” og betyder direkte oversat “fuldstændig brændt”. Efter krigen blev ordet det internationale begreb for nazisternes systematiske drab på og forsøg på udryddelse af de europæiske jøder. 

Begrebet Holocaust blev i begyndelsen kun anvendt på engelsk og fandt fra slutningen af 1970’erne en mere udbredt anvendelse på tysk, hvor man indtil da havde omtalt Holocaust som “jødemord”, “jødeforfølgelse”, “jødeudryddelse” eller “mord på de europæiske jøder”. 

Nogle religiøse jøder anser selve begrebet Holocaust som problematisk, da ordet oprindeligt har en anden betydning, nemlig et religiøst brandoffer. Martin Luther oversætter ordet til “Brandopfer” i Biblen, og dette anses som en af årsagerne til, at det tyske fremmedord Holocaust først sent blev ligestillet med de systematiske drab på de europæiske jøder i den engelsktalende del af verden. På hebraisk kaldes Holocaust i stedet for Shoa eller Shoah, som betyder “den store katastrofe” eller “den store ulykke”.

Ideologi (2)
Når man tager stilling til, hvordan man mener et samfund bør fungere, danner man sig en række sammenkædede holdninger. Disse holdninger kaldes tilsammen for en ideologi. De politiske partier har hver deres ideologi. Når et parti tager stilling til problemstillinger i samfundet, skaber det sig en holdning, der typisk understøttes af dets ideologi.

Internationalisme

Jøde
På dansk: afnazificering. De allierede besættelsesmagters tiltag for, at den nazistiske indflydelse i Tyskland og Østrig blev fjernet efter 1945, med det formål at sætte gang i den demokratiske udvikling i de to lande. NSDAP blev forbudt, ledende nazister blev retsforfulgt og aktive medlemmer af NSDAP blev afskediget fra offentlige embeder.

Jødeaktionen (3)

Navnet på en aktion, som blev gennemført af den tyske besættelsesmagt natten mellem den 1. og 2. oktober 1943. Her forsøgte man at tage alle danske jøder til fange for at deportere dem til koncentrationslejre i Nazityskland.

Klassificering

Kommunisme (2)

En politisk og økonomisk ideologi, som tager udgangspunkt i et samfund uden privat ejendom og med social lighed, hvor alle borgere bidrager så godt de kan til at få fællesskabet til at fungere.

Monarkist (2)

Person, der mener at et monarki (kongedømme) er den rette styreform for en stat. I et monarki har kongen den øverste magt i samfundet. Magten går typisk i arv fra far til søn. En monark vælges derfor ikke demokratisk.

Nationalisme (1)
En stærk følelse af at tilhøre et nationalt (et lands) fællesskab, der typisk er betinget af at de, der er en del af fællesskabet, er født og opvokset i landet. Ofte er nationalisme forbundet med, at tilhængerne definerer andre til ikke at kunne være en del af fællesskabet. Dette kan typisk føre til fremmedhad og racisme, og i yderste konsekvens lede til aggressiv vold og etablering af paramilitære enheder.

Nazisme (1)
Politisk ideologi, der fungerede som grundlag for Hitlers styre i Tyskland fra 1933 til 1945. Nazisme er det danske ord for det, som på tysk kaldes for “Nationalsozialismus” og som er sammensat af de to begreber “nationalisme” og “socialisme”. Ideologien bygger på forestillingen om et totalitært samfund med en diktatorisk leder og uden jøder og andre grupper, som kan forstyrre billedet af landets indbyggere som en stærk arisk race.

Novemberrevolution (2)
I efteråret 1918 indledtes en revolution med en strejke af matroser i Kiel i Tyskland, som d. 9. november 1918 endte med, at den daværende rigskansler Max von Baden på egen hånd i Berlin meddelte, at kejseren havde abdiceret. Kun et par timer efter blev den Tyske Republik udnævnt af den socialdemokratiske politiker Philipp Scheidemann. 1. verdenskrig kunne nu bringes til en ende, men den politiske bevægelse bag revolutionen var splittet og manglede opbakning i befolkningen, så stabiliteten i landet var truet.

Pogrom (2)
Voldsomme optøjer mod minoriteter, som kan være religiøse eller etniske mindretal. Begrebet stammer fra russisk og betyder oversat ‘ødelæggelse’. Under en pogrom bliver mindretallets bygninger og private ejendomme ødelagt eller plyndret. Det sker også ofte, at mennesker målrettet bliver lemlæstet og dræbt under en pogrom. Der har gennem historien været mange pogromer mod jøder (antisemitisme), men også mod andre mindretal. I 1938 stod det nazistiske regime bag novemberpogromen mod jøderne i det tyske rige. Pogromen kaldes også (med en eufemisme, se dette) Krystalnatten, fordi mange butiksvinduer gik i stykker, da jødiske butikker blev stormet af nazisterne.

Propaganda (1)
En form for reklame, som forsøger at påvirke folks holdninger i en bestemt politisk retning, som støtter op om fx en bestemt ideologi (se dette).

“Race”/art
Stigma defineres af Goffman (1963) som en uønsket egenskab, der ofte får en form for overstatus, som overskygger alle personens andre egenskaber.

Racehygiejne (2)

Se: Eugenik.

Republikansk (2)

Er man når man støtter en styreform, hvor staten er en republik med frie demokratiske valg og hvor den øverste statsleder er en præsident.

Rigsbefuldmægtiget (3)
En udsendt af Nazityskland i et af Tyskland besat område/land, der var den øverste leder i området og som rapporterede direkte til naziregimet i Berlin.

Samarbejdspolitik

Socialisme

Symbolisering

Stereotyper
Er fælles sociale repræsentationer. Stereotyper er kategorier, men er sædvanligvis stivnede og simplificerede repræsentationer og ofte overdrevne og negative. Stereotyper har tidligere været brugt synonymt med begrebet fordomme, men nu betragtes en fordom indenfor psykologien for en holdning.

Versaillestraktaten
Efter 1. verdenskrig blev Tyskland pålagt en fredsaftale af de allierede. Den blev underskrevet d. 28. juni 1919 i byen Versailles i Frankrig. Den lagde store økonomiske byrder på Tyskland, som i forvejen var i knæ økonomisk efter krigen. Derfor blev den underskrevet af Tysklands under protest. Der er generel enighed om, at forarmelsen af Tyskland efter 1. verdenskrig banede vejen for, at en ‘stærk mand’ som Adolf Hitler kunne komme til magten. Ligeledes at Versaillestraktaten var medvirkende årsag til, at naziregimet kom til magten i Tyskland, at jøderne blev gjort til syndebukke og til udbruddet af 2. verdenskrig.

Værdier
Værdier er kulturelt bestemte opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det. Stabile følelser over for bestemte idealer om rigtigt og forkert, det man sætter højt og vil arbejde for. Det kan være familiesammenhold, personlig frihed, succes og tryghed

Weimarrepublikken
Da Kejserriget Tyskland tabte 1. verdenskrig fulgte det nye Tysk Rige, som i folkemunde bliver kaldt Weimarrepublikken. Kælenavnet fik republikken efter Weimarforfatningen, som blev vedtaget af den tyske nationalforsamling i byen Weimar den 1. august 1919. Denne forfatning tegnede konturerne til en demokratiske republik i det tidligere stærkt autoritært styrede Tyskland. Weimarrepublikken blev afskaffet af Hitlers nationalsocialister i 1934, der indførte en et-partistat med Hitler som øverste leder. Dermed ophørte demokratiet.

Ytringsfrihed
Frihed til at ytre sig, altså at sige sin mening, i det offentlige rum. Nogle mener at ytringsfrihed betyder, at man må tale grimt om andre, og nedgøre deres religion eller kultur. Det er dog ikke korrekt. Ytringsfrihed er retten til at ytre sig inden for lovens rammer, og loven beskytter derfor mennesker mod at blive genstand for fx hadefulde ytringer. Derfor er det ikke lovligt at bruge ytringsfrihed som et argument for at komme med racistiske udtalelser om andre eller at opfordre til terror.

Personer og grupper:

Adolf Hitler
Adolf Hitler blev født i Østrig. Flyttede til München i 1913, bl.a. for ikke at blive indkaldt til den østrigsk-ungarske hær, fordi hanvar tilhænger af det tyske rige. Konflikten udviklede sig i 1914 til 1. verdenskrig og Hitler meldte sig frivilligt til at deltage i en reservebataljon. Efter fredsslutningen i 1918 og underskrivelse af Versaillestraktaten i 1919 gik Hitler ind i politik og blev medlem af DAP (Deutsche Arbeiterpartei). Han arbejdede aktivt på at omdanne partiet til NSDAP (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei) og i 1921 blev han partileder med diktatoriske beføjelser. Efter et forfejlet kup mod den siddende tyske regering i 1923 måtte han afsone en fængselsdom. Fra fængslet begyndte Hitler at skrive bogen “Mein Kampf”, som viser hans ekstreme antisemitiske og antikommunistiske holdninger. Efter sin løsladelse i 1924 var Hitler med til at gendanne NSDAP, på trods af at han fik pålagt et taleforbud i de tyske delstater Preussen og Bayern indtil 1927. Den 30. januar 1933 udnævntes Hitler til tysk rigskansler og fik kort efter vedtaget en bemyndigelseslov, som satte ham i stand til at regere uden om Rigsdagen. Hans politiske fjender blev deporteret til koncentrationslejre og NSDAP blev Tysklands eneste lovlige parti. Efter den tyske rigspræsident Hindenburg død i 1934, forenede Hitler de to embeder rigspræsident og rigskansler og lod sig udråbe til Fører og rigskansler: Hitlers diktatur var hermed en realitet. Da 2. verdenskrig gik på hæld, og Hitler måtte se sig slået af de allierede, begik han selvmord den 30. april 1945 i førerbunkeren i det belejrede Berlin.

Charles Darwin  
Blev medlem af NSDAP i 1923 og udnævnt til leder af SS i 1929, hvor han fik titlen Reichsführer-SS. Efter magtovertagelsen i 1933 blev Himmler politipræsident og overtog snart kontrollen over alle dele af det tyske politi. Magtpolitisk fik han sit gennembrud i 1934, da han i “de lange knives nat” organiserede drabet på SA (Sturmabteilung) ledelsen som et led i udrensningen, efter aftale med Hitler.

DAP
Den militære gren af SS (læs mere om SS i ordlisten). Waffen kan oversættes som “den væbnede” SS og blev grundlagt i 1933 af Heinrich Himmler. Waffen SS var en konkurrerende enhed til den tyske Wehrmacht. Optagelseskravene var indtil 1941 meget strenge: ansøgerne skulle fremvise et “arisk”, “rent” stamtræ. Himmler ønskede at skabe en politiseret elitehær og Waffen SS rekrutterne var politiske soldater, som kæmpede for nazismen. Først og fremmest skulle Waffen SS fungere som en trofast hær, der kunne bekæmpe oprør i Tyskland, dvs. indenrigs.

Erik Scavenius

Efter krigen blev han taget til fange af amerikanerne, men flygtede og skjulte sig i Tyskland, indtil han udvandrede til Argentina i 1950. Der blev han i 1960 fanget af den israelske efterretningstjeneste. I Jerusalem blev han efter en TV-transmitteret krigsforbryderproces dømt til døden for forbrydelser mod menneskeheden.

Joseph Goebbels

Eichmann foretog inspektioner af udryddelseslejrene og i 1944 var han den direkte operativt ansvarlige for deportationen af 430.000 ungarske jøder til Auschwitz.

NSDAP
Forkortelse for Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei. Partiet blev grundlagt i januar 1919 som DAP (Deutsche Arbeiterpartei). Hitler blev medlem i september samme år og i 1920 arrangerede partiet sin første store masseforsamling med 2.000 mennesker. Her ændrede partiet navn til NSDAP. I 1921 blev Hitler valgt til formand for partiet og fik diktatoriske beføjelser.

Paul von Hindenburg  
Leder af de tyske jødedeportationer. Blev medlem i NSDAP og SS i 1932. I Wien oprettede han det såkaldte Zentralstelle für Jüdische Auswanderung, som var ansvarlig for plyndringen af jøderne og for at få flest mulig til at udvandre. Effektiviteten af Eichmanns organisation i Wien forfremmede ham til at blive sat i spidsen for at opbygge en lignende institution for det tyske rige. Den jødiske udvandring blev dog til deportation inden for de tysk beherskede områder til ghettoer, koncentrations- og udryddelseslejre.

SA
Forkortelse for den tyske betegnelse: Geheime Staatspolizei; oprettet af Hermann Göring i 1933 som erstatning for det preussiske politiske politi og underlagt SS i 1939. Gestapo var dog stadig uafhængigt og skabte sit eget retssystem, som havde til opgave at eliminere rigets politiske og racemæssige fjender, dvs. jøder, marxister og bolsjevikker (svarer til det vi i dag ville kalde kommunister). Under krigen medvirkede Gestapo også til at knække modstanden i de besatte lande. Fx tog Gestapo aktiv del i henrettelsen af sovjetiske krigsfanger efter angrebet på Sovjetunionen. Ved Nürnberg-domstolen blev Gestapo dømt som værende en forbryderisk organisation.SA

SA
Forkortelse for “Schutzstaffel”; udsprang af Hitlers korps af livvagter og blev grundlagt i 1925. Fra 1926 var SS en underordnet afdeling af SA, bestående af få hundrede mænd med den primære opgave at beskytte Hitler.

I januar 1929 blev Heinrich Himmler udnævnt til Reichsführer-SS, dvs. den officielle leder af SS, og derefter voksede medlemstallet kraftigt. I begyndelsen af 1930’erne havde SS en styrke på over 50.000 mænd, i 1934 over 200.000.

I den såkaldte “lange knives nat” i 1934 lod Hitler dele af SA-ledelsen myrde af SS og organisationen blev derefter selvstændig (dvs. ikke længere en del af SA). I 1935 oprettede SS sin egen hær, Waffen SS, med modstand fra den tyske hær, Wehrmacht.

SS havde tre søjler: Den indre sikkerhed, som efter 1939 omfattede RSHA (Reichssicherheitshauptamt), dvs. samtlige tyske politi- og sikkerhedstjenester under SS, Waffen SS (konkurrent til Wehrmacht), der kæmpede ved fronten, og ansvaret for vagttjenester i koncentrations- og tvangsarbejdslejrene.

Werner Best
Amerikansk historiker. Forfatter til bogen “Ordinary Men” (Almindelige mænd) fra 1992, hvori han dokumenterer at medlemmer af naziregimets 101. reservepolitibataljon frit kunne vælge om, de ville deltage i de omfattende myrderier på jøder, som bataljonen gennemførte under 2. verdenskrig.