Menu
Menu

Konfliktoptrapning

Model

Konfliktoptrapning

En optrapning af en konflikt kan forstås ud fra seks trin. På det første trin oplever en af konfliktens parter en utilfredshed, som til sidst, på trin 6, har udviklet sig til åben kamp.
Utilfredsheden over en bestemt ting eller frustration får parterne til at skyde skylden på modparten og påstå, at det er den andens skyld.
Fra trin 1 til 2 glemmer de to parter at konflikten handler om en sag, fx uenighed i en beboerforening om man skal have et juletræ eller ej. Nu blander andre mennesker sig måske i konflikten, og de kan komme til at blande deres egen frygt og fordomme ind i tolkningen af konflikten, fx “den muslimske bestyrelse vil afskaffe jul i en dansk beboerforening” eller “muslimerne vil fremme islam”. Pludselig er det manglende juletræ blevet til et religiøst symbol, der er blevet offer for en anden religion.
Hvis ingen siger “Hov, diskuterer vi ikke bare, om vi skal bruge penge på et juletræ eller ej”, så fortsætter konflikten til trin 3. Her begynder parterne og deres støtter at komme med beskyldninger med brug af absolutter (altid, aldrig, ingen, alle) – “ALDRIG kan etnisk danske føle sig trygge”, eller negativt ladede metaforer/billedlig tale.
Hvis konflikten optrappes yderligere til trin 4, sker der en opdeling i os og dem: “De bestemmer om vores børn må spise svinekød i skolen” eller “De vil afskaffe vores jul”, hvor DE pludselig dækker over alle, som fx ser ud på en bestemt måde, uanset at de kan have en helt anden holdning end den, disse udsagn giver udtryk for.
Når konflikten videre til trin 5, skaber de to parter i konflikten fjendebilleder af hinanden, fx “muslimerne kommer her og ødelægger vores demokrati” eller “danskere er vantro, som drikker og horer”. På denne måde kommer modparten til at fremstå som en fjende, som er farlig for ens egen verden. Når der i næste trin opstår åben kamp eller vold, så er der ingen der længere kan huske, hvordan det hele startede. Nu ser parterne udelukkende, at deres fjendebilleder er gjort til “sandhed” og kan forklare, hvorfor “fjenden” skal forfølges eller bekæmpes.