Menu
Menu

Tove Udsholt

Tove Udsholt

Øjenvidne

Tove medvirker i DIIS-dokumentaren “Flugten til Sverige – beretninger fra oktober 1943”, der fortæller seks personlige historier om de danske jøders flugt til Sverige, da den tyske besættelsesmagt gennemførte den såkaldte ”jødeaktion” i oktober 1943. Filmen kan med fordel vises forud for foredraget.

 

Foredragene kan bookes ved at sende en mail til kontakt@aldrigmere.dk.

 

Gemt barn under Holocaust

Tove Udsholt var tre år, da hun sammen med sin mor i 1943 måtte flygte fra nazisternes jødeforfølgelser. Efter fire nætter på et høloft i Gilleleje kom Toves mor med en båd til Sverige, men Tove kom ikke med. Hun blev i stedet hos en fiskerfamilie i Danmark, der havde tilbudt at passe hende, mens hendes mor var på flugt. Tove kom med årene til at elske sine plejeforældre, og derfor blev det først rigtig svært for hende, den dag hendes mor kom tilbage, og ville have Tove med sig hjem til København.
Tove er et af de gemte børn som kom i pleje hos ikke-jødiske familier, mens deres forældre flygtede til Sverige. Mange af deres historier vidner om følelsen af dobbelt svigt, fordi de først blev forladt af deres forældre – for derefter at blive taget væk fra deres plejefamilier. Toves historie handler om nogle af de konsekvenser, som disse brud fik for hende og hendes familie. Og om, hvordan familiens liv blev præget af flugten.

Hør Tove fortælle i dokumentarfilmen her: