Museumsbesøg

Kombiner undervisning om Holocaust og folkedrab med et museumsbesøg og giv dine elever mulighed for at komme tættere på historien. Besøg på museer eller steder med historisk betydning kan være et effektivt redskab i undervisningen. Via udstillinger, oplevelser og indtryk får eleverne mulighed for at nærstudere historiske begivenheder, som de almindeligvis kun møder i bøger, film eller på internettet.

Som led i aktiviteterne forbundet med Auschwitz-dag kan elever og lærere nu gratis besøge en række museer i Danmark, der beskæftiger sig med 2. Verdenskrig, Holocaust og andre folkedrab. Tilbuddet gælder for én klasse per lærer/skole.
Dansk Jødisk Museum i København inviterer skoleklasser på rundvisning. På museet kan eleverne også se film om forskellige aspekter af de danske jøders skæbne under Holocaust.
På Frøslevlejrens Museum i Padborg kan elever og lærere få en rundvisning i den tidligere fangelejr. Der er også mulighed for at kombinere besøget med et foredrag om stedets historie.
Udstillingen i Frederikshavn fortæller igennem billeder, interviews og film om de nordjyske krigssejlere, der trodsede det nazistiske regime.
Unik samling om den danske nødhjælpsarbejder Karen Jeppe og hendes indsats for forfulgte armenere. Besøg arkivet, lær om Karen Jeppe og det armenske folkedrab.
Gennem genstande, fotos og fortællinger illustrerer udstillingen på Vildmosemuseet i Brønderslev hverdagen for danskerne under besættelsen.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K

Kontakt
Telefon +45 32 92 50 00
Email uvm@uvm.dk

Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer