Menu
Menu

Tema 2019-20

Materialer 2019-20

Nye materialer der tilbydes i skoleåret 2019/20

Skæbner fra Auschwitz

Kun få overlevede deres ophold i nazisternes kz-lejre. Auschwitz blev befriet den 27. januar 1945 inden nazisterne fik dræbt alle fanger og slettet alle spor. Fra de befriede har vi vidnesbyrd, der dokumenterer Nazitysklands folkemord på bl.a. jøder, modstandere af regimet, handicappede, romaer, Jehovas vidner og LGBT-personer, hovedsageligt homoseksuelle mænd.

 

Lær overlevere fra Auschwitz at kende gennem videoer og artikler. 

Mærk eventuelt hvad der har formet dem som personer, når du “besøger” steder på Auschwitz-kortet, som de har erindringer fra.

 

Materialet forventes tilgængeligt fra september 2019.

 

Gå til materialets hovedside her

Myanmar og forfølgelsen af rohingyaerne

Myanmar og forfølgelsen af rohingyaerne

I september 2017 blev hundredetusinder af mennesker fordrevet fra deres hjem i Rakhine-delstaten i Myanmar. Forfølgelse og diskrimination af rohingya-mindretallet er blevet fordømt af FN’s menneskerettigheds- organisation OHCHR, som bl.a. sendte en undersøgelses-kommission til området. 

Undersøg baggrunden for forfølgelsen af rohingyaerne og den rolle de sociale medier har spillet i hetzen og diskriminationen, der løb forud for og “legitimerede” forfølgelsen i 2017.

 

Bliv gennem en quiz trænet i at opdage tre former for fake news, som samtidig sikrer at du får redskaber, som du også kan anvende i andre sammenhænge, fx når du læser nyheder på sociale medier, så de efter arbejdet med quizzen er bedre klædt på til at spotte fake news. Materialet forventes tilgængeligt fra november 2019.

Signs – interaktiv dokudrama-oplevelse

Signs – interaktiv dokudrama-oplevelse

Forskere har fundet frem til flere tegn, der indikerer at etnisk udrensning og folkedrab kan være under udvikling. Måske kan vi forhindre udviklingen i at eskalere til folkedrab, hvis vi kan genkende tegnene og dermed opdage dem i tide. 

 

Det fiktive spil SIGNS træner spilleren i at spotte disse tegn. 

 

Først gennemgår spillet de tidlige tegn ud fra Stantons model, blandt andet gruppeinddeling og umenneskeliggørelse af de forfulgte. Derefter præsenteres spilleren for autentiske eksempler på propaganda fra bl.a. film, fotos og plakater, hvor tegnene kan identificeres. 

Spillet afsluttes med en fælles debat i klassen eller i grupper om ondsindet propaganda og disinformation. Klassen diskuterer, om man ser disse tidlige tegn i samfundsdebatten i dag, samt hvad vi kan gøre som enkeltindivid eller som samfund for at dæmme op for negative følger af disse tegn.

 

Materialet forventes tilgængeligt fra november 2019.

 

Auschwitz interaktivt kort

Via et interaktive kort kan eleverne navigerer rundt i, når de laver nedslag forskellige steder i Auschwitz for at undersøge stedernes betydning nærmere. 

 

Gennem i alt 22 korte film forklarer forfatter Peter Langwithz Smith om de forskellige steders betydning og funktioner.

 

 

Gå til kortet her

 

Fake news quiz

Selvom de falske nyheder, og snakken om dem, fylder meget i verden lige nu (2019), så er de ikke et nyt fænomen. 

Mennesker har altid prøvet at påvirke hinanden og befolkninger, ved at sprede falske nyheder og propaganda.

Med denne quiz og vejledning skal eleverne undersøge og forholde sig til nyheder, som kan være fake news og derigennem blive klædt på til, at kunne vurdere hvornår en nyhed er falsk.

 

 

Materialet forventes tilgængeligt fra november 2019.

Snublesten i København

I juni måned 2019 blev der gravet snublesten ned i flere københavnske gader. Det er sten med messingbeslag, hvor en inskription af et navn viser, at i dette hus boede en jøde, der under 2. verdenskrig blev deporteret og senere omkom i nazisternes fangenskab.

 

aldrigmere.dk har lavet en film om nedlæggelsen af stenene og et kort, så man kan finde vej til dem i København.

 

Se materialet her

Tegnefilmen "La stella di Andra e Tati"

Historien om de to italienske søstre Andra og Tatiana Bucci, som i en alder af 4 og 6 år, blev sendt til Auschwitz-Birkenau koncentrationslejren under Anden verdenskrig.

 

Filmen forventes tekstet på dansk og klar til visning her på aldrigmere.dk fra januar 2020.

Auschwitz 75 år

Den 27 januar 2020, er det 75 år siden at Auschwitz blev befriet af sovjetiske soldater.

aldrigmere.dk markerer dagen med flere arrangementer i januar.

Mere info følger i takt med at arrangementerne bliver planlagt. 

 

Læs mere om Auschwitz-dag 2020 her

Besøg på landets CFU'er

aldrigmere.dk tager i nov. rundt til landets CFU-centre med information og mulighed for inspirationskursus. Kom forbi for en snak eller book os til et inspirationskursus på din skole.

 

Følg med i kalenderen, som opdateres løbende.

 

Se kalenderen her