Menu
Menu

Anna Kristen Smith

Anna Kristin Smith

Historiker

Anna Kristin Smith er Cand.mag. i historie og har i de sidste ti år arbejdet bredt med historieformidling i forskellige grundskoler, for menneskerettighedsorganisationen IWGIA og for undervisningsafdelingen for Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

 

Foredragene kan bookes ved at sende en mail til kontakt@aldrigmere.dk.

Foredraget tematiserer kolonialisme og folkedrab; assimilering og kulturelt folkedrab; børn, familier og køn i folkedrab; oprindelige folk, medborgerskab og rettigheder.

Armenien 1915-1917: Et glemt folkedrab?

I 1915-1917 myrdede osmanniske tyrkere mellem 1 og 1.5 millioner osmanniske armeniere. Efterfølgende benægtede gerningsmændene, at der overhovedet havde fundet en forbrydelse sted, trods massiv dokumentation af folkedrabet. Selv i dag er kendskabet til det armenske folkedrab begrænset. Måske fordi det officielle Tyrkiet stadig benægter folkedrabet, måske pga. helt andre faktorer. Men hvordan og hvorfor kan et folkedrab blive glemt eller benægtet? Er historiske begivenheder til forhandling, og hvilke faktorer påvirker historieskrivningen?
En måde at fastholde erindringen om et folkedrab kan være at udstille det på museum. Nogle folkedrabsmuseer er ligefrem etableret i tidligere udryddelseslejre. Men hvordan bærer man sig egentlig ad med at udstille folkedrab på et museum? Hvilke etiske, formidlingsmæssige og metodiske overvejelser knytter sig til museal formidling af folkedrab?

Aboriginals: "The Stolen Generations" – et folkedrab uden død?

Helt frem til 1970erne blev australske aborigineres børn systematisk tvangsfjernet fra deres familier og lokalsamfund. Børnene blev anbragt på børnehjem eller placeret hos ’hvide’ familier, og i mange tilfælde genså de aldrig deres biologiske familier. Myndighedernes plan var, at de skulle opdrages som hvide, få hvide venner, gifte sig og få børn med hvide. Og deres børns børn skulle gøre det samme. På den måde skulle aboriginerne på sigt holde op med at eksistere som gruppe. De tvangsfjernede børn blev derfor tvunget til at glemme deres liv, familier og identitet som aboriginere. De fik nye vestlige navne, et nyt sprog og en ny religion. Som voksne blev børnehjemsbørnene tvangsgiftet med hvide australske borgere.

I dag betegnes Stolen Generations som folkedrab af mange folkedrabsforskere og aboriginere. Via tvangsfjernelse lykkedes det næsten at udslette den indfødte befolkning uden brug af fysisk massedrab. Men, kan man tale om folkedrab uden massedrab? Og kan man overleve et folkedrab og stadig føle sig død, eller udvander det forståelsen af en ekstrem alvorlig forbrydelse?

 

Klik på linket nedenfor og se video-foredrag fra tidligere danske fanger i KZ-lejre.