Menu
Menu

Årstema 2017-18

Årstema 2017-18: Viden og ansvar

2017-18: Viden og ansvar

Hvem har ansvaret for at stoppe en konlikt, som kan udvikle sig til folkedrab? Hvis man har viden om, at der foregår forbrydelser mod et folk, er man så forpligtet til at handle? Kan man gøre noget som enkeltperson, og hvordan håndterer verdenssamfundet det, når vi bliver vidende om, at der sker forbrydelser mod menneskeheden et sted i verden?

Disse spørgsmål kan du arbejde med gennem følgende undertemaer til dette årstema.
Selve materialerne til undertemaerne bliver tilgængelige fra september til november 2017.

auschwitz, jøder, holocaust, folkedrab

Holocaust
- viden og ansvar

Gennem undertemaet kommer du til at arbejde med internationale konventioner og nutidige konflikter, som får en til at tænke på, om lovgivning er nok eller om der skal handling til – også af den enkelte – for at bevare demokratiet og undgå forfølgelse af udsatte befolkningsgrupper.

Yazidi - på kanten af et folkedrab

I 2014 blev yazidierne i Irak udsat for overgreb af Islamisk Stat. Mange blev vidende om konflikten gennem de sociale medier. Men hvem tog ansvar? Er overgrebet at regne for et reelt folkedrab? Og hvilket ansvar giver det så det internationale samfund? Disse spørgsmål kan du arbejde med i dette undertema.

Tænk hvis det skete for mig ...

Hvilke mekanismer på det psykologiske og politiske plan medvirker til eller modvirker, at konflikter i samfundet udvikler sig til folkedrab? Gennem analyser af fiktive hændelser holdt op mod virkeligheden, kan du arbejde med spørgsmålene i dette undertema.