Til eleven

Kilder og kildekritik i historiefaget

Faget historie beskæftiger sig med begivenheder i fortiden, og fortiden eksisterer ikke i dag. Det, der er tilbage i dag, er bevidstheden om fortiden og levnene fra den. Historiefaget går derfor ikke ud på at genskabe fortiden eller finde én sandhed. Kilderne kan derimod fortælle os noget om én vinkel på virkeligheden i fortiden, altså et bestemt perspektiv på en historisk begivenhed. Den er det spor, der er tilbage fra tiden da begivenheden skete, og den kan hjælpe os til at forstå, hvad konteksten for begivenheden var. På den måde kan vi anvende kilden til at komme med bud på en kontinuitet fra tiden omkring begivenheden og frem til i dag, samt de udviklingstendenser vi ser i nutiden i relation til den historiske hændelse.

Derimod kan vi ikke genskabe de nøjagtige omstændigheder omkring en begivenhed, og vi vil heller ikke kunne være helt sikre på, hvad der skete dengang. Men, ved at opsøge kilder, som kan beskrive aspekter af den historiske begivenhed kan vi forsøge at komme så tæt på som muligt.

Hvad er en kilde?
I historiefaget er kilder et meget centralt begreb. Alle skriftlige eller ikke-skriftlige overleveringer fra en periode kan være kilder. Arkæologer arbejder fx med genstande som kilder, mens historikere oftest anvender skriftlige kilder i deres arbejde med fortiden.

Hvilken kilde du kan anvende i dit arbejde er afhængig af det emne, du vil undersøge. Om en kilde er brugbar eller ej afhænger af dine spørgsmål til kilden samt dine undersøgelsesområder. En nøgtern beskrivelse af en krigshandling kan være en brugbar kilde til at arbejde med et begivenhedsforløb, men den er derimod dårlig til at redegøre for selve årsagen til krigen.

Vær kritisk over for dine kilder
En kilde er et perspektiv på en begivenhed og det er muligt at der er flere perspektiver på begivenheden. Tænk bare på et skænderi, hvor to parter ikke kan enes. Disse to parter vil have hvert deres perspektiv på konflikten. Hvis du læser de to parters forklaringer eller taler med dem, vil de derfor beskrive konflikten forskelligt. Samtidig kan deres beskrivelser være påvirket af deres indbyrdes relation. Fx kan den ene tie om dele af konflikten af angst for repressalier eller forfølgelse fra den anden part.

Ved at stille spørgsmål til kilden, kan du komme nærmere de sammenhænge, der har præget kilden; på den måde vil du bedre kunne forstå og afkode indholdet.

Undersøg kildens form og kontekst:
De nedenstående spørgsmål er en hjælp til dig, til at forholde dig til dine kilder på flere planer. Du behøver ikke arbejde med alle spørgsmålene, men kan udvælge dem, der er relevante for det formål, du har med at anvende kilden.

Hvilken genre er kilden?
  • Fx en dagbog, et brev, en lovtekst, en tale, en historiebog, en plakat etc.
Hvornår er kilden fra?
  • Er den samtidig med de begivenheder, den beskriver, eller er den dateret senere?
Hvem er afsenderen?
  • Hvilket motiv kan ligge bag, at afsenderen har forfattet/udfærdiget kilden?
  • Har forfatteren et mål med kilden?
Hvem er modtageren?
  • Afsender-modtagerforholdet kan typisk udledes ud fra måden/stilen, teksten er skrevet på og hvad der nævnes eller ikke nævnes i kilden.
Hvad var forfatterens relation til den historiske begivenhed?
  • Var forfatteren tæt på eller langt fra begivenheden? Fx øjenvidne, part i konflikten, propagandamedarbejder, journalist etc. I det 3. rige ville en jøde i eksil kunne have skrevet andre ting end en jøde som gemte sig for ikke at komme i koncentrationslejr.
Kom tæt på
Når du vil vide mere om en begivenhed i fortiden, kan du opnå denne på forskellige måder. Du kan læse hvad andre har skrevet om begivenheden fx i en historiebog, eller høre folk berette om hændelsen ved at se en dokumentarfilm. Du kan læse tekster eller avisartikler fra samtiden, som er skrevet af personer, der levede dengang og som eventuelt selv har oplevet den givne begivenheden. Du kan finde malerier eller hverdagsgenstande fra tiden, for at få et indblik i den historiske samtiden. Når du på denne måde arbejder med kilder, og når du undersøger hvordan kilderne kan anvendes til dit projekt, så er du i gang med at lave kildekritik.

Flere karakteristika til kategorisering af kilder:
Der er flere karakteristika, som kan hjælpe dig til at kategorisere dine kilder.

Begreberne primære og sekundære kilder, beskriver kildernes afhængighedsforhold til andre kilder og deres tidslige relation til begivenheden. Andre karakteristika ved en kilde der er vigtige beskrives af begreberne første- og andenhåndsberetninger. Disse begreber beskriver forfatterens relation til selve begivenheden.

Primære kilder:
Hvis en kilde beretter om en begivenhed uafhængigt af andre kilder, kan den være en primær kilde. Den primære kilde er tidsmæssigt tættest på den begivenhed, som du arbejder med, og den bygger på direkte viden om hændelser eller forhold omkring begivenheden. Den kan både være en første- og andenhåndsberetning, men det er den kilde, som lader dig komme tættest muligt på begivenheden. Den primære kilde gælder som den mest troværdige kilde. Det kan være vanskeligt at finde primære kilder.

Dukker der en ny kilde op, som enten er tættere på begivenheden i form af direkte viden eller tid, eller som din primære kilder er afhængig af, så vil en forhenværende primær kilde blive til en sekundær kilde og den nye kilde vil blive en ny primær kilde.

Sekundære kilder:
En sekundær kilde bygger oven på primære kilder - dens viden er afhængig af en primær kilde. Du vil kunne se, om informationerne i en kilde er hentet fra en anden kilde, eller om informationerne er knyttet direkte til begivenheden. Det kan fx være en historiker, som med udgangspunkt i primære kilder beskriver en historisk begivenhed fra en særlig vinkel. Den sekundære kilde bygger dermed på andres viden, og er derfor underlagt den vinkel og de kilder som forfatteren/historikeren har valgt. Den sekundære kilde er afhængig af primære kilder. Sekundære kilder er nemme at finde.

Førstehåndsberetninger:
Hvis en person beretter om en begivenhed, som han eller hun selv har oplevet er det en førstehåndsberetning.

Andenhåndsberetninger
Hvis en person skriver om noget, han/hun ikke selv har oplevet men har hørt eller læst om på anden vis, så er det en andenhåndsberetning.

forhold imellem kilder

Eksempel 1: i denne situation har tekst B hentet sin viden (og måske endda nogle formuleringer) direkte fra tekst A. A er den primære kilde og B er den sekundære kilde.

Eksempel 2: tekst A og tekst B bygger deres viden på en ukendt kilde X. Der er lighedstræk mellem tekst A og B, men vi kender ikke ophavskilden og A og B vil derfor begge fungere som primære kilder indtil X dukker op.

Eksempel 3: både tekst A og tekst B rummer oplysninger, der er primære for os, men på lidt forskellige måder. Tekst B afslører en afhængighed af tekst A, samtidigt med at tekst B videregiver nye oplysninger fra en tekst X, som vi ikke har til rådighed for vores undersøgelse. B fungerer kun delvist som primær kilde.

Sammenfattende omkring begreberne primær og sekundær kilde og første- og andenhåndsberetninger:

En kilde, der er den originale eller oprindelige kilde, kaldes primær. En kilde kan delvist være en primær kilde.En primær kilde kan både være en førstehånds- og andenhåndsberetning.

Alle andre kilder er sekundære og kan ligeledes både være førstehånds- eller andenhåndsberetninger.

Finder du ud af, at en kilde, som du troede var primær, bygger sin viden på en anden kilde, bliver den sekundær.

Eksempler.
  1. Vi læser i Anne Franks dagbog. Hun beskriver en situation i skolen og nævner et skænderi med sin veninde.
Det er en primær kilde (tæt på samtiden) og en førstehåndsberetning: Anne Frank har selv oplevet situationen.
  1. Vi læser i Anne Franks dagbog. Hun beskriver en situation ved middagsbordet, hvor samtalen omhandler nazisternes lukning af jødiske butikker.
Det er en primær kilde (tæt på samtiden) og en andenhåndsberetning: Anne Frank har ikke selv set lukning af butikken, men har deltaget i en samtale om en aktuel begivenhed.
  1. Vi læser et brev fra Anne Franks far, der beskriver, hvordan han har set nazisterne lukke en jødisk butik. Anne Franks fars brev er nu den primære kilde til lukningen af den jødiske butik, som Anne Frank nævner i sin dagbog, og gør i denne sammenhæng Anne Franks dagbog til en sekundær kilde til situationen om lukningen af den jødiske butik.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer