Temaoversigt

Hvilket ansvar giver viden?

Nogle gange slukker vi for medierne, fordi de konflikter vi bliver vidner til rundt om i verden, er for voldsomme for os. For kan vi gøre noget, og skal vi gøre noget?

Gennem arbejdet med undertemaerne til de enkelte årstemaer får du mulighed for at dykke ned i historiske, nutidige eller fiktive konflikter og danne dig en mening om, hvad baggrunden for konflikterne kan være. Du bliver præsenteret for, hvordan andre helt almindelige mennesker eller politikere har reageret på konflikter rundt om i verden. Til slut er du rustet til selv at komme med forslag til, hvem der har et ansvar for at gribe ind, og hvordan det ansvar bør forvaltes - heriblandt af dig selv!

Til hvert skoleår udvikles der et nyt årstema med tilhørende undertemaer.

Jubilæumstema - Danmark oktober ’43

Redningen af de danske jøder
I oktober 2018 er det 75 år siden langt størstedelen af de danske jøder flygtede til Sverige. Cirka 90 % af dem blev reddet gennem en redningsaktion, som er internationalt kendt. Mange helt almindelige danskere hjalp til ved fx at give flygtningene husly, tøj og mad, køre dem fra by til by og i sidste ende sejle dem med fiskerbåd til Sverige.

Aktionen var enestående. I intet andet europæisk land formåede man at redde landets jødiske mindretal på denne måde. Denne danske begivenhed står derfor som et positivt modbillede til fortællingen om udryddelsen af seks millioner jøder i det besatte Europa.
Minder der tynger
Mange af de overlevende danske jøder har i årtier valgt ikke at ville fortælle om deres oplevelser – ofte ikke engang til deres egne børn og børnebørn. Minderne fra 30’erne og krigens tid var for ubehagelige og skamfulde.

I tre film fortæller tre overlevere, hvad de har været igennem,og hvorfor nogle oplevelser er blevet fortalt videre, mens andre er blevet fortiet. Filmene lægger op til at diskutere, hvad vi bør huske og hvorfor, samt hvad konsekvensen er, når en person fortier grusomme oplevelser, som hun har oplevet i fortiden.

Gå til temaside

Årstema 2017-18. Viden og ansvar

Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, I kan arbejde med. 
Holocaust
- viden og ansvar
Gennem undertemaet kommer du til at arbejde med internationale konventioner og nutidige konflikter, som får en til at tænke på, om lovgivning er nok eller om der skal handling til - også af den enkelte - for at bevare demokratiet og undgå forfølgelse af udsatte befolkningsgrupper.


Gå til temaside
Yazidi - på kanten
af et folkedrab

I 2014 blev yazidierne i Irak udsat for overgreb af Islamisk Stat. Mange blev vidende om konflikten gennem de sociale medier. Men hvem tog ansvar? Er overgrebet at regne for et reelt folkedrab? Og hvilket ansvar giver det så det internationale samfund? Disse spørgsmål kan du arbejde med i dette undertema.

Gå til temaside

 

Tænk hvis
det skete for mig ...
Hvilke mekanismer på det psykologiske og politiske plan medvirker til eller modvirker, at konflikter i samfundet udvikler sig til folkedrab? Gennem analyser af fiktive hændelser holdt op mod virkeligheden, kan du arbejde med spørgsmålene i dette undertema.


Gå til temaside

Årstema 2018-19. Magt og midler

Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, I kan arbejde med. 
Holocaust og andre folkedrab
Temaet Magt og midler er interessant at analysere nærmere i forhold til alle folkedrab – ikke mindst Holocaust. Zions vises protokoller var et falsum, som nazisterne anvendte i deres propaganda, mens raceteorierne og racehygiejne var mellemkrigstidens hurtigt købte ”videnskabelige” paradigme. 
Sammen med andre forhold i tiden ledte de til skabelsen af Nürnberglovene, så lovgrundlaget for jødeforfølgelsen i Tyskland var på plads og kursen mod Holocaust sat. 

Gå til temaside (klar til skolestart)
Folkedrabets mekanismer

Hvordan kan et folkedrab tage form? Rwanda er et eksempel på, at betingelserne for et folkedrab bliver formet over længere tid. 800.000 mennesker, primært af tutsi-afstamning, blev slået ihjel på bare tre måneder i 1994 af de ekstremistiske dele af hutubefolkningen. Historisk blev landets etniske grupper skabt af belgierne i 1933 ud fra raceteorien, der herskede i mellemkrigstidens Europa. Rivalisering og misundelse grupperne imellem banede vejen for skabelsen af fjendebilleder. Men hvordan fandt opsplitningen konkret sted? Hvilke magtmidler blev taget i brug og hvem stod bag? Hvilken rolle spillede mediernes propaganda? Kan man finde generelle tendenser, der kan røbe om et folkedrab er under opsejling og i så fald, hvad kan folket selv eller verdenssamfundet gøre ved det?

Gå til temaside (klar til skolestart)

 

Planlægning af folkedrab
Hvordan kunne det gå så galt? Titos kommunistiske Jugoslavien var tænkt som et multikulturelt land. Han forenede de mange etniske grupper i landet. I skolen blev alle børn undervist i forståelsen af, at de nu kunne leve i fred på trods af tidligere tiders blodige konflikter mellem de forskellige befolkningsgrupper. Centralmagten undertrykte nationalisme og etnisk diskriminering for at skabe en kontrolleret fælles, kulturel mangfoldighed. Efter Titos død kunne man ikke blive enig om en efterfølger, så præsidentskabet gik derfor på tur blandt de seks delrepublikker og to provinser i landet. Dette fik den undertrykte nationalisme til at ulme og i tomrummet efter Tito så den serbiske ledelse en mulighed for at indtage en førerposition i Jugoslavien. Men andre delrepublikker ønskede selvstændighed. Da Slovenien erklærede sig uafhængigt, brød den første krig ud. 

Gå til temaside (klar til skolestart) 
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer