Rwanda - fra fortid til fremtid

Praktisk guide til underviseren

Denne praktiske guide er primært til underviseren på grundskoleniveau eller ungdomsuddannelsesniveau i de tilfælde hvor eleverne skal have støtte og lære, hvordan man arbejder problemorienteret. Materialerne til det fuldt strukturerede forløb er relativt konkrete og understøttet af hjælp i form af opgaver og lignende.

Bemærk, at hvis man som underviser skal anvende materialet i slutningen af 8. eller i 9. klasse, så kan man gå til det ikke tilrettelagte forløb med lette tekster, fra forsiden til grundskoleforløbene, så er de samme materialer tilrettelagt, så eleverne selv kan strukturere deres projektarbejde.

Målgruppe og undervisningsform
Materialet kan anvendes til et fælles forløb på klassen eller til gruppearbejde med udgangspunkt i en problemorienteret arbejdsform på 7.-9. klassetrin. Det er oplagt at arbejde på tværs af fagene dansk, historie og samfundsfag. Du kan desuden anvende materialet til at forberede eleverne på projektopgaven i 9. klasse.

Materialer
Til temaet hører en række ressourcer i form af dokumentarfilm og links, som tilsammen kan bidrage med viden om folkedrabet i Rwanda og hvordan det er et være overlever eller efterkommer af overlevere i dag. Dertil er der grundmaterialer med links og tekster som giver eleverne baggrundsviden om Rwandas historie, folkedrabets mekanismer, de psykologiske forhold i bøddel-offer relationen m.m. så eleverne kan trække det lange perspektiv fra det Belgiske kolonistyre, over hændelser under folkedrabet og til i dag, hvor Rwanda kæmper for at komme videre med en fredelig fremtid i en stat, som gerne vil fremstå demokratisk. Endelig er der tilknyttet hjælpetekster, der kan understøtte elevernes selvstændige arbejde eller anvendes som oplæg til aktiviteter og refleksioner i klassen.


Før undervisningen
Som underviser er det en god ide at overveje, om den foreslåede problemformuleringer matcher de krav eleverne forventes at kunne leve op til. Hvis ikke, kan man før temaet introduceres for eleverne selv give et eller flere forslag til problemformuleringer eller tilpasse den eksisterende.

Derudover skal man gøre sig klart, hvordan eleverne skal arbejde, fx fælles i klassen med makkerarbejde undervejs eller i projektgrupper, og hvad undervisningen skal munde ud i: hvordan skal der konkluderes og perspektiveres i det der kaldes produktfasen. Da de centrale ressourcer til dette materiale er korte dokumentarfilm, er det oplagt at eleverne arbejder med denne genre i produktfasen. Her kan eleverne i deres udarbejdelse og indhold demonstrere indsigt i Rwandas historie, folkedrabet og de konsekvenser det har haft på befolkningens liv og relationer til naboer, og på hvilke der er tiltag i Rwanda, der arbejder for at historien ikke skal gentage sig så Rwanda kan gå en fredelig fremtid i møde. Der er beskrivelser af genren, og hjælp til at producere indenfor den under Grundmaterialer og Hjælpetekster til produktfasen.

Selve undervisningen
Hvis klassen tidligere har arbejdet med Holocaust, kan der trækkes på elevernes forforståelse for folkedrab, ellers kan Holocaust inddrages med eksempler undervejs i arbejdet, da dette folkedrab er grundigt analyseret og fordi det byder på mange flere kilder til arbejdet. I de tre centrale film bliver eleverne ledt gennem folkedrabets stadier i relation til Rwanda – også her er det oplagt at drage paralleller til Holocaust og desuden trække på modellen Folkedrabets 10 stadier under grundmaterialer.


Den konkrete plan
Orienteringsfase:
  1. Se de tre dokumentarfilm sammen i klassen og diskuter indholdet af dem, fx i grupper og derefter i plenum. Anvend evt. de tilknyttede hjælpetekster.
  2. Skab et begyndende billede af hvordan det Rwandiske folkedrab, forløb og hvordan et folkedrab skrider frem på et generaliseret plan – Hvilke aktører er der og hvilke roller spiller de hver især?
  3. Skab et mindmap over det I ved nu, og det I er blevet nysgerrige på. Hvis eleverne ikke tidligere har arbejdet med mindmap, kan arbejdet starte fælles i klassen og færdiggøres i grupperne.
Problemformuleringsfase:
  1. Undersøg i fællesskab den foreslåede eller tilpassede problemformulering. Hvordan passer den med jeres viden og undren? Hvad tænker eleverne ordet folkedrab betyder, og kender de eksempler på andre folkedrab? Lad evt. eleverne skrive stikord om, hvad de ved om folkedrabet i Rwanda inden en fælles opsamling i klassen, for at skabe en fælles forforståelse.
  2. Hvis ikke eleverne har arbejdet med folkedrab tidligere, så kan eleverne arbejde med at skabe en begyndende forståelse af, hvornår man taler om folkedrab, og Holocaust kan inddrages som eksempel inden arbejdet fortsætter. Se ovenfor.
  3. Tilpas problemformuleringen i fællesskab eller i grupperne, så den passer med klassens/gruppens undren og intentioner med arbejdet.
  4. Tal om hvordan gode arbejdsspørgsmål kan se ud på de tre blooms-taksonomiske niveauer. Læs evt. teksten om Blooms taksonomi samt om problemformuleringer under grundmaterialer og anvend skemaet under hjælpetekster til at skrive problemformuleringer.
  5. Herefter er klassen eller grupperne klar til at skrive arbejdsspørgsmål til problemformuleringen.
  6. Lav en formativ evaluering, så det afdækkes, om eleverne er godt på vej. Dette kan evt. gøres i feedbackgrupper, hvor grupperne fremlægger deres problemformuleringer og de andre grupper giver feedback på, om de tilfredsstiller kravene fra en god problemformulering:
    1. ingen spørgsmål kan besvares ja, nej eller med enkeltord.
    2. der skal være spørgsmål på de tre taksonomiske niveauer ud fra Blooms taksonomi: beskrivende, analyserende og vurderende.
  7. Giv eleverne tid til at finpudse deres problemformuleringer.
Analysefasen:
Inden arbejdet går i gang, er det vigtigt at eleverne gøres klart, at der ikke findes kilder, der simpelt besvarer deres spørgsmål. Det vil sige, at de skal forstå at de skal anvende kilderne til at argumentere for deres egne forståelser: Når man i kilde x, læser om person y’s oplevelser, så synes jeg det tyder på …, det er det samme, som man får ud af kilde z, hvor man kan læse om …
  1. Lad eleverne gense dokumentarfilmene og læse de skriftlige ressourcer. Dette arbejde kan evt. foregå i ekspertgrupper og den opnåede viden kan deles gennem CL-strukturer og løbende, ved behov. De skal lave en analyse af hver af dem (kildekritik), som de ønsker at anvende. Der er tekster under både grundmaterialer og hjælpetekst om kilder til at understøtte dette arbejde, men det er også en god ide, at gennemføre en kildekritik i fællesskab ved tavlen, som et eksempel på, hvad forventningen er til arbejdet i grupperne.
  2. Hjælp eleverne til at holde deres opnåede viden op mod deres problemformulering og hjælpespørgsmål og afdække, hvad de endnu ikke ved nok om. Da arbejdet med problemformuleringer er en iterativ proces, så bør eleverne støttes i at rette disse til efterhånden som arbejdet skrider frem, så interesse, kilder og problemformulering matcher hinanden bedst muligt.
  3. Søg efter flere kilder/mere viden, som kan understøtte besvarelsen af de ubesvarede spørgsmål. Historiebøger eller søgning på nettet kan give den manglende baggrundsviden, når der skal drages paralleller til Holocaust. Disse kilder kan igen analyseres/gennemgå en kildekritik, hvis de skal anvendes til besvarelse af problemformuleringen.
  4. Saml op på den opnåede viden i klassen eller gennem caféfremlæggelse. Her kan det være godt at understøtte elevernes formidling med en taleseddel, som kan tage udgangspunkt i hjælpeteksten til kildekritik eller evt. denne:
    1. Hvilke spørgsmål manglede der svar på?
    2. Hvor er oplysningerne fra?
    3. Hvad er omstændighederne til det beskrevne? (tid, sted …)
    4. Hvilke grupper omhandler kilden/teksten/andet?
    5. Hvilket hændelsesforløb/hvilken sag beskrives?
    6. Hvilke spørgsmål i problemformuleringen kan denne kilde evt. også hjælpe med at besvare?
  5. Endelig skal problemformuleringen besvares og eleverne skal argumentere for hvilke kilder der underbygger svarene på de enkelte spørgsmål.
Produktfasen:
  1. Uanset om valget for produktet falder på at lave en dokumentarfilm (fx i grupper på 4-6 elever/1-2 projektgrupper), interviews eller et mere traditionelt produkt som fx en planche, så skal en konklusion på problemformuleringen fremgå tydeligt, ligesom der skal være en perspektivering. Perspektiveringen må gerne være handleanvisende, fx i forhold til hvordan Rwanda kan bearbejde traumerne fra folkedrabet, så de kan forebygge en gentagelse og bygge en fredelig fremtid for alle i landet eller måske i forhold til, hvordan man i familier eller lokalområder kan tale om og bearbejde traumatiske oplevelser, på en måde så både overlevere og efterkommere kan have glæde af at dele oplevelserne og komme personligt styrkede gennem processen.
Afslutning
Find evt. i fællesskab ud af, hvordan forløbet skal afsluttes. Det kan være med en planche-session, hvor grupperne på skift fremlægger deres plancher for et mindre publikum, eller det kan være visning af en optaget dokumentarfilm for forældrene eller en anden klasse. Hvis der laves planchefremlæggelser kan det igen være en hjælp for eleverne med en taleseddel, så de får hjælp til at sige de vigtigste ting og ikke fristes til at læse op fra planchen. Hvis de skal vise deres film, kan der være brug for hjælp til, hvordan en film præsenteres. Under grundmaterialer er der en tekst om feedback, som evt. kan inddrages under denne del af forløbet og til undervisere er der desuden et forslag til, hvordan elevernes målopnåelse i arbejdet med emnet vurderes
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer