Auschwitz-dag 2016-17: Flugt
Mennesker flygter af forskellige årsager. Nogle flygter fra krig og konflikt, andre fra forfølgelse og folkedrab. Flugt er et emne, der fylder meget i vores samtid. Men det er ikke et nyt fænomen. Op gennem historien er mennesker både flygtet til og fra Danmark.
EMNER & PERSPEKTIVER
Hvem har ansvaret for mennesker på flugt?
I det 20. århundrede har forfølgelse og krig tvunget millioner af mennesker på flugt. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 forsøgte jøder at undslippe nazisterne ved at søge tilflugt i andre lande. Nogle nåede ud af Tyskland, men blev af myndighederne i det nye land sendt tilbage i armene på deres forfølgere. Mange endte i koncentrations- og udryddelseslejre. Også Danmark førte en striks flygtningepolitik og sendte jødiske flygtninge retur til Nazityskland. Den danske justitsminister forklarede afvisningerne med frygten for, at tusindvis af jødiske flygtninge ville tage ophold i Danmark: ”Umenneskelig vil man ikke være, og menneskelig tør man ikke være af hensyn til konsekvenserne”. Situationen var ikke nemmere for jøder andre steder: I 1939 sejlede skibet St. Louis fra Tyskland mod Cuba med omkring 1000 jødiske flygtninge om bord. Skibet blev afvist af både Cuba, USA og Canada og måtte returnere til et Europa i krig. Historien byder også på undtagelser, som da danske jøder flygtede fra den tyske besættelsesmagt i 1943 og blev budt velkommen i Sverige. Eksemplerne peger i meget forskellige retning, og tilbage står spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for at hjælpe mennesker på flugt. Er det enkeltpersoner, lande eller institutioner som EU og FN?
Fra flygtning til medborger
For flygtninge stopper udfordringerne ikke, når de er nået i sikkerhed. For mange er det en overvindelse at finde troen på fremtiden, og det er krævende at skabe sig en tilværelse i et nyt land langt fra alt det, man kender. Dertil kommer traumer fra forfølgelse og flugt – og bekymringer for, hvor længe man kan blive, og hvordan det går familie og venner, som stadig er i hjemlandet.
