Kort om kilder

Før Holocaust

Linksene henviser til danske oversættelser på Folkedrab.dk, som har kildehenvisning til de oprindelige kilder.

Dokument der danner grundlaget for Hitlers nazistiske ideologi:

Zions Vises Protokoller
“Zions Vises Protokoller” udkom i Rusland i slutningen af 1800-tallet og blev derefter oversat til flere sprog. For antisemitterne er dette dokument et bevis på deres sammensværgelsesteori om, at jøderne vil overtage verdensherredømmet. Dokumentet giver sig ud for at være et internt jødisk dokument. Men ordet 'Protokol’ i titlen formidler, at der er tale om et officielt dokument. Dokumentet er imidlertid et falsum (falsk dokument), hvilket blev afsløret i 1921 af det Britiske Museum og avisen The Times. Hitler troede dog på rigtigheden af dokumentet, og efter første verdenskrig var der mange andre tyskere, som havde den samme holdning. Dokumentet blev udgivet otte gange indtil 1923, og i 1929 overtog NSDAP rettighederne og udgav det på deres eget forlag.

Nationalsocialisternes magtovertagelse:
Teksten er især interessant i forhold til at arbejde med diskursanalyse.

Tale  af Joseph Goebbels den 30. januar 1933 i det nye Rigskancelli i Berlin
I kilden fremhæver Goebbels, at nationalsocialisterne formår at samle det tyske folk på tværs af klasser og skabe et fællesskab. Han er tydelig omkring deres politiske mål for den tyske nation, mens der ikke er tydelige referencer til de kommende antisemitiske tiltag.

Bogafbrændinger:
Bogafbrændingerne står som et symbol på censur og undertrykkelse af ytringsfriheden.

Rigspropagandaminister Joseph Goebbels tale den 10. maj 1933 ved Deutsche Studentenschafts demonstration i Berlin
I maj 1933 blev der i adskillige tyske universitetsbyer afholdt bogafbrændinger. I bl.a. Berlin, Kiel og Hannover samledes man på offentlige pladser, hvor flere tusinder bøger fra kendte tyske forfattere som Erich Kästner og Heinrich Mann blev smidt på bålet, mens de omkringstående mennesker råbte i kor. Mere end 300 filosoffer, videnskabsfolk, lyrikere, romanforfattere og politiske forfattere fik deres bøger destrueret.

Uddrag af den såkaldte Nürnberglovgivning, som er klar antisemitisk:

Rigsborgerloven af 15. september 1935
Med Nürnberglovene blev forfølgelsen af jøderne yderligere radikaliseret: tyske borgere blev inddelt i ‘rigsborgere’, som var betegnelsen for den ariske del af befolkningen og ‘statsborgere’, som bl.a. var betegnelsen for den jødiske del af befolkningen.

De to paragraffer deler den tyske befolkning i ‘os’ og ‘dem’, og opdelingen lovliggør forskelsbehandling blandt borgerne udelukkende på baggrund af deres etniske herkomst. Rigsborgere får et rigsborgerbrev under den forudsætning at de er af “tysk eller artsbeslægtet blod”.

Loven “til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” forbyder forskellige former for omgang mellem jøder og ikke-jøder, som begrundes med, at det tyske blod skal holdes rent.

Åbningen af en rigssender (en national radioantenne): 

Tale af Joseph Goebbelse i Saarbrücken den 4. december 1935
I december 1935 blev  en ny lokal radiokanal  i Saarbrücken åbnet som en del af den tyske statsradio. Forudgående havde en folkeafstemning i region Saarland i januar 1935 med et stort flertal besluttet, af grænseregionen til Frankrig skulle blive en del af det nationalsocialistiske tyske rige. Folkeafstemningen regnes som en af nazisternes største politiske succeser. Propagandaministeren Goebbels benyttede radiostationens åbning som anledning til at holde en 45 minutter lang tale til hele befolkningen, hvori han i mindre grad talte om radiostationen, for i stedet at benytte anledningen til at forsvare det nazistiske styre og gøre grin med dets kritikere.

Igen og igen anvender han ordet ‘vi’ som understreger tanken om nationalsocialisternes Tyskland og “de andre”, som kan være hhv. politiske modstandere, kritikere, jøder eller andre landes befolkninger. Goebbels appellerer dermed til, at tyskerne står sammen i stolthed over, hvem de er og understreger at “vi” er bedre end “de andre”. Fredstraktaten (Versaillestraktaten), som var forudsætningen for at Saarland regionen ikke var en del af Tyskland, nævnes i en ironisk sammenhæng.

Kapitlet ‘Stjernen’ fra bogen ‘Lingua Tertii Imperii’ fra 1947:

Victor Klemperer om, hvad der skete den 19. september 1941, da ‘jødestjernen’ blev påbudt ved lov
Bogen er skrevet af Victor Klemperer (1881-1960), som var tysk professor i sprog. I 1934 fik han frataget sin stilling, fordi han var jøde. I sin bog “LTI - Det Tredje Riges sprog” analyserer han det nazistiske styres sprogbrug/diskurs. Bogen er baseret på Klemperers dagbog, som han skrev illegalt under nazismen. I dagbogen noterer han det nazistiske sprog, som han hører i dagligdagen. I bogen redegør han desuden for, hvilken betydning den nazistiske diskurs får for det tyske folk og det tyske sprog. I kapitlet “Stjernen”  kan man læse en personlig beretning om, hvad ‘jødestjernen’ symboliserede for Klemperer og andre jøder, og hvordan det føltes som tortur for ham at bære den.

Polsk lov om jøders pligt til at bære armbånd med Davidsstjernen:

Bestemmelse for Identifikation af Jødiske Mænd og Kvinder i Generalguvernementet, 23. november 1939
Efter besættelsen af Polen i 1939 udstedte Hitler denne lov, som skulle sikre raceadskillelsen mellem jøder og ikke-jøder. I de fire paragraffer beskrives, hvordan jøder skal gå med og selv skaffe sig armbånd med påsyet Davidsstjerne, og hvordan forsømmelser af loven straffes.
 

 


UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer