Temaoversigt

Retfærdighed og forsoning - nødvendigt og muligt?

Under Nürnbergprocessen blev de store fisk, der deltog i Holocaust og var medvirkende til at ca. 6 millioner jøder blev slået ihjel, retsforfulgt. Men har retsforfølgelsen været nok? Har grupperinger i den tyske befolkning forsonet sig med hinanden? Eller lurer der fortsat konflikter under overfladen, som kan udvikle sig mod et nyt folkedrab? Og hvordan ser det ud andre steder i verden, hvor der har været folkedrab eller forfølgelser af grupperinger som måske kan kategoriseres som folkedrab?

Gennem arbejdet med undertemaerne til de enkelte årstemaer får du mulighed for at dykke ned i historiske, nutidige eller fiktive konflikter og folkedrab og danne dig en mening om, hvad baggrunden for konflikterne eller folkedrabene kan være. Du bliver præsenteret for, hvordan der arbejdes for at retsforfølge krigsforbrydere og bødler fra overgreb på forfulgte minoriteter, og hvordan man efter folkedrab arbejder for at forsone grupperinger i befokningerne, så de spændinger der fortsat eksisterer bearbejdes, i håbet om at forhindre at historien gentager sig.

Til hvert skoleår udvikles der et nyt årstema med tilhørende undertemaer.

Jubilæumstema - Danmark oktober ’43

Redningen af de danske jøder
I oktober 2018 er det 75 år siden langt størstedelen af de danske jøder flygtede til Sverige. Cirka 90 % af dem blev reddet gennem en redningsaktion, som er internationalt kendt. Mange helt almindelige danskere hjalp til ved fx at give flygtningene husly, tøj og mad, køre dem fra by til by og i sidste ende sejle dem med fiskerbåd til Sverige.

Aktionen var enestående. I intet andet europæisk land formåede man at redde landets jødiske mindretal på denne måde. Denne danske begivenhed står derfor som et positivt modbillede til fortællingen om udryddelsen af seks millioner jøder i det besatte Europa.

Minder der tynger
Mange af de overlevende danske jøder har i årtier valgt ikke at ville fortælle om deres oplevelser – ofte ikke engang til deres egne børn og børnebørn. Minderne fra 30’erne og krigens tid var for ubehagelige og skamfulde.

I tre film fortæller tre overlevere, hvad de har været igennem, og hvorfor nogle oplevelser er blevet fortalt videre, mens andre er blevet fortiet. Filmene lægger op til at diskutere, hvad vi bør huske og hvorfor, samt hvad konsekvensen er, når en person fortier grusomme oplevelser, som hun har oplevet i fortiden.

Gå til temaside

Årstema 2018-19. Forsoning og retfærdighed

Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, du kan arbejde med.
Holocaust i et historisk tilbageblik
Nazismen så i sin vorden ud som et projekt, der skulle sikre og genskabe Tysklands storhed efter nederlaget i 1. verdenskrig. Nazismens antisemitiske politik blev til at begynde med tålt af den almene tysker, mod at Hitler skabte jobs og økonomisk vækst. Men blandt andet brugen af Zions vises protokoller - et falsum -  i den nazistiske propaganda, begrænsninger på presse- og ytringsfriheden samt Nürnberglovene fra 1935 fik på ganske få år modstanden til at forstumme helt. Vejen var banet for Holocaust og drabet på 6 millioner jøder.

På temasiden er der links til kilder og nyproducerede interviewfilm med den tyske professor Ulrich Herbert, samt modeller til at analysere, hvilken systematik der lå bag Hitlers forførelse af det tyske folk, på vej mod et, også i dag, rædselsvækkende folkedrab - Holocaust.

Gå til temaside
Rwanda - fra fortid til fremtid

Hvordan kan et folkedrab tage form? Rwanda er et eksempel på, at betingelserne for et folkedrab bliver formet over længere tid. 800.000 mennesker, primært af tutsi-afstamning, blev slået ihjel på bare tre måneder i 1994 af de ekstremistiske dele af hutu-befolkningen. Historisk blev landets etniske grupper skabt af belgierne i 1933 ud fra raceteorien, der herskede i mellemkrigstidens Europa. Rivalisering og misundelse grupperne imellem banede vejen for skabelsen af fjendebilleder. Men hvordan fandt opsplitningen konkret sted? Hvilke magtmidler blev taget i brug og hvem stod bag? Hvilken rolle spillede mediernes propaganda? Kan man finde generelle tendenser, der kan røbe om et folkedrab er under opsejling og i så fald, hvad kan folket selv eller verdenssamfundet gøre ved det?

Gennem arbejdet med temaet bliver du præsenteret for tolkninger af, hvordan folkedrabet blev orkestreret og møder overlevere og bødler, der fortæller om livet mere end 20 år efter folkedrabet. Problemstillinger som “hvordan kommer befolkningen videre” og “hvordan kan man forebygge at konflikter mellem grupperinger i befolkningen blusser op igen?” er centrale for arbejdet.

Gå til temaside

 

Truth Hunter - efter krigen i Bosnien
Spillet Truth Hunter giver dig mulighed for at anskue krigen i Bosnien fra en tænkt case, der udspiller sig  i en historisk ramme i Mostar. Til tider brydes det fiktive univers af videoer med interviews med folk, der har relation til krigen i Bosnien, det være sig øjenvidner, overlevere eller myndighedspersoner, der i dag fortsat søger efter sandheden for at kunne opnå retfærdighed, forsoning og håb om fredelig sameksistens mellem områdets etniske grupperinger.

Du er sendt på en mission og skal finde vidner og beviser, der kan afgøre om eks-sergenten Petar har gjort sig skyldig i en krigsforbrydelse under krigen i Bosnien fra 1992-95. Måske kommer du til at rippe op i sår, som var på vej til at hele, måske bliver du partisk og lytter mere til en side end en anden? Til sidst skal du tage stilling til, om Petar kan og skal retsforfølges, eller om det er bedst at lade fortid være fortid.

Til temaet knytter sig kilder, baggrundsmateriale, interviewfilm med Bosnien-ekspert Karsten Fledelius og meget andet, der kan danne udgangspunkt for at arbejde med krigen I Bosnien.


Gå til temaside

Årstema 2017-18. Viden og ansvar

Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, I kan arbejde med. 
Holocaust
- viden og ansvar
Gennem undertemaet kommer du til at arbejde med internationale konventioner og nutidige konflikter, som får en til at tænke på, om lovgivning er nok eller om der skal handling til - også af den enkelte - for at bevare demokratiet og undgå forfølgelse af udsatte befolkningsgrupper.


Gå til temaside
Yazidi - på kanten
af et folkedrab

I 2014 blev yazidierne i Irak udsat for overgreb af Islamisk Stat. Mange blev vidende om konflikten gennem de sociale medier. Men hvem tog ansvar? Er overgrebet at regne for et reelt folkedrab? Og hvilket ansvar giver det så det internationale samfund? Disse spørgsmål kan du arbejde med i dette undertema.

Gå til temaside

 

Tænk hvis
det skete for mig ...
Hvilke mekanismer på det psykologiske og politiske plan medvirker til eller modvirker, at konflikter i samfundet udvikler sig til folkedrab? Gennem analyser af fiktive hændelser holdt op mod virkeligheden, kan du arbejde med spørgsmålene i dette undertema.


Gå til temaside
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer