Lærerkursus

Før Folkedrab - Advarsler & International beredskab

Hvad baner vej for et folkedrab? Det er temaet for et kursus for gymnasielærere den 26. september 2018 i historie, samfundsfag og dansk.

Kurset 26. september kaster lys på tendenser og strømninger i samfund, før Holocaust og andre folkedrab fandt sted. Hvilke alarmlamper lyste? Hvordan reagerede man lokalt og internationalt? Og hvordan ser det internationale beredskab ud i dag?

Kurset tilbyder færdige undervisningsforløb.

PROGRAM:

09.15 Ankomst

09.30 - 09.45

75 ÅR EFTER OKTOBER '43 - DET DANSKE KAPITEL UNDER HOLOCAUST 
  • Anders Jerichow, seniorkorrespondent ved Politiken, formand for Undervisningsministeriets styregruppe for Auschwitzdagen og undervisning om Holocaust og andre folkedrab
09.45 - 10.45

UNDERVISNING OM FOLKEDRAB

Erfaringer og eksempler fra klasseværelset med forslag til undervisningsforløb
  • Solvej Berlau, Herluftsholm Gymnasium og tidl. projektkoordinator ved Diis' (for folkedrab.dk, den tidligere platform under Undervisningsministeriet for undervisning om Holocaust og andre folkedrab, nu videreført under domænet aldrigmere.dk)
  • Otto Rühl, Helsingør Gymnasium, medlem af Undervisningsministeriets styregruppe for Auschwitzdagen og undervisning om Holocaust og andre folkedrab.
10.45 -11.30

FÆLLES LÆRDOM FRA POLEN, RWANDA, BOSNIEN

Advarselslamper forud for Holocaust og folkedrabene i Rwanda og Bosnien
  • Kontanty Gebert, fremtrædende forfatter, tidl. aktivist fra den polske bevægelse 'Solidarnoc' før Murens fald, internationalt kendt reporter i Polen og krigskorrespondent i Bosnien og Rwanda (på engelsk).
11.30 - 11.45

Kaffe!

11.45 - 12.30

DEMOKRATISK DANNELSE OG HISTORISK BEVIDSTHED

Læreplanerne & temaet om folkedrab i undervisningen
  • Christian Vollmond, fagkonsulent, lektor i historie ved KVUC.
  • Anders Kristensen, fagkonsulent: emnets anvendelse i idéhistorie og filosofi.
12.30 - 13.30

FROKOST

13.30 - 14.30

UNDERVISNINGSMATERIALER OM FOLKEDRAB

Nye vinkler på temaet folkedrab: hvordan gør vi det relevant for unge idag?

Redaktionen bag "aldrigmere.dk" -- Undervisningsministeriets platform for undervisning om Holocaust og andre folkedrab -- præsenterer nye undervisningsmaterialer om Holocaust og andre folkedrab og gennemgår sine overvejelser om undervisning indenfor emnet.
14.30 - 15.00

ADVARSELSLAMPER OG BEREDSKAB

Før folkedrabet – advarsler og internationalt beredskab
  • Cecilie Stokholm Banke, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
  • Anders Jerichow, seniorkorrespondent og redaktør
Præsentation af ny antologi, skrevet af internationale forskere, som afdækker, hvad der gik forud for Holocaust i Tyskland, Polen, Ungarn, Holland, Italien og Danmark – og forud for folkedrabene i Armenien, Cambodia, Irakisk Kurdistan, Rwanda og Bosnien. I antologiens anden del kastes lys på det internationale samfunds reaktioner før Anden Verdenskrig og mulighed for at reagere i dag.

Antologien, som udkommer midt i september på Forlaget Columbus, indgår i kursets uddelte materiale.

15.00 - 16.00

SPROG DER GØR ONDT

Det Tredje Riges sprog – og Sprog og forestillinger i udlændingedebatten

  • Knud Lindholm Lau, forfatter, i samtale med Eva Maria Lassen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder
Oplæg til undervisning ud fra Otto Klemperers bog om Det Tredje Riges Sprog og "Bare fordi at - sprog og forestillinger i udlændingedebatten". Relevant og sensitivt tema i historie, samfund og dansk

TID OG STED:

Hotel Sinatur, Frederiksdal, 2800 Lyngby

Onsdag den 26. september kl. 09.30 – 16.00

PRIS: 650 kr. Beløbet dækker:
  • Kursus, frokost, te, kaffe og vand
  • Antologien ”Før Folkedrabet – advarsler og internationalt beredskab”
  • Kildesamling til antologien
  • Forslag til undervisningsforløb, udarbejdet af Solvej Berlau
Tilmelding: Send en mail med navn, fag, emailadresse og mobilnummer til:
kursus@humanityinaction.org  

Indbetal 650 kr. til Nordea, reg.nr. 2040, konto nr: 0716 779 653

Så snart din indbetaling er registreret, er du optaget på kurset. Du vil modtage en bekræftelse i løbet af et par dage.

Arrangør: Humanity In Action (internationalt menneskeretsnetværk) i samarbejde med ”aldrigmere.dk”.

Anledning: 75-året for oktober '43.

Ansvarlig: Anders Jerichow, formand for Undervisningsministeriets rådgivende styregruppe for Auschwitzdagen og undervisning om Holocaust og andre folkedrab og fmd. for Humanity In Action (Danmark). Email: anders@jerichow.dk

Mere om emnet:

Samme dags aften (26. september) indledes på Sinatur en to-dages international konference om samme tema ”Pre-Genocide – Warnings and Readiness to Protect”. På den engelsk-sprogede konference taler internationale forskere, blandt dem bidragydere til antologien.

Konference-programmet ajourføres løbende på https://www.facebook.com/PreGenocideConference/?ref=bookmarks.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer