Menu
Menu

Dansk jødisk museum

Dansk jødisk museum

Dansk Jødisk Museum i København inviterer skoleklasser på rundvisning. På museet kan eleverne også se film, der omhandler forskellige aspekter af de danske jøders skæbne under Holocaust.
I oktober 1943 måtte tusindvis af mennesker flygte fra Danmark, fordi de var jøder. I stor hast måtte de forlade alt, hvad de ejede, og lægge deres trygge hverdag bag sig. 95% af de danske jøder blev reddet i sikkerhed i Sverige under den største flugt i nyere danmarkshistorie. De, som ikke nåede væk, blev deporteret til kz-lejeren Theresienstadt, og andre levede skjult i Danmark, adskilt fra deres kære. Da krigen var slut, havde 99% af de danske jøder overlevet, men overlevelsen havde en høj pris.
Hør om flugt og deportation, om livet i eksil i Sverige og om opholdet i Theresienstadt. Om prisen for at redde livet og de store konsekvenser, som flugt, eksil og fangenskab har for det enkelte menneske.

Undervisningsforløb på Dansk Jødisk Museum gælder for klasser i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, VUC.

Undervisningsforløb: Tæt på oktober ´43

”Pak din taske skat, vi skal afsted” – I dette undervisningsforløb arbejder vi med de dilemmaer de danske jøder stod overfor i oktober 1943 da de pludselig måtte flygte til Sverige. Vi arbejder også med de dilemmaer man som dansk jøde stod med som fange i KZ-Theresienstadt. Læs mere her: http://jewmus.dk/skole/

Varighed: 1½ time.
Pris: 550 kroner.

Foto: Allan med plejeforældre, 150 børn blev i oktober 1943 gemt i Danmark da deres forældre måtte flygte til Sverige et krigens mange dilemmaer. Dansk Jødisk Museum

Undervisningsforløb: Når billederne forlængst er falmet

I 1944 bliver der i Theresienstadt produceret en propagandafilm. En film som danske jøder er tvunget til at medvirke i og hjælpe til med produktionen af. I dette undervisningsforløb er der særligt fokus på deportationen til kz-lejren Theresienstadt. Det sker blandt andet med visningen af dokumentarfilmen ”Når billederne forlængst er falmet” fra 2005. Læs mere her: http://jewmus.dk/skole/

Varighed: 2 timer.
Pris: 750 kr.

Foto: Udsnit af en bog med erindringer fra opholdet i Theresienstadt. Dansk Jødisk Museum.

Dansk Jødisk Museum
Proviantpassagen 6
1218 København K

Ring til 33 11 22 18
og hør nærmere.

Skriv til info@jewmus.dk
for at booke et besøg.