Grundtekst - Krigen i Bosnien

Opvågnen efter folkedrabet i Srebrenica

Srebrenica er en lille bjergby i den østlige del af Bosnien-Hercegovina. Størstedelen af befolkningen arbejder i stedets saltminer og kursteder, der trækker velhavende turister til. 



Srebrenica 2004 (foto wiki commons: Samum)

Byen kom for alvor på verdenskortet efter det, der kaldes den værste massakre i Europa efter 2. verdenskrig. Massakren, et folkedrab på mere end 8.000 bosniakiske mænd og drenge, skete her den 11. juli 1995. 

Allerede i 1992, da krigen i Bosnien-Hercegovina startede, blev byen, som overvejende var beboet af muslimske bosniere (bosniakker), besat af det bosnisk-serbiske militær. Efter et par ugers besættelse generobrede den bosniske hær byen, og den serbiske hær trak sig tilbage til oplandet, hvor den skabte en form for belejring. Konsekvensen blev, at flere og flere mennesker, i frygt for den serbiske hær, flygtede fra de omkringliggende små landsbyer og ind til Srebrenica.

Begge militære sider var med til at optrappe konflikten. Den serbiske hærs belejring af oplandet gjorde, at befolkningen i Srebrenica kom til at mangle vand og mad, og den bosniske hær lavede togter til landsbyer i området, med drab på serbiske civile til følge.

Efter et år sendte FN i 1993 en fredsbevarende styrke til området for at beskytte den civile befolkning mod flere overgreb. Srebrenica blev dermed en af de i alt seks såkaldte “beskyttelseszoner” i Bosnien-Hercegovina. Kendetegnende for FN’s soldater i en fredsbevarende styrke er, at de kun må skyde i forsvarssituationer, og at de udstationeres i små enheder.  

I 1995, mens Srebrenica stadig var belejret, begyndte den bosnisk-serbiske hær at stoppe flere og flere af FN’s konvojer, der forsynede byens befolkning med mad og vand. Og da temperaturen i samme periode var relativt høj, begyndte de første mennesker i Srebrenica at dø af tørst og sult.

I begyndelsen af juli måned rykkede general Ratko Mladić med sine serbiske tropper tættere ind i området omkring Srebrenica og formåede til sidst at indtage byen uden megen modstand. De mange bosniske muslimer, som siden 1992 havde søgt tilflugt i Srebrenica, forsøgte at flygte fra byen, men blev stoppet af de serbiske soldater. Mænd og drenge, overvejende i alderen 16 til 65 år, blev skilt fra deres familier og systematisk samlet.  

I alt blev 8.372 bosniske muslimer derefter brutalt skudt og smidt i en massegrav af bosniske serbere, mens ca. 23.000, primært kvinder og børn, blev deporteret til KZ-lejre.


Udgravning af massegrav ved Srebrenica i 2007 (foto: Adam63).

Etniske udrensninger og et folkedrab i Bosnien-Hercegovina

Der blev ikke kun forsøgt etnisk udrensning på de bosniske muslimer. De begik selv mange frygtelige handlinger under krigen. Det samme gjorde de bosniske kroater. Men langt størstedelen af overgrebene i Bosnien-Hercegovina blev begået af bosniske serbere, som fik hjælp af Serbiens militær og paramilitære enheder, men i langt de fleste tilfælde var de bosniske muslimer altså de primære ofre for de serbiske (og de kroatiske) forbrydelser. De bosniske serberes forbrydelser mod de bosniske muslimer ved Srebrenica karakteriseres i dag som et folkedrab, da de var meget omfattende og systematiske. De øvrige uhyrligheder, der blev begået, regnes som krigsforbrydelser.


Srebrenica gravplads (foto: Mazbln)

Konsekvenserne af Srebrenica
Folkedrabet i Srebrenica fandt sted i en af FN’s sikkerhedszoner , med andre ord for øjnene af FN, og den førte efterfølgende til store selvransagelser i det internationale samfund. Da det kroatiske militær begyndte at befri kroatiske områder fra serbisk besættelse og da kroaterne rykkede ind i Vest-Bosnien, skete der også hævn-massakrer over for serberne.


Kludetæppet Balkan efter uafhængighedskrigene i 1991 hvor Jugoslavien som stat brød sammen.

I august gik NATO ind i borgerkrigen ved at lade bombefly angribe det serbiske militær. Det fik Serbiens ledere til forhandlingsbordet, og i december sluttede krigen.

NATOs indgreb gav ikke ofrene i Srebrenica livet tilbage, men krigshandlingerne fik en ende og en fredsaftale, som fortsat holder den dag i dag, blev underskrevet i Dayton i Ohio, USA. Folkedrabet i Srebrenica førte til oprettelsen af Den Internationale Krigsforbryderdomstol for Det Tidligere Jugoslavien i Haag (ICTY), hvor blandt andre general Ratko Mladić i 2017 stod anklaget for folkemord, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Ratko Mladić blev fundet skyldig i alle tre forhold og idømt livsvarigt fængsel. Folkedrabet fik også konsekvenser for den hollandske stat, der ved en hollandsk domstol blev kendt ansvarlig for tre af ofrenes død, da de op til Srebrenica-massakren havde arbejdet for de hollandske FN-udsendinge. Under massakren var de blevet udleveret til Mladić, som lod dem skyde.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer