Menu
Menu

Auschwitz-dag 2020

Auschwitz-dag 2020 (75 år)

27. januar er den internationale mindedag for ofrene for Holocaust, nazisternes forbrydelser overfor det jødiske folk, op til og under den anden verdenskrig. 

 

Den 27 januar 2020, er det 75 år siden at Auschwitz blev befriet af sovjetiske soldater.

Dagen vil blive mindet med arrangementer flere steder i landet. 

Aldrigmere.dk arrangerer foredrag hver dag i ugen op til Auschwitzdagen. Danske overlevere fra Holocaust vil besøge skoler rundt om i landet samt Københavns Hovedbibliotek.

Se 2020-arrangementerne i kalenderen.


I 2019 deltog Bent Melchior, Tove Udsholt, Hanna Skop, Salle Fischermann samt Ib Katznelson.

De ti foredrag blev hørt og set af omkring 2.000 elever, lærere og biblioteksbrugere, fordelt med to i Jylland, et på Fyn, fire på Sjælland og tre i København. Mange af foredragene blev ledsaget af film, fotos og dokumenter fra krigens tid.

Det var foredrag, der gjorde indtryk. Her er en reaktion hentet fra Facebook:

“Strøg ind til hovedbiblioteket efter arbejde for at høre forhenværende overrabbiner Bent Melchior fortælle om sin flugt fra de tyske nazister under Danmarks besættelse. En intens øjenvidneberetning fra anden verdenskrig serveret af en mesterlig fortæller -what’s not to like! Rummet var pænt fyldt op med et bjergtaget publikum bestående af unge og gamle, kristne og ateister (formoder jeg), jøder og muslimer. Budskabet var -som jeg tolker det: Krig er noget forbandet møg, fred er fantastisk, der skal være plads til os alle sammen, og vi er ikke så forskellige igen. Jeg vil ikke tænke oplevelsen ihjel, men synes det var en super rar og meningsfuld begivenhed, som vi godt kunne bruge nogle flere af i Danmark, Europa og verden som sådan.“

Formålet med Auschwitz-dag

Klik her for at læse mere om formålet med Auschwitz-dag.