Fake news – Myanmar
Fake news - Myanmar
Forfølgelsen af rohingyaerne
Temaet Fake news – Myanmar retter sig mod ungdoms- og voksenuddannelserne. Temaet handler om den betydning medierne har haft i forbindelse med forfølgelsen af rohingya-befolkningsgruppen i Myanmar og om, hvordan man i dag prøver at forhindre, at noget lignende kan ske igen.
Mediernes rolle
Massemedier og de sociale medier har haft en væsentlig rolle i forfølgelsen og den seneste etniske udrensning af rohingyaerne i 2017.
Gennem temaet vil der være fokus på fake news – altså misinformation, men også hate speach og den rolle sproget havde op til konflikten for at oppiske en hadefuld stemning mod rohingya-mindretallet.
Temaet indeholder en interaktiv quiz, hvor du kan lære hvad man skal være opmærksom på, og hvilke værktøjer der er relevante for at afsløre misinformationer – fake news. Forståelsen for temaet er støttet gennem seks film og fem fagtekster, der blandt andet fortæller om Myanmar, landets historie – og rohingyaernes historie.
Hvad skal jeg med viden om fake news?
… tænker du måske. Hadefuldt sprog og propaganda har forårsaget misinformation mange gange før i historien. I dag giver det stadig mening at kunne identificere pressefrihed og mediernes sprog, fordi man her kan se eventuelle tegn på, at et lands demokrati er i fare eller at hele befolkningens lige rettigheder er under pres. Tænk eksempelvis på jødeforfølgelsen og Holocaust under 2. verdenskrig, de etniske udrensninger der fandt sted under konflikten på Balkan i starten af 1990’erne og folkedrabet i Rwanda på den del af befolkningen, som man klassificerede som tutsier, i 1994.
Ved at se på forhold i et land langt borte er det lettere at spotte fejl i den måde, der kommunikeres på – for det er lettere at se andres fejl end sine egne. De mønstre, som man kan se i brugen af fake news, er dog ens alle steder i verden, og du og jeg er i samme risiko for at blive ofre for misinformation, hvis vi ikke er kritiske over for vores kilder.
Det kan indgyde håb og kalde til handling i vores eget samfund, når det ses, hvordan man i Myanmar har identificeret, at manglen på digital dannelse har været “skurken” i befolkningens tro på fake news, og når man ser, hvordan organisationer som fx MIDO i Myanmar i dag forsøger at forebygge, at noget lignende kan ske igen.
Start gerne med quizzen, så du på en nem måde får opbygget en begyndende forståelse for problematikken omkring fake news. Søg derefter videre i videoerne under ressourcer og fagteksterne på siden, som giver dig mere baggrundsviden og mulighed for indlevelse i en forfulgt befolkningsgruppes forfærdelige oplevelser.
Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje.
Ressourcer
Film
Kilder
Rohingyaerne – et folk på flugt (unicef.dk)
Who are the rohingyas? (Al Jazeera)
Myanmar Events of 2018 (Human Rights Watch)
Satellite images reveal scale of Myanmar’s Rohingya crisis (theguardian.com)
Danske artikler (under opdatering)
Fake news og konsekvensen
Rohingya crisis: Seeing through the official story in Myanmar (bbc.com)
Myanmar convicts five over fake rape claim that sparked riots (uk.reuters.com)
Fake images complicate work of NGOs trying to help Rohingya (The Observers)
Anti-Rohingya Propaganda Relying On Fake Images Of Children (thequint.com)
Exclusive: Fake photos in Myanmar army’s ‘True News’ book on the Rohingya crisis (reuters.com)
Angående Facebook
Facebook: We didn’t do enough to prevent Myanmar violence (edition.cnn.com)
Facebook struggling to end hate speech in Myanmar, investigation finds (theguardian.com)
Why Facebook is losing the war on hate speech in Myanmar (reuters.com)
For the fourth time, Facebook removes accounts linked to Myanmar’s military (edition.cnn.com)
Love og konventioner
Grundmaterialer
Fagtekster
Modeller
Links
Analyse af baggrund for konflikter (religion.dk)
Dialog som redskab til fred (religion.dk)
Hvordan opstår folkedrab? (folkedrab.dk)
Hvad er det kategoriske imperativ? (etik.dk)
