Grundskole: Temaoversigt
2018-19: Retfærdighed og forsoning
Temaet Retfærdighed og forsoning analyserer på forhold i et samfund, der skaber had og fordomme mellem befolkningsgrupper. Når helt almindelige mennesker pludselig er parate til at begå overgreb mod andre mennesker, hvordan og hvem har så iscenesat dette? Hvem har mod og pligt til at gå imod et samfund, hvor lighed og demokrati er på vej til at forsvinde?
Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, der kan arbejdes med. Klik på billedet for at gå til temasiden.
Nazismen så i sin vorden ud som et projekt, der skulle sikre og genskabe Tysklands storhed efter nederlaget i 1. verdenskrig. Nazismens antisemitiske politik blev til at begynde med tålt af den almene tysker, mod at Hitler skabte jobs og økonomisk vækst. Men blandt andet brugen af Zions vises protokoller – et falsum – i den nazistiske propaganda, begrænsninger på presse- og ytringsfriheden samt Nürnberglovene fra 1935 fik på ganske få år modstanden til at forstumme helt. Vejen var banet for Holocaust og drabet på 6 millioner jøder.
På temasiden er der links til kilder og nyproducerede interviewfilm med den tyske professor Ulrich Herbert, samt modeller til at analysere, hvilken systematik der lå bag Hitlers forførelse af det tyske folk, på vej mod et, også i dag, rædselsvækkende folkedrab – Holocaust.
Klik på billedet ovenfor eller her for at gå til temasiden.
Hvordan kan et folkedrab tage form? Rwanda er et eksempel på, at betingelserne for et folkedrab bliver formet over længere tid. 800.000 mennesker, primært af tutsi-afstamning, blev slået ihjel på bare tre måneder i 1994 af de ekstremistiske dele af hutu-befolkningen. Historisk blev landets etniske grupper skabt af belgierne i 1933 ud fra raceteorien, der herskede i mellemkrigstidens Europa. Rivalisering og misundelse grupperne imellem banede vejen for skabelsen af fjendebilleder. Men hvordan fandt opsplitningen konkret sted? Hvilke magtmidler blev taget i brug og hvem stod bag? Hvilken rolle spillede mediernes propaganda? Kan man finde generelle tendenser, der kan røbe om et folkedrab er under opsejling og i så fald, hvad kan folket selv eller verdenssamfundet gøre ved det?
Gennem arbejdet med temaet bliver du præsenteret for tolkninger af, hvordan folkedrabet blev orkestreret og møder overlevere og bødler, der fortæller om livet mere end 20 år efter folkedrabet. Problemstillinger som “hvordan kommer befolkningen videre” og “hvordan kan man forebygge at konflikter mellem grupperinger i befolkningen blusser op igen?” er centrale for arbejdet.
Klik på billedet ovenfor eller her for at gå til temasiden.
Spillet Truth Hunter giver dig mulighed for at anskue krigen i Bosnien fra en tænkt case, der udspiller sig i en historisk ramme i Mostar. Til tider brydes det fiktive univers af videoer med interviews med folk, der har relation til krigen i Bosnien, det være sig øjenvidner, overlevere eller myndighedspersoner, der i dag fortsat søger efter sandheden for at kunne opnå retfærdighed, forsoning og håb om fredelig sameksistens mellem områdets etniske grupperinger.
Du er sendt på en mission og skal finde vidner og beviser, der kan afgøre om eks-sergenten Petar har gjort sig skyldig i en krigsforbrydelse under krigen i Bosnien fra 1992-95. Måske kommer du til at rippe op i sår, som var på vej til at hele, måske bliver du partisk og lytter mere til en side end en anden? Til sidst skal du tage stilling til, om Petar kan og skal retsforfølges, eller om det er bedst at lade fortid være fortid.
Til temaet knytter sig kilder, baggrundsmateriale, interviewfilm med Bosnien-ekspert Karsten Fledelius og meget andet, der kan danne udgangspunkt for at arbejde med krigen I Bosnien.
Klik på billedet ovenfor eller her for at gå til temasiden.
2017-18: Viden og ansvar
Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, I kan arbejde med. Klik på billedet for at komme til temasiden.
Gennem undertemaet kommer du til at arbejde med internationale konventioner og nutidige konflikter, som får en til at tænke på, om lovgivning er nok eller om der skal handling til – også af den enkelte – for at bevare demokratiet og undgå forfølgelse af udsatte befolkningsgrupper.
Klik på billedet ovenfor eller her for at gå til temasiden.
I 2014 blev yazidierne i Irak udsat for overgreb af Islamisk Stat. Mange blev vidende om konflikten gennem de sociale medier. Men hvem tog ansvar? Er overgrebet at regne for et reelt folkedrab? Og hvilket ansvar giver det så det internationale samfund? Disse spørgsmål kan du arbejde med i dette undertema.
Klik på billedet ovenfor eller her for at gå til temasiden.
Hvilke mekanismer på det psykologiske og politiske plan medvirker til eller modvirker, at konflikter i samfundet udvikler sig til folkedrab? Gennem analyser af fiktive hændelser holdt op mod virkeligheden, kan du arbejde med spørgsmålene i dette undertema.
Klik på billedet ovenfor eller her for at gå til temasiden.
