Menu
Menu

Tidslinje – til Jugoslaviens sammenbrud

Grundtekst - Krigen i Bosnien

Tidslinje - fra 1. verdenskrig til Jugoslaviens sammenbrud

1914 1. verdenskrig begynder ved, at den østrigske-ungarske tronfølger bliver skudt i Sarajevo af den bosnisk-serbiske Gavrilo Princip, der gik ind for at de sydslaviske folk skulle skabe en uafhængig stat.
1914 Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig. Kroatien og Slovenien er under Østrig-Ungarns herredømme og tilslutter sig deres side.
1918 1. verdenskrig afsluttes og som følge af Østrig-Ungarns nederlag dannes Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere.
1929 Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere skifter navn til Kongeriget Jugoslavien (Den serbiske monark Alexander d. 1. har spillet en dominerende rolle i det nyoprettede monarki).
1941- 44 Jugoslaviske områder besættes af Aksemagterne (hvor de ledende nationer er Japan, Italien og Tyskland) og med støtte fra den kroatiske Ustaša-bevægelse. Områderne deles mellem Tyskland, Italien, Ungarn og Bulgarien, og dertil giver Hitler tilladelse til, at den kroatiske fascist Ante Pavelić styrer et uafhængigt Kroatien (et styre som kaldes for Den Uafhængige Stat Kroatien (NDH)).

I Jugoslavien udvikler en af verdenskrigens største modstandskampe sig mod besættelsesmagten og Ustaša. De kæmpende modstandsgrupper består af de kommunistiske partisaner (uden sovjetisk støtte) og de serbiske nationalister - cetnikkerne.

De nationalsocialistiske besættelsesmagter sigter mod at udslette serbere, jøder og romaer i området og bliver heri støttet af Ustaša-regimet.

I 1944 lykkedes det partisanerne at presse de besættende militærstyrker ud af Jugoslavien, men krigshandlinger, hævnaktioner og andre massakrer har kostet rundt regnet 1 mio. mennesker livet (Jugoslaviens befolkning var dengang på ca. 16 mio mennesker).
November 1945 Staten genoprettes som “Peoples Federal Republic of Yugoslavia” og består af Serbien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Makedonien. I den serbiske del var der to autonome regioner; Vojvodina og Kosovo. Det var en kommunistisk styret folkerepublik, eftersom partisanerne overtog magten da krigen sluttede.

Josip Broz Tito bliver udnævnt til ministerpræsident i den nydannede stat.
Juni 1948 Titos parti SKJ (internationalt kaldet CPY - Communist Party Yugoslavia) bliver udelukket af USSR, da det kommer til et brud mellem Tito og Stalin. Bruddet er et resultat af en magtkamp om indflydelse på Balkan. Som følge af bruddet bliver Jugoslavien en kommunistisk styret stat, som er uafhængig af USSR.
1955 Efter Stalins død i 1953 besøger Khrusjtjov Beograd med en delegation og etablerer forhandlinger om handel og samarbejde mellem Jugoslavien og USSR. Jugoslavien slutter sig dog på intet tidspunkt til hverken Warszawa-pagten eller NATO, men balancerer diplomatisk mellem vest og øst til Jugoslaviens fordel.
1960 Tito indfører muslim som etnisk gruppebetegnelse for at ligestille etniske statusser.
1970 Det Kroatiske Forår, som var en kulturel og politisk bevægelse i Kroatien, hvor befolkningen udtrykte deres utilfredshed over serbisk kulturel og politisk dominans. En sprogreform førte fx til at serbiske ord blev valgt over kroatiske ord i ordbogen. Utilfredsheden medførte en kroatisk kulturel vækkelse/opblomstring, der førte til yderligere demonstrationer. Tito slår hårdt ned på den kroatiske afdeling af partiet og anholder flere betydningsfulde personer, bl.a. Franjo Tuđman.
1971 To kroatiske nationalister myrder den jugoslaviske ambassadør i Sverige.
1974 En ny grundlov vedtages i Jugoslavien. Den er mere decentral end den forudgående og giver de seks delrepublikker mere medbestemmelse. Alligevel opstår der konkurrence mellem republikkerne, fordi konstitutionen er kompleks omfattende, og samtidig mangelfuld.
1979 Efter voldsom gældsættelse og afvisninger på lån fra USA opstår der økonomisk krise i Jugoslavien. Inflationen vokser hurtigt (den jugoslaviske valuta bliver mindre værd i forhold til fx den amerikanske dollar) og den relativt høje levestandard, som Jugoslavien havde opnået indtil videre, falder drastisk.
1980 Den økonomisk krise og Titos død i 1980 medfører nye politiske og etniske stridigheder mellem republikkerne. Jugoslavien får international økonomisk støtte fra blandt andet den internationale valutafond og verdensbanken på betingelse af en stram økonomisk politik.
1989 En ny Jugoslavisk leder, Ante Marković, prøver at binde republikkerne sammen. Han opretter fx en ny EF-støttet TV-kanal (i dag kaldes EF for EU), som informerer befolkningen på tværs af nationale, etniske og religiøse skel.
1989 USSR begynder at falde fra hinanden. Regeringen i DDR går af (det tidligere Østtyskland) og noget tilsvarende sker i Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet samt kort tid derefter også i Bulgarien og Albanien.
1990 Januar: Kommunistpartiet, som har styret Jugoslavien siden 1945, opløses og tillader frie valg.

April: Demokratiske valg i Slovenien, hvor Milan Kučan bliver valgt til statspræsident, en post som han har indtil 2002.

Maj: I Kroatien vinder Tuđman med sit nationalistiske parti CDU og bliver præsident.

November: Milošević og hans allierede vinder valgene i Montenegro og Serbien.

December: I Bosnien og Makedonien har de nationalistiske partier fremgang.
1991 Juni: Slovenien og Kroatien erklærer deres uafhængighed, men er endnu ikke officielt anerkendte stater.

September: Makedonien erklærer sig uafhængig.

Oktober: I Bosnien-Hercegovina stemmer parlamentet for uafhængighed.

Den jugoslaviske forbundsstat falder fra hinanden og i november overtager FN fredsmæglingen mellem de tidligere jugoslaviske delrepublikker.
1992 Januar: EF anerkender Slovenien og Kroatien som uafhængige stater.

Marts: Folkeafstemning om uafhængighed i Bosnien-Hercegovina gennemføres, men boykottes af de bosniske serbere.

April: Belejring af Sarajevo og andre kampe i Bosnien mellem serbere og andre grupper. USA og EF anerkender Bosnien-Hercegovina som stat.

Serbien og Montenegro danner sammen en ny stat og bibeholder navnet Jugoslavien, selvom landets område er stærkt reduceret.

I maj indleder FN sanktioner mod Jugoslavien og i september bliver Jugoslavien udelukket fra FN. (Sanktionerne medfører at Jugoslavien udelukkes fra det EM i fodbold, som de har kvalificeret sig til. Danmark som ikke har kvalificeret sig kommer med på dette “afbud” og vinder mod alles forventning mesterskabet.)

I december genvælges Milošević som præsident i Serbien.

Jugoslavien, som det var tænkt af Tito, er definitivt brudt sammen.