Menu
Menu

Peter Langwithz Smith

Peter Langwithz Smith

Forfatter og fotograf

Peter Langwithz Smith er forfatter og aktuel med bogen “Dødens Bolig”. Han har tidligere udgivet bøgerne ”Auschwitz. En beskrivelse” (2014) og ”Koncentrationslejren Neuengamme 1938-1945”(2012).

 

Foredragene kan bookes ved at sende en mail til kontakt@aldrigmere.dk.

Folkedrabets teknik: Bag om Auschwitz og Neuengamme

Auschwitz-Birkenau var nazisternes største KZ- og udryddelseslejr, hvor over 1 mio. mennesker blev myrdet. Hvordan var det overhovedet muligt? Lejrens historie, dens mandskab, livsvilkårene for fangerne og masseudryddelsens teknik er nogle af forudsætningerne for at forstå det helvede, som udgjorde lejrkomplekset. På trods af utallige vidnesbyrd og beviser er der personer, som benægter den rolle lejren spillede i Holocaust – ja Holocaust som helhed. Hvad er deres argumenter og mål?

KZ-lejren Neuengamme var den lejr, som flest danske fanger blev deporteret til, og den spiller en central rolle i historien om Danmarks besættelse. Men den illustrerer også, hvordan KZ-lejrene var bygget op og fungerede som terrorinstrument, henrettelsessted og arbejdskraftreservoir for SS og den tyske industri.

I sammenhæng med Peters foredrag kan eleverne med fordel på aldrigmere.dk læse mere om holocaust, den tyske grundlov og se film om den tyske erindringskultur.

 

Klik på linket nedenfor og se video-foredrag fra tidligere danske fanger i KZ-lejre.