Menu
Menu

Lærervejledning til Signs​

Lærervejledning

Det interaktive dokudrama SIGNS

Undervisning med SIGNS bør inkludere følgende faser i undervisningen for at sikre et optimalt udbytte for eleverne: 

  1. Introduktion til emnet 
  2. Opbygning af elevernes forforståelse. 
  3. Gennemførelse af det interaktive dokudrama med besvarelse af multiple choice spørgsmål. 
  4. En efterfølgende fælles diskussion af oplevelserne under dokudramet og evt. også efterbehandling og perspektivering.
Forslag til undervisningens tilrettelæggelse

Vi foreslår at undervisningen i forbindelse med SIGNS tilrettelægges med fælles klassediskussioner afbrudt af arbejde og diskussioner i makkerpar. På den måde sikres det, at eleverne støttes i at forstå, hvornår de ser og hører billeder, tekst og tale, der er propagandistiske og racistiske, og hvornår de møder en god og objektiv diskurs.

Tilrettelægningen kan kort skitseret se således ud:

 

Antal lektioner

Undervisnings-fase (arbejdet med kompetencer)

Del af læringscyklus – stilladsering

Sprogbrugssituation

Materialer

½

1. Fælles introduktion til SIGNS

(foregriber arbejdet med Kildearbejde samt Kronologi og sammenhæng)

Afklaring af elevernes forforståelse af folkedrab, Holocaust og centrale begreber.

Træk paralleller til tidligere forløb.

 

Fælles afklaring/ begyndende forståelse af centrale ord og begreber, evt. afbrudt af summen i makkerparrene

Begrebsliste, vælg mellem den udfyldte eller den ”tomme” til elevernes egen udfyldelse

Evt. Tidslinje for Holocaust

½

2 Kort introduktion til Stantons model – primært de første fire stadier

(Kildearbejde)

Opbygning af basal forståelse og vækkelse af elevernes forestillingsevne om samfund i udvikling på vej mod folkedrab

Eleverne skimmer tekst og model.

Plenumsamtale, fx ud fra: ”Kan I kort beskrive et samfund, der går gennem de 10 stadier?”

Samtale i makkerparrene om et stadie ad gangen – Hvordan ”ser stadiet ud” i samfundet? Med efterfølgende fælles opsamling på stadiet

Stantons model: Folkedrabets 10 stadier

1

3. Gennemførelse af SIGNS

(Kildearbejde samt Kronologi og sammenhæng)

Opnåelse af forståelse for sammenhængen mellem tegn i samfundet og Stantons fire første stadier

Eleverne diskuterer og reflekterer i makkerpar over oplæggene i SIGNS

Evt. noterer eleverne deres begrundelser for valg af svar i multiple choice-testene  

En pc/MAC pr. makkerpar og evt. høretelefoner.

Evt. logbog

Fra ½ lektion efter lærerens valg og mængden af undringer og spørgsmål

4. Opsamling, efterbehandling, perspektivering

(Historiebrug og evt. Kildearbejde samt Kronologi og sammenhæng)

Dybere reflekteret forståelse af betydningen af valg af diskurs i samfundet og hvilke handlemuligheder eleverne selv har i relation til ikke at støtte en udvikling beskrevet gennem Stantons model

Diskussion af elevernes svar fra SIGNS i plenum.

Nedskrivning af undringer og spørgsmål fra eleverne

Læsning og diskussion af supplerende tekster.

Powerpoint med spørgsmål og svarmuligheder fra SIGNS.

Evt. teksterne:

”Diskurs – om den måde ting bliver sagt på og hvad der ligger bag”, ” Førerfiguren Hitler skabes”,

”Anti-jødisk propaganda som middel til magt”, ”Kort om kilder – før Holocaust”, ”Had mod jøder i Danmark” og ”Antisemitisme i Europa”

Forberedelser

Platform og browser

SIGNS interaktive del er designet til desktops som pc/Mac. Hvis eleverne anvender tablets, bør de benytte Chrome som browser og ikke Safari.

Høretelefoner

Lydsiden i SIGNS er vigtig, da størstedelen består af videoer med forklarende speak. Det er en fordel, hvis eleverne medbringe høretelefoner eller der er afstand mellem eleverne, så de ikke forstyrrer hinanden.

Undervisningens tilrettelæggelse (uddybet)

Undervisningens to første faser: Introduktion til og opbygning af forforståelse før det interaktive dokudrama
  • Ordliste
  • Begreber og definitioner
  • Stantons model
Ordliste

Eleverne skal have arbejdet med ordlisten tilknyttet SIGNS – enten den, der er forsynet med forklaringer, eller den version, hvor de selv skal udarbejde forklaringer. Der er plads i begge ordlister til at supplere med elevernes egne ord, som de har brug for at finde forklaringerne der på.

Begreber og definitioner

Eleverne skal have en grundlæggende viden om nazismen som ideologi og kende til definitionen på folkedrab. 

En folkedrabsdefinition kan være forskellig, alt efter om du spørger en jurist, en historiker eller en samfundsfagsforsker. Disse oplysninger kan findes i folkedrabskonventionen, se afsnit 2.

De centrale årstal for Holocaust kan fx findes i linket i kolonnen til højre ”Holocaust-tidslinje”.

Evt. kan eleverne kort præsenteres for årstal mv. for de andre to folkedrab i Bosnien (Balkan) og Rwanda, som indgår i både anslaget og afslutningen på SIGNS. Disse kan findes under de respektive temaer på aldrigmere.dk.

Eleverne skal introduceres til Stantons model. Diskuter gerne skiftevis i makkerpar og i plenum, så alle elever får mulighed for at afprøve deres egen forståelse, før der skabes en fælles forståelse:

  • Hvordan ser et samfund ud, der gennemlever alle ti stadier?
  • Hvordan ser hvert enkelt stadie ud i samfundet?
  • Er det realistisk at have så tydelige skel mellem stadierne, som modellen lægger op til? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Er der nogle af stadierne, hvor vi som borgere faktisk kan gøre en forskel? Hvilke og hvordan?
Undervisningens tredje fase: Gennemførelse af det interaktive dokudrama SIGNS

SIGNS afvikles i makkerpar eller plenum.

SIGNS starter og slutter med en dokumentarisk sekvens. Introsekvensen, der viser de ti stadier i Stantons model i omvendt rækkefølge, kan ses fælles i klassen på storskærm i forbindelse med en gennemgang af Stantons model og som optakt til arbejdet i makkerpar.

Efter introsekvensen starter det interaktive forløb. En gadeambassadør spillet af en ung skuespiller taler direkte til eleven og inviterer eleven til at teste sin evne til at spotte tegn på propaganda m.v. gennem tre runder. Hver runde indledes med en kort gennemgang af det eller de stadier, som runden omhandler. Derefter præsenterer eksperten Jacob Halvas Bjerre fra rigsarkivet i alt 9 historiske eksempler på nazistisk propaganda og juridiske dokumenter. For hvert eksempel er der en multiple choice, med spørgsmål og svarmuligheder, hvor eleven bliver bedt om, at tage stilling til, hvilke tegn der er i eksemplet, som matcher det eller de stadier, runden handler om.  Eleven bliver løbende guidet af interaktive ikoner. SIGNS interaktive dokudrama afsluttes med, at eleven bliver bedt om, at tage stilling til, hvilket af de 9 eksempler, der har gjort det største indtryk. Derefter får eleven sin individuelle feedback og score på sin præstation.

Eleverne kan gennemføre SIGNS interaktive del individuelt, men det er vores erfaring, at udbyttet er størst, når eleverne har mulighed for at reflektere over rundernes spørgsmål i makkerpar. Tidsforbruget for at gennemføre de tre runder varierer fra 30 til 55 minutter.

Undervisningens fjerde fase: Opsamling med diskussion, efterbehandling og perspektivering
Opsamling med diskussion

Det anbefales at forløbet afsluttes på klassen med, at man gennemgår de 9 eksempler fra den interaktive del og i fællesskab diskuterer de konkrete svarmuligheder, og hvorfor nogle svar er korrekte, mens andre ikke er. Gennem en sådan diskussion vil der også opstå gode muligheder for at tale om, hvordan diskurser opstår i et samfund, og hvad racistiske diskurser kan føre til:

  • Hvilke tegn i hvert eksempel illustrerer den nazistiske ideologi og kan relateres til et eller flere stadier i Stanton modellen? 
  • Hvorfor er disse tegn bekymrende? 
  • Hvad kan eleverne forestille sig sker, hvis ingen handler for at modvirke tegnene? 
  • Hvilket eksempel har gjort størst indtryk på eleverne og hvorfor? 
  • Kan eleverne finde eksempler på tilsvarende tegn i nutiden, som svarer til stadierne for klassificering, symbolisering, diskriminering og dehumanisering – i Danmark og/eller internationalt?
Supplerende muligheder - efterbehandling og perspektivering

Til temaet (under grundtekster i højre kolonne på temasiden) er knyttet en række tekster, der uddyber tematikker i relation til Stantons fire første stadier eller giver en generel indføring i fx ”Antisemitismens historie i Europa” og ”Diskurs – om den måde ting bliver sagt på, og hvad der ligger bag”. Disse tekster kan anvendes under eller i forlængelse af diskussionen i klassen, når eleverne får vækket deres nysgerrighed.

Under ressourcer (midterste kolonne på temasiden) findes der både første- og andenhånds kilder, der kan understøtte eksemplerne fra dokudramaet. Fx er det relevant at anvende ”Kort om kilder – før Holocaust”, der blandt andet kort beskriver og derefter linker til Nürnberg-lovene i forbindelse med eksempel 8, der fokuserer på nazisternes syn på arveligt syge personer.

Forslag til tekster som oplæg til yderligere diskussioner: dilemmaer og gråzoner

Fri presse, ytringsfrihed, sociale medier og forsamlingsfrihed er del af det moderne demokrati. Men alt dette kan bruges til at udtale sig negativt og manipulerende om andre, og det giver mulighed for at udbrede bl.a. fascistisk propaganda. Dette kan være med til at give eleverne indsigt i, hvilke mekanismer, der i en befolkning skaber den opfattelse, at det er okay at omtale en bestemt gruppe eller enkeltpersoner på nedsættende eller racistiske måder, og hvordan målrettet propaganda kan skabe det falske indtryk, at mange deler denne opfattelse – at det måske er normen at have og give udtryk for den slags holdninger.

Dilemmaer til perspektivering, som gør historiske erfaringer relevante for elevernes nutid (Historiebrug):

Diskuter der dilemma der let opstår omkring et lands valg af, om der skal herske censur eller ytringsfrihed:

  • Er der et dilemma mellem på den ene side ytringsfrihed og fri presse og på den anden side beskyttelse af borgere mod hate speech, disinformation og ondsindet propaganda?
  • Hvad kan man gøre? Kan man fx stramme lovgivning så nedgørende og hadefuld tale bliver forbudt?
  • Hvad gør man, når medierne kontrolleres og styres af nogle få?
  • Hvad gør man, når det er myndighederne, der sender nedgørende materiale ud om udvalgte grupper i befolkningen?
Dilemmaer til perspektivering til danske forhold

Teksten ”Had mod jøder i Danmark” giver et indblik i, hvordan samarbejdspolitikken langt hen ad vejen beskyttede danske jøder og beskriver kort, hvad der skete efterfølgende, da samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943. 

Yderligere tekster til at belyse forfølgelsen af de danske jøder kan findes under temaet ”Oktober 43”.