Anne Agerbo

Psykolog


Befriet, men ikke fri - når traumer stjæler liv


Hvad er de menneskelige følger af et folkedrab? Fra Holocaust til nutidens krig og konflikter slås ofre med traumer og PTSD, som præger deres og deres familiers tilværelse. Hvad er det folkedrab gør ved familier, grupper og hele samfund? Hvilke symptomer og reaktioner følger der i kølvandet?

Foredraget tematiserer emnerne "offer versus overlever", "traumesymptomer", "overførsel af traumer fra overlever til børn og børnebørn" og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan finder man fodfæste efter traumehændelsen, og hvordan vi kan forstå menneskers traumer i nutiden ved at lære af overlevernes beretninger om fortidens tragedier? KZ-syndromet, PTSD-diagnosen og den sociale støttes vigtige rolle er også emner, som foredraget vil indkredse.

Eleverne kan med fordel se kapitlet "Eftertiden" fra DIIS' dokumentarfilm "THERESIENSTADT - danske børn i nazistisk fangenskab" før foredraget, og orientere sig i artiklerne "De gemte børn""At leve sammen igen" og artiklen om folkedrabet på romaer fra undervisningssiden Folkedrab.dk.

Yderligere forslag til forberedelse er Psykiatrifondens korte tekst om en tidligere soldat, der har fået PTSD efter sin udsendelse til Balkan, en ung piges fortælling om dét at have PTSD og avisartiklen "Armbindets traumatiske bagside", der kommer ind på, hvordan krig og traumer påvirker hele familien.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer