Grundtekst - Krigen i Bosnien

Kort om Mostar

I Bosnien-Hercegovina, som siden 1945 var en af de seks jugoslaviske delrepublikker, opstod der konflikter mellem tre religiøse grupper - de ortodokse serbere, de katolske kroater og de muslimske bosniere (kaldet bosniakker). Til at starte med blev bosniakkerne angrebet, først af serbere, som ville have et rent serbisk område og derefter af kroater, som ønskede et rent kroatisk område. Aggressionen mod bosniakkerne bevirkede, at alle tre grupper til sidst ønskede at have deres egne landområder. Derfor ville de hver især fordrive de andre gruppers befolkninger fra deres landområde, og dette var forenklet sagt krigens væsentligste formål.



Bosnien-Hercegovinas geografiske regioner (grafik wiki commons: Panonian)

Krigen i Bosnien

Krigen i selve Bosnien-Hercegovina varede fra 6. april 1992 (da EU-landene anerkendte Bosnien-Hercegovina som uafhængig stat) til november 1995, da en fredsaftale blev underskrevet i Dayton i Ohio, USA for hele det eksjugoslaviske område. Krigen kom til at koste ca. 250.000 mennesker livet.

I Mostar, som er hovedstaden i Hercegovina, er indbyggertallet næsten halveret siden krigens start. Dengang boede der 80.000 indbyggere i Mostar, og der var stort set lige mange kroater og bosniakker og lidt færre serbere. De tre befolkningsgrupper levede som naboer. I dag er der fortsat næsten lige mange kroater og bosniakker, mens der kun er ca. 3 % serbere tilbage, men til forskel fra tidligere, så er byens befolkning i dag delt op i en bosniakisk og en kroatisk del. Opdelingen er en direkte konsekvens af krigen.


Byen Mostar med broen Stari Most, der forbinder floden Neretvas to bredder. Broen har spillet en rolle siden byens grundløggelse, men også under krigen i Bosnien (foto, AldrigMere.dk).

I 1991, året inden krigen brød ud, blev der gennemført en folketælling i Bosnien-Hercegovina. Dengang var der ca. 4,4 millioner indbyggere i området. Under krigen måtte mere end to millioner mennesker, primært bosniere med muslimsk baggrund (bosniakker), forlade deres hjem; ca. 1,2 millioner flygtede, blandt andet til vesteuropæiske lande som fx Danmark og de omkringliggende delrepublikker eller nabolande, mens ca. 1,3 millioner blev fordrevet internt i området. I Danmark fik ca. 20.000 bosniske flygtninge i starten af 1990’erne politisk asyl, og efter krigen sluttede i december 1995 vendte knap 10 % af dem tilbage. Sammenlagt er ca. 400.000 af de bosniere, der flygtede ud af landet, vendt hjem til Bosnien-Hercegovina.
Benyt menuen øverst til højre og udforsk artikler, links og dokumentarklip om temaet 'Konflikten på Balkan'.
Start det interaktive undervisningsspil Thruth Hunter her.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer