Menu
Menu

Arbejde med årstema 2015-16

Arbejd med temaet "Medborgerskab" i din undervisning

Temaet for Auschwitz-dag i skoleåret 2015/2016 er “Medborgerskab” og handler om menneskers relationer i og til fællesskaber: identitet, rettigheder, demokrati og inklusion. Og det sætter fokus på det, der kan true medborgerskabet: fordomme, diskrimination, stigmatisering, racisme, ekstremisme og udelukkelse.

Temaet “Medborgerskab” berører spørgsmål som: Hvem er inde, og hvem er ude i vores samfund? Hvad vil det sige at være en god samfundsborger? Hvornår er man medborger, og hvordan bliver man modborger?
“Medborgerskab” kan bruges til at sætte fokus på processer, der hele tiden foregår mellem mennesker, hvor forestillinger og holdninger sættes på prøve. Nogle gange kan vores forestillinger om andre mennesker blive så indgroede og fastlåste, at de udvikler sig til fordomme og derfra til fjendebilleder. Gennem historien er fjendebilleder blevet brugt til at udgrænse visse gruppe i samfundet, udsætte dem for systematisk forfølgelse og i sidste ende udryddelse.
Temaet kaster også lys over tiden efter folkedrab. Hvordan kan man genopbygge et samfund og skabe medborgerskabsfølelse efter krig, konflikt og massedrab? Kan medborgerskab være et værn mod fremtidige folkedrab?
Nedenfor finder du et udvalg af artikler om emner, der knytter sig til temaet medborgerskab. Artiklerne henvender sig primært til ungdomsuddannelserne og grundskolens ældste klasser, men vil også kunne bruges på fx læreruddannelsen. Artikelforslagene er fra DIIS´ undervisningswebsider om folkedrab. Ønsker du mere viden, opfordrer vi til, at du benytter DIIS´ bibliotek, som har Danmarks største bogsamling om Holocaust og folkedrab. Artiklerne er delt op efter følgende emner:
  • Stat vs. borgere
  • Farlige forestillinger
  • Medborger vs modborgere
  • Civilsamfundet i fokus: Hjælp til medborgere
  • Fællesskab efter folkedrab - at blive et samfund igen

Emne 1: Stat vs. borgere

Folkedrab er et ekstremt eksempel på, hvad der kan ske, når et samfunds fællesskabsfølelse opløses, og grupper af borgere fratages deres rettigheder. Men folkedrab sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces over tid, der ofte starter med udpegelsen af visse grupper som fjender eller trusler. Hvordan kan et statsapparat bruges til at stemple borgere som uønskede og herefter udskille dem fra fællesskabet? Et eksempel på en sådan udskillelsesproces er nazisternes tiltagende chikanering og diskrimination af landets jøder op gennem 1930’erne.
Skridt for skridt blev jøders basale borgerrettigheder og friheder indskrænket for til sidst helt at blive afskaffet. Fra i stor udstrækning af have levet og oplevet sig selv som ligeværdige medborgere i Tyskland, blev jøderne efterhånden gjort til andenrangsborgere, fik frataget deres rigsborgerskab, blev forfulgt og til sidst systematisk udryddet. Således var Nazitysklands racistiske, anti-jødiske love og forordninger med til at udgrænse jøderne fra samfundet og var samtidig et skridt på vejen mod Holocaust – nazisternes folkedrab på Europas jøder. Også i det tidligere Sovjetunionen blev statsapparatet brugt til at udskille såkaldte folkefjender fra fællesskabet, terrorisere dem og udsætte dem for overgreb.

Artikler:

Til undervisere:

Emne 2: Farlige forestillinger

Det er et menneskeligt redskab at inddele mennesker og oplevelser i kasser og at tildele kasserne forskellige egenskaber og karaktertræk. Ikke desto mindre har de forestillinger, vi gør om hinanden, og de kategoriseringer vi laver på baggrund heraf, et iboende negativt potentiale. Forestillinger kan blive til fordomme, der kan udvikle sig til fjendebilleder, der kan bruges som afsæt til forskelsbehandling og forfølgelse. jøder op gennem 1930’erne.
Historiens folkedrab har vist, at det er vigtigt at være kritisk over for forestillinger om og fremstillinger af ’de andre’. Ofte er hate speech (hadefuld tale) og propaganda midler til at udbrede hadefulde budskaber om ’de andre’, hvilket skaber polarisering, usikkerhed og fjendskab i samfundet. I Cambodja startede folkedrabet med stigmatisering af bestemt grupper – bl.a. intellektuelle, der blev anset som en trussel mod den planlagte bonderevolution. I Nazityskland blev jøder, romaer, homoseksuelle og handicappede og andre udråbt som en trussel mod landets fremtid, fordi de ’forurenede’ det tyske blod. Op til folkedrabet i Rwanda blev landets tutsier kaldt kakerlakker i radioen.
Også i dag udsættes grupper i samfundet for racisme, chikane, diskrimination og hadforbrydelser. Homoseksuelle oplever intolerance på grund af deres seksualitet, romaer kæmper mod en udbredt forestilling om påstået hang til kriminalitet, muslimske kirkegårde skændes, og jøder oplever antisemitisme i form af bl.a. hærværk og overfald.

Artikler:

Til undervisere:

Emne 3: Medborgere vs. modborgere

Det sker, at linjerne mellem et ’os’ og et ’dem’ tegnes meget skarpt op. Når vores forestillinger om ’de andre’ bliver generaliserende, fastlåste og karikerede, efterlader det ’den anden’ med ringe eller ingen muligheder for at skabe et modbillede: For at blive set og anerkendt som individ. Nogle gange reagerer den enkelte med frustration eller vrede – andre gange med apati og sorg. Det er svært ikke at blive accepteret eller at føle, at man ikke har en plads i samfundet. Nogle gange kan fraværet af anerkendelse og oplevelsen af eksklusion føre til skabelsen af såkaldte modkulturer.
Modkulturer kan forstås som små samfund i samfundet – med egne normer og leveregler. Nogle af disse modkulturer manifesterer sig som ekstremistiske grupperinger, fx med nynazistisk eller religiøst afsæt. Fælles for grupperne er, at de i større eller mindre grad står i opposition til det omgivende majoritetssamfund, og at medlemmerne agerer som såkaldte modborgere. Det kan fx betyde, at de er meget ekskluderende, intolerante og vender ryggen til fundamentale dele af samfundet og dets værdier, fx demokrati, ligebehandling og menneskerettigheder.

Artikler:

Til undervisere:

Emne 4: Civilsamfundet i fokus: Hjælp til medborgere

I oktober 1943 udførte den tyske besættelsesmagt en aktion mod de danske jøder for at arrestere og deportere dem til kz-lejre. Med hjælp fra civilsamfundet lykkedes det dog for størstedelen af de danske jøder at flygte til det neutrale Sverige. Nogle arrangerede flugtruter til Sverige, andre lod jøder bruge deres sommerhuse som skjulesteder, nogle tog jødiske børn til sig, mens forældrene flygtede, og fiskere sejlede jøder til Sverige. Flugten til Sverige kan ses som en lektie i medborgerskab: De ikke-jødiske danskere så jøderne som medborgere og modsatte sig den behandling, besættelsesmagten udsatte dem for.
Udover at assistere flugten til Sverige spillede almindelige danskere også en vigtig rolle for de ca. 500 jøder, som var blevet taget til fange og sendt til kz -lejren Theresienstadt. Via bl.a. Røde Kors sendte de hjælpepakker med mad og tøj til danskerne i lejren. Disse pakker var med til at redde livet for mange.
Da der i slutningen af krigen blev iværksat en redningsaktion – de Hvide Busser – som skulle bringe skandinaviske kz-fanger hjem, deltog frivillige chauffører, sygeplejersker og andre i aktionen med fare for deres eget liv. Hvad får almindelige mennesker til at sætte livet på spil for at redde deres medborgere?

Artikler:

Film:

Til undervisere:

Til undervisere:

DIIS’ lærebog “Forskellighed og fordomme” kan bruges i arbejdet med årets tema. Den sætter spot på intolerance og har bl.a. et afsnit om medborgerskab. Bogen kan bestilles gratis af lærere.

Emne 5: Fællesskab efter folkedrab - at blive et samfund igen

Hvordan kommer et samfund og en befolkning videre efter folkedrab? Kan man skabe en fællesskabsfølelse blandt gamle fjender? Kan medborgerskab være et værn mod ny fjendskab?
Et folkedrab er som en bombe under et samfund. I et land som Rwanda ødelagde det først og fremmest de menneskelige relationer mellem landets to største grupper hutuer og tutsier. Men også retsvæsen, sygehuse, skoler, infrastruktur og boliger lå i ruiner efter folkedrabet i 1994. Den fysiske genopbygning var en kæmpe opgave – men den mellemmenneskelige lige så stor. Retfærdighed og forsoning er svære at opnå, når der er 100.000 forældreløse børn, op mod én million døde, mellem 200.000 og 500.000 gerningsmænd og over en million flygtninge. Der er ingen formel for, hvordan man bevæger et samfund videre herfra. Historierne er forskellige fra land til land. Eksempelvis lever ofre og gerningsmænd i Cambodja side om side uden nogensinde at have talt om forbrydelserne under Pol Pots terrorregime, og i Bosnien ulmer nationalismen, der kastede landet ud i krig for 20 år siden, stadig. I forbindelse med markeringen af 20 året for folkedrabet i Srebrenica udtalte præsidenten for den serbisk kontrollerede del af Bosnien, at massakrerne aldrig havde fundet sted. Også andre af historiens folkedrab benægtes til trods for store mængder af beviser, vidneudsagn og domsafsigelser.

Artikler: