Grundmateriale

Journalistiske genrer - intereviewet

 

Hvad er journalistik?
Journalistikken er den hurtige og korrekte formidling af nyheder, holdninger og information: Den er opstået i forbindelse med, at de første aviser blev trykt. Journalistikken har løbende udviklet sig, specielt siden 1900-tallet, til den form, som vi kender den i dag. Den formidling af information og holdninger mellem borgerne som journalistikken står for, er vigtigt i et demokratisk samfund.

De to hovedgrupper af journalistiske genrer
Journalistikken kan inddeles i forskellige genrer, hvoraf hver genre har sin egen funktion og sine egne kendetegn. Selvom de journalistiske genrer forgrener sig ud i en masse undergenrer, som ofte krydser hinanden, kan man skelne mellem to overordnede grupper: information og opinion (offentlig mening).

En journalist kan i sit arbejde sagtens blande forskellige undergenrer, men det er vigtig, at det er tydeligt for læseren, om der er tale om formidling af information eller opinion, da det understøtter tekstens troværdighed og dermed tekstens formål.

Informationsgenren
Når det gælder informationsgenren, skal journalisten være så saglig som muligt over for indholdet. Der må ikke tilføjes “lidt” ekstra, og journalisten skal holde sin egen mening ude af teksten. Informationsgenren kendetegnes ved, at ordene “jeg” eller “vi” kun sjældent bruges. 

Opinionsgenren
I opinionsgenren gælder det om, at journalisten giver udtryk for sin egen mening, og derfor bruger man ofte ordene “jeg” eller “vi”. Denne genre giver læsere og eksperter mulighed for at komme til orde i en avis. Det at skrive sin mening på de sociale medier eller i kommentarfelterne under en online artikel er dog ikke det samme, som at skrive et læserbrev eller en kronik. Artikler i opinionsgenren bliver inden de trykkes redigeret af journalister og redaktører, det gør kommentarerne ikke.

Information

Opinion

Nyhedshistorie

Referat

Reportage

Baggrund

Feature

Interview

Kommentar

Leder

Anmeldelse

Læserbrev

Kronik

Interviewet
Interviewet er vigtigt for en journalist, og et vigtigt værktøj i hendes dagligdag. Men selvom interviews er vigtige for journalisten, så møder man færre interviews i aviserne, end der reelt bliver lavet, da mange typisk kun anvendes til research, altså til at indhente viden om en sag, som journalisten skal skrive om - og typisk i en anden informationsgenre.

Selve interviewet som genre, kan inddeles i to undergenrer - personinterviewet og sagsinterviewet. Personinterviewet gennemføres for at skabe et portræt af en person, mens sagsinterviewet giver informationer om en bestemt sag, set fra den interviewedes/kildens vinkel.

Caseinterviewet
Typisk arbejder en journalist over en tidsperiode på en sag og laver i den forbindelse interviews med personer, der har kendskab til eller er involveret i sagen. Et interview af denne type kaldes caseinterview, eller bare case, og det kan ses som en undergenre til både sagsinterviewet og personinterviewet.

Du ser tit caseinterviews i medierne, hvor de fungerer som supplement til en nyheds- eller en baggrundsartikel. De kan have flere funktioner. Fx kan casen være en person, som læseren kan identificere sig med, og som skal skabe sympati for en bestemt holdning til et problem - sagen. Det kan også være en ekspert der udtaler sig, for at gøre fremstillingen af sagen mere saglig - så den altså i højere grad bygger på fakta.

Fordi casen gerne vil påvirke folks følelser over for en given sag, så kan den have elementer af reportage- og feature-genren i sig.

Forberedelse til et interview
Når en journalist forbereder sig til et interview, må hun gøre sig helt klart, hvordan det skal anvendes i avisen, radioen e.l. Typisk planlægger journalisten en række spørgsmål, som kan lægge op til den samtale, der udgør interviewet. Kilden  får til tider en liste over de temaer som samtalen vil omhandle, men kender ikke de præcise spørgsmål. Det kan variere og kommer an på hvem kilden er, men i høj grad også på, hvad journalisten vil bruge interviewet til.

I journalistikken kan man inddele kilder i tre overordnede kategorier:
  1. Ekspertkilden, som fx historikeren, der taler om historisk viden, biologen om naturvidenskab indenfor hendes forskningsfelt, sociologen om arbejdsmarkedet, og så videre.
  2. Erfaringskilden, som er helt almindelige mennesker, der er berørte af en sag på en eller anden måde. Erfaringskilder kan være bekymrede over, hvad journalisten vil skrive i avisen om dem, og til dem kan det være en fordel, hvis journalisten sender temaerne for interviewene på forhånd, så de kan forberede sig og koncentrere sig om selve samtalen under interviewet.
  3. Partskilden, som oftest vil være politikere eller fra interesseorganisationer, fagforeninger, osv. Denne type kilder er som regel vant til at tale om sagen og behøver derfor ikke stor forberedelse før interviewet. Nogle gange har de på forhånd besluttet sig for, hvilket budskab de vil have i medierne, og hvilke sager de ikke vil udtale sig om. Derfor sender journalisterne som regel ikke en liste over de temaer, som interviewet vil omhandle til politikere inden.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer