Temaoversigt

Retfærdighed og forsoning

De mest fremtrædende af de tyske Nazister, som under Holocaust var med til at få ca. 6 millioner jøder slået ihjel, blev sat for en ret og fik en hård dom i det der er kendt som Nürnbergprocessen. Men er det nok at straffe bødler fra folkedrab? Kan det hjælpe befolkninger til at leve videre i fred og blive forsonet med hinanden? Kan det forhindre, at gammelt had og uvenskab lurer under overfladen og udvikler sig mod et nyt folkedrab? Kan en nok så hård dom nogensinde give de efterladte følelsen af retfærdighed?

I dit arbejde med undertemaerne får du mulighed for at dykke ned i historiske, nutidige eller fiktive konflikter og folkedrab. Du vil blive bedt om at overveje, hvad der har betydning for, at konflikter udvikler sig til folkedrab. Du bliver også præsenteret for, hvordan krigsforbrydere og bødler fra overgreb på forfulgte grupper er blevet ført for en domstol, og hvordan der bliver arbejdet på at forsone grupper, som har et gammelt had mod hinanden, i håbet om at forhindre en gentagelse af  historien.

Jubilæumstema - Danmark oktober ’43

Redningen af de danske jøder
I oktober 2018 er det 75 år siden langt størstedelen af de danske jøder flygtede til Sverige. Cirka 90 % af dem blev reddet gennem en redningsaktion, som er internationalt kendt. Mange helt almindelige danskere hjalp til ved fx at give flygtningene husly, tøj og mad, køre dem fra by til by og i sidste ende sejle dem med fiskerbåd til Sverige.

Aktionen var enestående. I intet andet europæisk land formåede man at redde landets jødiske mindretal på denne måde. Denne danske begivenhed står derfor som et positivt modbillede til fortællingen om udryddelsen af seks millioner jøder i det besatte Europa.
Minder der tynger
Mange af de overlevende danske jøder har i årtier valgt ikke at ville fortælle om deres oplevelser – ofte ikke engang til deres egne børn og børnebørn. Minderne fra 30’erne og krigens tid var for ubehagelige og skamfulde.

I tre film fortæller tre overlevere, hvad de har været igennem,og hvorfor nogle oplevelser er blevet fortalt videre, mens andre er blevet fortiet. Filmene lægger op til at diskutere, hvad vi bør huske og hvorfor, samt hvad konsekvensen er, når en person fortier grusomme oplevelser, som hun har oplevet i fortiden.

Gå til temaside

Årstema 2018-19. Retfærdighed og forsoning

Temaet Forsoning og retfærdighed giver mulighed for at analysere på forhold i et samfund, der skaber had og fordomme mellem befolkningsgrupper. Når helt almindelige mennesker pludselig er parate til at begå overgreb mod andre mennesker, hvordan og hvem har så iscenesat dette? Og: Hvem har mod og pligt til at gå imod et samfund, hvor lighed og demokrati er på vej til at forsvinde?

Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, I kan arbejde med. 
Holocaust i et historisk tilbageblik
Holocaust er et velbeskrevet folkedrab og ved at analysere på Holocaust kan vi måske blive klogere på folkedrabets mekanismer. For hvilke samfundsmæssige forandringer gik forud for Holocaust?

Nazisternes projekt var igen at gøre Tysklands til en stor nation, efter de havde tabt 1. verdenskrig. Nazisterne lagde jøderne for had gennem deres politik. Til at begynde med blev denne antisemitiske politik modvilligt accepteret af almindelige tyskere, fordi de oplevede, at Hitler kunne skabe jobs og en bedre økonomi for landet. Men i løbet af de første få år nazisterne var ved magten, lykkedes det dem at få modstanden mod antisemitismen til helt at forsvinde. I 1935 blev Nürnberglovene vedtaget. Disse love gjorde livet besværligt for de tyske jøder og gav dem langt færre rettigheder end ikke-jødiske tyskere. Det betød, at man nu havde udpeget jøder som andenrangsborgere, og vejen var dermed banet for Holocaust og drabet på 6 millioner jøder.

Gå til temasiden
Rwanda - fra fortid til fremtid
Hvordan kommer et land videre, hvor grupperinger i befolkningen har været enten bødler eller ofre i et folkedrab? I Rwanda blev betingelserne for et folkedrab skabt over en lang periode. Da det brød ud i 1994 blev 800.000 mennesker, primært af tutsi-afstamning, slået ihjel på bare tre måneder af de såkaldte hutu-ekstremister i befolkningen.

Rwandas etniske grupper blev skabt af belgierne i 1933 ud fra en raceteori, der herskede i mellemkrigstidens Europa. Rivalisering og misundelse grupperne imellem banede vejen for skabelsen af fjendebilleder. Medierne opildnede til overgreb og mord gennem propaganda, mens verdenssamfundet tøvende så til. I dag forsøger alle indbyggere efter bedste evne at leve sammen i fred og harmoni. Hvordan kan man bedst hele gamle sår, når gammelt nag, had og krav på hævn lurer lige under overfladen?

Tilrettelagt forløb
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren
Truth Hunter - efter krigen i Bosnien
Petar er mistænkt for at være krigsforbryder under Balkankrigen, da det multi-etniske Jugoslavien brød sammen i 1992. Du er udsending fra FN og skal undersøge, hvad der egentligt skete. Du taler med mange forskellige mennesker – bosniere, serbere og kroater eller folk med mixet etnicitet. Du træffer mange valg undervejs, og ved spillets afslutning skal du afgøre, om du har nok materiale til en retssag mod Petar. Er det overhovedet ønskeligt at gennemføre en retssag – ribber det ikke bare op i gamle sår? Og: Er det overhovedet muligt at opnå retfærdighed?


Tilrettelagt forløb (klar ultimo 2018)
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren (klar ultimo 2018)

Årstema 2017-18. Viden og ansvar

Nedenfor kan du kort læse om de undertemaer, I kan arbejde med. 
Holocaust
- viden og ansvar
Arbejd med internationale konventioner og nutidige konflikter, som får en til at tænke på, om lovgivning er nok, eller om der skal handling til - også af den enkelte - for at bevare demokratiet og undgå forfølgelse af udsatte befolkningsgrupper.

Tilrettelagt forløb
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren
Yazidi - på kanten
af et folkedrab?
I 2014 blev yazidierne i Iran udsat for overgreb af Islamisk Stat. Mange blev vidende om konflikten gennem de sociale medier. Men hvem tog ansvar? Er overgrebet at regne for et reelt folkedrab? Og hvilket ansvar giver det så det internationale samfund? Disse spørgsmål kan du arbejde med i dette undertema.

Tilrettelagt forløb
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren
Tænk hvis
det skete for mig ...
Hvilke mekanismer kan medvirke til eller modvirke, at konflikter i samfundet udvikler sig til forfølgelse - og måske i sidste ende folkedrab? Gennem fiktive hændelser holdt op mod virkeligheden, kan du arbejde med disse spørgsmål under dette undertema.

Tilrettelagt forløb
Materialeside til ikke-tilrettelagt forløb
Til læreren
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer