Menu
Menu

Jugoslaviens historie

Grundtekst - Jugoslaviens historie

Jugoslavien eksisterede som et land fra 1918 til 1991. Geografisk lå det på den nordvestlige del af halvøen Balkan, hvor Bulgarien, Ungarn, Albanien, Grækenland og den europæiske del af Tyrkiet også ligger.

 

Jugoslavien betyder ”sydslavernes land”. De slaviske folkefærd mod syd er slovenere, kroater, bosniske muslimer (også kaldt bosniakker), serbere, makedonere, montenegrinere og bulgarer, altså en smeltedigel af folk med seks forskellige kulturelle baggrunde. Dertil kommer minoriteter som blandt andre jøder og romaer.

 

Landets hovedstad var Beograd, der i dag er Serbiens hovedstad. Inden borgerkrigen brød ud, var landet seks gange større end Danmark, mens befolkningstallet var fire gange større end den nuværende danske befolkning.

Navnet Jugoslavien opstod, da Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere – som blev dannet efter 1. verdenskrig – i 1929 blev omdøbt til Kongeriget Jugoslavien. 

Da 2. verdenskrig ramte Jugoslavien, blev landet besat og opdelt af Tyskland, Italien, Ungarn, Bulgarien og deres lokale fascistiske allierede i Kroatien. Det førte til, at Kongeriget Jugoslavien gik i opløsning. Der blev begået krigs- og voldshandlinger af besættelsesmagterne under krigen mod civile og modstandsgrupper, der hurtigt blev etableret.

 

Samtidig blussede der interne kampe op blandt de fascistiske styrker i landet og modstandsbevægelsen. Et eksempel var de mange stridigheder blandt kroatiske og serbiske nationalister om, hvorvidt Bosnien-Hercegovina retmæssigt hørte under Kroatien eller Serbien.

 

Disse stridigheder førte til en blodig konflikt under 2. verdenskrig, hvor Bosnien blev indlemmet i det fascistisk kontrollerede område “Den Uafhængige Stat Kroatien”. Konsekvenserne var store. Der blev begået forbrydelser mod den civile befolkning, blandt andet forfølgelser af og drab på muslimer, jøder og romaer.

De farvede områder på kortet viser de seks Jugoslaviske delrepublikker samt de to autonome provinsområder Kosovo og Vojvodina og grænserne op til 1992.