At undervise i folkedrab i ungdomsuddannelserne

Undervisningen i folkedrab kan give anledning til et fagligt samspil mellem fag som historie, samfundsfag, religion, dansk mm. (se forslag til relevante fagsamspil under de enkelte undervisningsforløb), men samtidig kan undervisningen understøtte selve formålsparagraffen for ungdomsuddannelserne, da arbejdet uundgåeligt vil føre til refleksioner over og samtaler om menneskerettigheder, demokrati og ligestilling.

Før man går i gang med undervisningen, må man gøre sig nogle overvejelser af etisk og moralsk karakter i forhold til, hvilket indhold undervisningen tager udgangspunkt i. Eleverne må ligeledes i deres formidling lade sig vejlede af ’deres etiske kompas’.

Formålet:
Undervisningen i folkedrab understøtter Lov om de gymnasiale uddannelser:

  • 1 stk. 4 Uddannelserne og institutionskulturen (skal) som helhed (…) forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele institutionens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og det globale perspektiv.
Med andre ord, skal undervisningen udvikle elevernes viden om menneskerettigheder, ligestilling og demokrati, og give dem indsigt i, hvordan de selv kan bidrage til at udbrede og opretholde demokratiske frihedsrettigheder både i Danmark, Europa og verden.

Etik og moral i forhold til undervisningens indhold
Totten et al. advarer mod at svælge i voldsomme billeder; det kan føre til en forråelse, hvor eleverne bliver immune over for andres lidelser eller det kan føre til traumer og angst. Man kan fint tage stilling til menneskerettigheder, ligestilling og demokrati uden at få alle detaljer med af forbrydelser mod grupper eller folkeslag, så fokus bør i stedet for lægges på, hvilke rettigheder der bliver krænket og hvad stater eller det internationale samfund gør eller bør gøre, for at sikre gruppen, folket eller det enkelte individ mod overgreb. På den måde fokuseres der desuden på, hvilke handlemuligheder vi som enkeltindivider har, og hvor vi skal være særligt opmærksomme på at understøtte samfundets demokratiske fundament.

På aldrigmere.dk er det tilsigtet at give en sober fremstilling af problemstillinger i forbindelse med forfølgelse af folkeslag og folkedrab. Men som underviser er det vigtigt også selv at tage stilling til, om det materiale, som man tænker at anvende i undervisningen, egner sig til ens egne elever. Eventuelt kan man tage særlige forholdsregler og fx advare særligt følsomme elever mod at se og læse de mest traumatiserende filmsekvenser, billeder eller tekster.

Den diskursive tilgang
Sproglige kategoriseringer er vigtige komponenter i vores mentale skemaer, der bærer vores viden og erindringer. Diskursen i forhold til emnet folkedrab er derfor vital for, hvordan vi i sidste ende kommer til at kunne genkalde os brugbar viden, som ikke virker stødende eller normbunden, men som er ligestillende og inkluderende. Man kan søge at undgå og nedkæmpe uhensigtsmæssigt sprogbrug af fx nedsættende eller voldsforherligende karakter, samtidig med, at man fremmer anvendelsen af diskurs, der rummer forståelsen af, at overgreb mod menneskeheden og folkedrab reelt finder sted. For hvis man modsat fremhæver disse katastrofer som ufattelige eller uforståelige, så bliver der lagt en distance ind, som gør, at man risikerer, eleven ubevidst tænker, at når det er ufatteligt, så er det også umuligt at få noget ud af at beskæftige sig med emnet. At give udtryk for at folkedrab aldrig må ske igen er også et distanceskabende udsagn. For hvilke personlige handlinger er der så behov for, hvis det alligevel er så sjælden og umenneskelig en hændelse, at det aldrig skal ske igen? Folkedrab sker! Det er sket i fortiden, og det sker i nutiden, så det er overordentligt vigtigt, at vi alle kæmper for en human tilgang til alle folk i verden og søger at udbrede de demokratiske frihedsrettigheder, uanset hvor overgreb er på vej til eller allerede finder sted.

Den diskursive tilgang er ligeledes relevant på baggrund af dette års tematiske fokus “Viden og ansvar”. Ved at give eleverne de diskursive redskaber, der gør det muligt at forholde sig til folkedrab og de foreliggende mekanismer, bidrager undervisningen aktivt til at uddanne eleverne i at afkode eksluderende og marginaliserende diskurser og være med til at erstatte dem med mere neutralt sprogbrug.

1) Lov om de gymnasiale uddannelser, www.retsinformation.dk
2) Teaching and studying the Holocaust, Chapter 1. Totten, S., Feinberg, S., & Fernekes, W. Allyn and Bacon, USA 2001.

3) Teaching and studying the Holocaust, Chapter 1. Totten, S., Feinberg, S., & Fernekes, W. Allyn and Bacon, USA 2001.

UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer