Menu
Menu

Konkurrencer

Konkurrencer

Konkurrencer kan engagere mennesker i alle aldre. En konkurrence i at male, spille musik, skrive essays eller fiktionshistorier etc. kan derfor fint være en del af markeringen af Auschwitz-dag.

Forslag til konkurrencer

  • Den lokale avis udskriver en essay-konkurrence med udgangspunkt i årets tema. Vinderen får trykt sit essay i avisen.
  • Det lokale teater udskriver en manuskriptkonkurrence med udgangspunkt i et relevant tema. Det vindende manuskript opføres på teateret på Auschwitz-dag.
  • Det lokale bibliotek udskriver en tegnekonkurrence med udgangspunkt i en relevant tematik. Vindertegningerne udstilles på biblioteket.
  • En engageret borger udskriver en indsamlingskonkurrence, hvor det gælder om at samle flest penge ind til de mennesker, som stadig lever på flugt fra folkedrabet i Darfur. Vinderen får en præmie, som for eksempel kunne være sponsoreret af den lokale købmand.
  • Den lokale biograf udskriver en smart-phone-kortfilm-konkurrence med udgangspunkt i en relevant tematik. De bedste kortfilm vises i biografen på Auschwitz-dag.
  • Den lokale skole udskriver en fristilskonkurrence med udgangspunkt i årets tema. Der findes en vinder på hver årgang, og de vindende historier læses op for hele årgangen og offentliggøres på skolen hjemmeside, så forældre og interesserede kan læse dem.

Konkurrencen kan evt. tage udgangspunkt i årets tema eller en anden relevant tematik, således at maleriet eller essayet skal udformes med udgangspunkt i denne. Konkurrencen kan udskrives af fx den lokale avis, det lokale teater, klasselæreren, skoleinspektøren, borgmesteren, bageren eller biblioteket, som hver især kan udlove forskellige præmier og råder over forskellige lokaler eller vinduer til at udstille de vindende bidrag.